DitRanders.dk
- det er DIT Randers

Udvalgsmødereferat

Opdateret 13/08 2009

Socialudvalget

Referat af møde 12/08 2009

Dagsorden med 13 sager:

01. Orientering om analyse af anbringelser uden for hjemmet m.v. En efterretningssag.

02. Orientering om sundhedsprojekt for de mest ud­satte brugere på Perron 4 og Center for Stofmisbrugs­behandling. En efterretningssag.

03. Kultur- og Fritidsudvalget har sendt et forslag til kulturpolitik til høring. Drøftet, Socialudvalget bemær­ker, at der ønskes større fokus på specifikke kvinde­grupper.

04. Handicapafdelingen har søgt om deltagelse i 3. etape af KIFA projektet (KIFA = Kvalificering af Ind­satsen for FAmilier med børn med handicap). Inden­rigs- og Socialministeriet har bevilget 500.000 kr. over en halvandetårig periode. En efterretningssag.

05. Seks af landets større kommuner (København, Århus, Aalborg, Randers, Ballerup og Hvidovre) hen­vendte sig i foråret til KL forud for KL's forhandlinger med regeringen. Kommunerne gør opmærksom på en række problemstillinger omkring udgiftsvæksten på det specialiserede sociale område. KL's svar foreligger først nu - efter forhandlingerne som gav 800 mio. kr. til om­rådet. En efterretningssag.

06. Et forslag til pårørendepolitik på handicapområdet har været sendt i høring, og der er indkommet 7 høringssvar, der generelt udtrykker stor tilfredshed med forslaget. Vedtaget. Pårørendepolitikken evalu­eres i 2011.

07. Efter et dialogmøde med de frivillige sociale for­eninger og organisationer i Randers Kommune i sep­tember 2008 har en redaktionsgruppe formuleret et forslag til frivilligpolitik. Dette forslag er nu udarbejdet og har været sendt i høring i relevante kommunale råd, fagudvalg og de frivillige sociale foreninger. Hø­ringssvarene er indarbejdet i den endelige frivilligpolitik. Godkendt.

08. Sorggruppe for Voksne, Randers Seniorkrolf og Ombold har søgt økonomisk støtte fra de såkaldte §18-midler (støtte til frivillige sociale foreninger ifølge Servicelovens §18). Bevilget hhv. 20.000 kr., 10.125 kr. og 25.000 kr. Førstnævnte beløb er 5.000 kr. mindre end det, der var søgt om. §18-midlerne udgør i år i alt 2.477.500 kr., herefter er der 313.500 kr. tilbage.

09. Orientering om lovændringer vedrørende den såkaldte 350 timers regel. En efterretningssag.

10. Civilstyrelsen har godkendt nogle ændringer af fundatsen for Etatsraad, Købmand J. Ankerstjerne og Søster Mathilde Ankerstjernes legater, idet der i prak­sis ikke var nogen, der var berettigede til legaterne efter de tidligere regler. Civilstyrelsen sagde dog nej til at udvide det geografiske område til hele (Ny) Randers Kommune. En efterretningssag. Samtidig blev det fo­reslået at regulere størrelsen af legatportionerne. Ind­stilles godkendt af byrådet. Se også bloggen Ta' et kik ind i politikværkstedet.

11. Orientering om undersøgelse af målgruppen for alkoholbehandlingsindsatsen. En efterretningssag.

12. Den Blå Paraply søger om at få det årlige drifts­tilskud på 495.000 kr. forhøjet med ca. 600.000 kr. Drøftet.

13. Ønsker til 2010-budgettet, forslag fremsendes til budgetbehandlingen.



 >  Det officielle referat



Tilbage til Politikværksted Classic


© DitRanders

Valid HTML 4.01 Strict
Valid CSS Level 3

Brødregade ©DitRanders
Brødregade. Handelsliv i gågaden. © DitRanders





Fra dagsordenens punkt 10, sagsfremstilling:
Legatportionernes stør­relse var oprindelig til­tænkt som et reelt for­sørgelsesgrundlag for modtagerne. Samfunds­forholdene har efterføl­gende ændret sig. Det findes derfor hensigts­mæssigt, at der sker en tilpasning af størrelsen af legatportioner.
Det er Randers Byråd, der som legatets bestyrelse fastsætter størrelsen af legatportionerne. Forvalt­ningen finder det hen­sigtsmæssigt, at der sker en tilpasning af størrelsen af legat­portionerne, så­ledes at de nuværende legatportioner på 75 kr., 150 kr., 225 kr. samt 300 kr. pr. termin (juni og december) alle forhøjes til 500 kr. årligt til udbetaling i december.
 
Kraftvarmeværket ©DitRanders
Kraftvarmeværket. Energi Randers' anlæg på havnen set fra cykel- og gangbroen over Gudenå. © DitRanders.
Fra bilag til dags­ordenens punkt 11, målgrupperapport:
Klient- og behandler­vurderingerne viser, at 2007-målgruppen er ble­vet mere belastet af sit misbrug - både når det kommer til alkohol og stoffer/medicin. Både antal år med over­forbrug inden behandlings­start, det gennemsnitlige antal dage med overforbrug op til behandlingsstart og det gennemsnitlige antal dage med oplevede alkohol­problemer er steget mar­kant. Det samme er an­delen af blandingsmisbru­gere.
Ikke overraskende bety­der disse stigninger, at langt flere klienter har føl­geproblemer som delirium tremens og overdoser af stoffer/medicin i 2007 end i 2004.