Udvalgsmødereferat
Opdateret 29/10 2009
Dagsorden med 10 sager.
01. Her ved udgangen af byrådsperioden ønsker embedsmændene en evaluering af samarbejdet mellem dem og politikerne i Socialudvalget. Drøftet.
02. Økonomiudvalget (et flertal - Bjarne Overmark (BL) stemte imod) har sendt et forslag til nye økonomistyringsregler til høring. Det nye består i, at området for ikke-rammebelagte udgifter reduceres med 0,7 mia. kr., fra 1,7 mia. kr. til 1 mia. kr. De 0,7 mia. kr. (til udsatte børn og unge samt voksen/handicapområdet) gøres rammebelagte. Åben drøftelse. Indstilles til godkendelse, idet Faramuz Acar (BL) tog forbehold.
03. Med støtte på ca. 3,6 mio. kr. fra Velfærdsministeriets pulje for socialfaglig indsats for alkoholmisbrugere har Center for Beskæftigelse og Revalidering (CBR) i samarbejde med Alkoholrådgivningen udviklet projektet 'Trin for trin', der over en periode på 4 år skal sikre tilbud om en mårettet indsats for alkoholmisbrugere. Det skønnes at dreje sig om 50-60 personer, for hvem tilbuddet vil være relevant. En efterretningssag.
04. En arbejdsgruppe har set på fordele og ulemper ved at placere Alkoholbehandlingen og Center for Stofmisbrugsbehandling i et lokalefællesskab for udvikle samarbejdet mellem alkohol- og misbrugsområdet. Det vurderes, at fordelene er større end ulemperne, men der er for tiden ikke økonomisk mulighed for at etablere lokalefællesskab. Det indstilles dog, at der arbejdes videre med ideen. Godkendt.
05. En person har klaget til Ombudsmanden over et afslag på støtte til individuel befordring, som efter Serviceloven kan gives til personer der på grund af varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Klagesagen fik kommunen til at gennemgå sagen, og da der var foretaget en forkert vurdering i den, blev afgørelsen ændret. Ombudsmanden foretager sig derfor ikke yderligere. En efterretningssag.
06. Handicapområdet ønsker at søge puljemidler til at lave et samlet IKT-kompetenceudviklingsprojekt (IKT = informations- og kommunikationsteknologi). Formålet er at øge mulighederne for selvbestemmelse og for at deltage i samfundet for personer med handicaps. Målet er at gøre IKT til en integreret del af brugernes hverdag og medarbejdernes praksis på handicaptilbuddene. Målgrupperne er dels multihandicappede med begrænset eller slet intet verbalt sprog, dels udviklingshæmmede med behov for støtte og vejledning til de fleste af dagligdagens gøremål herunder kommunikation. Til formålet kan der søges støtte fra Indenrigs- og Socialministeriet, der har en ansøgningspulje på 24 mio. kr. til kvalitets- og kompetenceudvikling i botilbud. Det indstilles, at der ansøges om midler fra denne pulje. Godkendt.
07. Kommunernes Revision har gennemført de lovpligtige anmeldte tilsyn for 2009 på botilbuddene inden for handicapområdet. Resultaterne er gennemgående meget positive, dog er der enkelte bemærkninger og anbefalinger. En efterretningssag.
08. Gruppen af ældre udviklingshæmmede er voksende, og da der samtidig er behov for en afdeling for unge på bostedet Høvejen, foreslås det dels at ombygge 12 af 24 værelser til 6 lejeboliger, dels at nyopføre 6 lejelejligheder, således at antallet af boenheder forbliver det samme, blot med mere tidssvarende forhold. Projektet kan gennemføres uden udgifter, tværtimod vil det kaste et overskud af sig, som foreslås lagt til side til senere brug ved etablering af et bofællesskab til 10 personer i Harridslev. Videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet, idet antallet af ombyggede + nybyggede boliger ændres fra 12 til 13.
09. Ankestyrelsen har afgjort en principiel sag om forsørgelse for elever på Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU-elever), som ikke har pension som forsørgelsesgrundlag. Det fastslås, at STU-elever kan få kontanthjælp efter lov om aktiv beskæftigelsespolitik - selv om der er tale om unge, og selv om der er tale om uddannelse - idet gruppen hører til målgruppen i beskæftigelseslovgivningen, som har andre problemer ud over ledigheden. En efterretningssag.
10. Orientering om licitationsresultat på 48 boliger i Paderup (lukket sag).
Referater fra tidligere møder:
30/09 2009, 02/09 2009, 12/08 2009
Tilbage til Politikværksted Classic
Dytmærsken. © DitRanders |
Fra bilag til dagsordenens punkt 07, Tilsynsrapport: Generel bemærkning og anbefaling: Det bemærkes, at perso- nalet ved flere af tilsynsbesøgene udtrykte usikkerhed omkring håndteringen af situationer, hvor en beboer er utilfredshed med en frivillig aftale vedr. personalets hjælp til administration af beboerens økonomi. Det anbefales derfor, at man i kommunen tager stilling til hvorledes en given beboers utilfredshed med frivillig økonomisk aftale håndteres. Eksempelvis ved at få skitseret hvornår og hvem der skal kontaktes, med henblik på afklaring af de muligheder lovgivningen frembyder. Eksempelvis omkring afgørelse om administration af forsørgerydelse og muligheden for ansøgning om værgemål ved Statsforvaltningen. (Vedr. forvaltningens bemærkninger hertil - se herunder (under billedet)) | |
Jernbanebroen - den nye, set fra den gamle. © DitRanders | ||
Den jødiske begravelsesplads ved Østre Kirkegård. © DitRanders |
Fra dagsordenens punkt 07, notat, forvaltningens bemærkninger til tilsyn: (Se tilsynets generelle bemærkning og anbefaling ovenfor (over billedet)) - Der er en fast procedure for håndtering af beboernes økonomi: På de årlige handleplansmøder indgår en drøftelse af administration af beboernes økonomi. I de tilfælde, hvor en beboer ikke selv er i stand til at administrere økonomien og ikke ønsker personalets hjælp, drøftes muligheden af, at faste udgifter trækkes over pensionen, eller et økonomisk værgemål. - Administration af beboernes økonomi vil blive drøftet med ledelsen på de respektive bosteder, for at sikre at alle er bekendt med proceduren. | |