DitRanders.dk
- det er DIT Randers

Udvalgsmødereferat

Opdateret 04/03 2010

Socialudvalget

Referat af møde 03/03 2010

Dagsorden med 9 sager.

01. Der gives en orientering om voksenskoleområdet, Center for Specialundervisning for Voksne (CSV). En efterretningssag.

02. En opgørelse over uafsluttede anlægsprojekter i 2009 viser, at der er uforbrugte rådighedsbeløb på 159,9 mio. kr., og det foreslås, at beløbet overføres til 2010. En økonomi-teknisk ting. Videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

03. Efter at en lokalplan for området blev vedtaget på Byrådets møde 26/10 2009 er der nu lavet tegninger og udbudsmateriale til en ny Naturskole. Anlægsud­giften forventes at være 17,2 mio. kr. Der søges der­for en bevilling på dette beløb (hvoraf Aage V. Jensen Naturfond bidrager med 7,5 mio. kr. og Friluftsrådet med 1 mio. kr.). Videresendes til godkendelse i Øko­nomiudvalget og Byrådet.

04. En sammenhængende politik fra 2006 for børn og unge med særlige behov for støtte er blevet gennem­gået i løbet af efteråret 2009, og der foreligger nu et udkast til en revideret politik med en ny struktur (men uændret målsætning). Udkastet sendes nu i høring hos de relevante interessenter, idet Socialudvalget samtidig efterlyser en højere grad af sammenhæng mellem den overordnede politik på dette område og de praktiske handlinger i dagligdagen, således at By­rådet får bedre muligheder for at følge op.

05. Kommunen giver hvert år økonomisk støtte til fri­villige sociale foreninger ifølge Servicelovens §18. Efter aftale med Ældreområdet i Randers Kommune indstilles de 21 aktivitetsudvalg ved kommunens områdecentre til støtte. Der foreslås et beløb på 10.000 kr. til hver,
i alt 210.000 kr. Indstilles til godkendelse. Godkendt.

06. Lægeforeningen har i 2008-2009 gennemført en undersøgelse af alkoholbehandlingen i alel kommuner. Undersøgelsens fokus er den medicinske tilgang til alkoholbehandling, og på den baggrund har Lægefor­eningen en række kritikpunkter i forhold til alkoholbe­handlingen i kommunerne, herunder i Randers. Blandt andet anser man det for problematisk, at man priori­terer den socialfaglige frem for den sundhedsfaglige tilgang til alkoholbehandling, ligesom det fremføres som problematisk, at visse veldokumenterede medicin­ske præparater til alkoholbehandling ikke er udbredte. En efterretningssag.

07. Kommunernes Revision har gennemført de lov­pligtige tilsyn for 2009 på botilbuddene for socialt udsatte. Tilsynene har omfattet den alternative bo­form Ladegården, forsorgshjemmet Hjørnestenen, samt de skæve boliger i forbindelse med Perron 4. Tilsynsrapporterne for 2009 er generelt positive i deres vurdering af botilbuddene. Der er dog også enkelte bemærkninger og anbefalinger. En efterret­ningssag.

08. En årsberetning for 2009 om magtanvendelser i tilbud på det sociale område til børn og unge viser, at er indberettet 20 tilfælde af lovlig magtanvendelse og ingen tilfælde af ulovlig magtanvendelse, alle på Bør­necenter Randers. Antallet af indberetninger ligger langt under tallet for 2008, da der blev anvendt magt 88 gange. Det store fald skyldes bl.a., at nogle af de børn og unge, som der tidligere har været mange magtanvendelser overfor, er blevet bedre medicine­ret. En efterretningssag.

09. En årsberetning for 2009 om magtanvendelser i tilbud på det sociale område for voksne med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne viser, at der er indberettet 40 tilfælde af lovlig magtanvendelse og ingen tilfælde af ulovlig magtanvendelse på i alt 9 loka­liteter. Der er tale om en nedgang i antallet af indbe­rettede magtanvendelser i forhold til 2008, da antallet var 50. Fald skyldes hovedsagelig en målrettet indsats over for én enkelt beboer på Bo- og aktivitetscenter Marienborgvej, hvor der i forhold til 2008 er sket en halvering af antallet af magtanvendelser (fra 28 til 14). En efterretningssag.



 > Det officielle referat


Referater af tidligere møder: 10/02 2010, 20/01 2010, 16/12 2009, 25/11 2009, 28/10 2009, 30/09 2009, 02/09 2009, 12/08 2009



Tilbage til Politikværksted Classic


© DitRanders

Valid HTML 4.01 Strict
Valid CSS Level 3

Kraftvarmeværket ©DitRanders
Kraftvarmeværket på Randers Havn. © DitRanders





Fra dagsordenens punkt 07, sagsfremstilling:
Tilsynsrapporterne for 2009 er generelt positive i deres vurdering af botil­buddene, hvilket neden­stående citater er et ud­tryk for:
Om Ladegården:
'Det er indtrykket, at Lade­gården er et velfunge­rende botilbud med høj grad af pædagogisk og omsorgsmæssigt indblik og engagement i forhold til den enkelte beboer.'
(...)
Om Hjørnestenen:
'Det er indtrykket, at Hjør­nestenen er et velfunge­rende forsorgshjem, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte beboers øn­sker til fremtiden og behov for støtte, der medvirker til, at beboerne trives godt på stedet.'
Om Perron 4:
'Det overordnede indtryk af Perron 4, er at det ge­nerelt er et velfungerende botilbud, hvor beboerne modtager den hjælp og støtte, de har behov for.'
 
Tinghuset ©DitRanders
Tinghuset. © DitRanders
 
Skøjtebanen på Østervold ©DitRanders
Skøjtebanen på Østervold. © DitRanders