| FORSIDE | BLOG | POLITIKVÆRKSTED | FRA PARTIERNE | FRA KOMMUNEN | OM |
Folketingsvalget er en oplagt anledning til at tage en midtvejstemperatur på Byrådet. Det er 2 år siden der var byrådsvalg, og der er 2 år til det næste, men hvis der skulle holdes valg nu, hvordan ville det så falde ud?
Det sikreste svar på det spørgsmål får man via en meningsmåling fra et anerkendt institut, men det koster penge. Rigtig mange penge endda, og hvorfor skulle nogen bruge penge på en forudsigelse på et tidspunkt hvor der med garanti ikke kommer valg? Men valg eller ej, det kunne nu alligevel være helt interessant med et bud på dagsformen.
Den næstebedste metode er at tage udgangspunkt i folketingsvalget. Selv om folketingsvalg og byrådsvalg ganske vist er to helt forskellige ting, hvor en stor del af vælgerne ikke stemmer på de samme partier, så er der en velbeskrevet sammenhæng mellem hvordan der stemmes forskelligt til folketings- og byrådsvalg.
Der findes derfor også velafprøvede regnemodeller, der gør det muligt at udføre temmelig pålidelige omregninger fra folketingsvalg til byrådsvalg — for en gennemsnitskommune, vel at mærke, og Randers er jo ikke gennemsnitlig, ligesom alle andre kommuner heller ikke er. Så der skal mere til end gennemsnitsudregningerne. Der skal også tages højde for de særlige forhold i randrusiansk byrådspolitik.
Gør man det — og rammer man rigtigt i vurderingen af, hvordan de lokale forhold trækker op eller ned i forhold til det gennemsnitlige — så kan metoden til gengæld give et meget præcist billede. Eksempelvis ramte DitRanders med denne forudsigelse kun et enkelt mandat forkert i forhold til valgresultatet i 2009, og en anden udregning efter samme principper ramte kun 2 mandater forkert. Sidstnævnte var udført af professor Søren Risbjerg Thomsen for Mandag Morgen, og netop Risbjerg Thomsen er ophavsmand til beregningsmodellen, som DitRanders også benytter (i en forenklet udgave). Der er altså tilstrækkeligt belæg for metoden til at forsøge sig med endnu en forudsigelse.
For at regne på hvordan vælgerne mon ville stemme i dag, har vi brug for (folketings-)meningsmålingerne fra oktober 2009, landsresultatet af byrådsvalgene i 2009, byrådsvalget i Randers i 2009 og resultatet af folketingsvalget i sidste uge. Således:
| Måling oktober 2009 |
Lands- resultat 2009 |
Randers- resultat 2009 |
Valg- resultat 2011 |
|
| Socialdemokraterne | 25,0 | 30,7 | 38,2 | 24,8 |
| Venstre | 24,9 | 24,8 | 27,9 | 26,7 |
| SF | 18,2 | 14,5 | 08,5 | 09,2 |
| Konservative | 09,8 | 11,0 | 08,4 | 04,9 |
| Dansk Folkeparti | 14,2 | 08,1 | 07,0 | 12,3 |
| Beboerlisten/Enhedslisten | 02,3 | 02,3 | 06,1 | 06,7 |
| Radikale | 04,6 | 03,7 | 03,1 | 09,5 |
| Liberal Alliance | – | – | – | 05,0 |
| Enhedslisten og Beboerlisten er ikke umiddelbart sammenlignelige, men er her sat på samme linje, fordi det er det ærmeste man kan komme. | ||||
I folketingssammenhæng peger pilen altså ligeud for S, opad for V, meget opad for BL/EL og R, nedad for DF og meget nedad for SF og K.
I byrådssammenhæng er der imidlertid flere ting man skal lægge mærke til: Socialdemokraternes byråds-valgresultat landsplan var i 2009 ca. 20% højere end folketings-meningsmålingerne, og i Randers mere end dobbelt så meget højere. For Venstre var byråds-valgresultatet på landsplan meget lig folketings-meningsmålingerne, men i Randers ca. 10% højere. Radikale fik på landsplan et byråds-valgresultat der var 20% lavere end folketings-meningsmålingerne, og i Randers var det endnu lavere end det. Dansk Folkepartis byråds-resultat på landsplan var kun på godt halvdelen af folketings-meningsmålingernes tal, og i Randers endnu lidt lavere. SF fik et byråds-valgresultat på landsplan der var 20% lavere end folketings-meningsmålingerne, i Randers var det endda helt nede på at være 50% lavere. Konservative fik derimod på landsplan et byråds-valgresultat på 10% over folketings-meningsmålingerne, mens det i Randers var 10% lavere.
Endelig er der Enhedslisten/Beboerlisten, som imidlertid ikke er umiddelbart sammenlignelige, og det ikke kun pga. den enorme forskel på Enhedslistens byråds-resultat, der på landsplan var på linje med folketings-meningsmålingerne, og Beboerlistens i Randers, der lå 2½-3 gange så højt. Trods et vist sammenfald både politisk og personmæssigt er der betydelige forskelle, så her er det helt andre ting end udviklingen i parti-opbakningen på landsplan der bestemmer hvordan et byrådsvalg falder ud. Heller ikke for Liberal Alliance er det muligt at uddrage noget anvendeligt af skemaet.
For overblikkets skyld lader vi dog i første omgang undtagelserne ligge. Hvis vi 1. holder os strikt til ændringerne i folketingstendensen, 2. lader dem slå igennem med halv vægt i forhold til byråds-valgresultatet i Randers i 2009 og 3. udregner mandattal ud fra de sandsynlige valgforbund (hhv. S+SF og V+K+DF), kan resultatet sammenfattes til følgende skema:
| Lands- tendens vægtet med 1/2 |
Udregnet på 2009- resultat i Randers |
2009- resultatet |
Udregnet gæt for Randers 2011 |
Udregnet gæt/antal mandater |
|
| Socialdemokraterne | ÷0,1 | ÷0,2 | 38,2 | 38,0 | 11 |
| Venstre | 00,9 | 01,0 | 27,9 | 28,9 | 08 |
| SF | ÷4,5 | ÷2,1 | 08,5 | 06,4 | 02 |
| Konservative | ÷2,5 | ÷2,1 | 08,4 | 06,3 | 02 |
| Dansk Folkeparti | ÷0,9 | ÷0,5 | 07,0 | 06,5 | 02 |
| Beboerlisten/Enhedslisten | 02,2 | 05,8 | 06,1 | 11,9 | 04 |
| Radikale | 02,5 | 01,7 | 03,1 | 04,8 | 01 |
| Liberal Alliance | 02,5 | 02,5 | – | 02,5 | 01 |
Samme skema, men med ændringerne i folketingstendensen indregnet med en tredjedel vægt:
| Lands- tendens vægtet med 1/3 |
Udregnet på 2009- resultat i Randers |
2009- resultatet |
Udregnet gæt for Randers 2011 |
Udregnet gæt/antal mandater |
|
| Socialdemokraterne | ÷0,1 | ÷0,1 | 38,2 | 38,1 | 11 |
| Venstre | 00,6 | 00,7 | 27,9 | 28,6 | 09 |
| SF | ÷3,0 | ÷1,4 | 08,5 | 07,1 | 02 |
| Konservative | ÷1,6 | ÷1,4 | 08,4 | 07,0 | 02 |
| Dansk Folkeparti | ÷0,6 | ÷0,3 | 07,0 | 06,7 | 02 |
| Beboerliste/Enhedslisten | 01,5 | 03,9 | 06,1 | 10,0 | 03 |
| Radikale | 01,6 | 01,1 | 03,1 | 04,2 | 01 |
| Liberal Alliance | 01,7 | 01,7 | – | 01,7 | 01 |
Man vil bemærke, at den forskellige vægtning af folketingstendensen flytter et mandat fra BL til V, mens mandattallene for alle andre partier ikke påvirkes. Altså en forholdsvis robust udregning at bygge videre på.
|
Udgangspunktet for gennemgangen er resultatet af byrådsvalget i 2009 og Byrådets sammensætning i dag: |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||
For bygges videre skal der. Hvis der er noget der er sikkert her i verden, så er det, at et byrådsvalg i utide ikke ville få det resultat. De særlige randrusianske forhold skal tælles med. De er:
Socialdemokraterne: KMD-sagen har i månedsvis fyldt meget i byrådspolitikernes hoveder, mens det helt overvældende flertal af vælgerne for længst er stået af og ikke gider høre et eneste ord mere om den. Sagens effekt i forhold til vælgertilslutning — og det gælder både borgmesterpartiet og −flertallet samt oppositionen — er derfor især at den i vidt omfang har spærret for fremadrettede politiske emner. S kommer på den måde til at fremstå som først og fremmest et administrator-parti, hvilket i sig selv har en stabiliserende virkning. Man kan sige, at borgmestereffekten derved forstærkes, idet man skal lægge mærke til borgmestereffekten denne gang er en anden end ved byrådsvalget i 2009. Borgmestereffekten er en relativt velbelyst størrelse, som ved første valg efter et borgmesterskifte giver borgmesterpartiet en ekstra medvind, der kan beregnes ret præcist, men som ved efterfølgende valg modvirker både op- og nedadgående udsving. Også det taler altså for en uændret tilslutning til Socialdemokraterne.
Konklusion: Pilen peger ligeud for S (ikke i forhold til det udregnede mandat-gæt, men i forhold til 2009-valgresultatet).
Venstre: Efter et særdeles godt byrådsvalg i 2005 gik Venstre en del tilbage i 2009, til dels fordi et vist mål borgerlige stemmer vendte hjem til andre borgerlige partier. Intet taler for at denne bevægelse fortsætter, i stedet vil den sandsynligvis gå den anden vej denne gang, men ikke nødvendigvis ret meget. Til gengæld skal der heller ikke meget til, i 2009 var V kun 17 stemmer fra at få et mandat mere.
Dertil kommer at det er højst tvivlsomt om Liberal Alliance, der ifølge skemaet står til 1 mandat, magter at opstille en kandidatliste til Byrådet, og endnu mere tvivlsomt på grænsen til usandsynligt at det i givet fald vil udmønte sig i et mandat. Til gengæld kan man roligt regne med, at eventuelle LA-stemmer enten uden LA-opstilling eller i kraft af et valgforbund vil blive på Blå Stue, hvor V er det mest sandsynlige parti til at indkassere det ekstra mandat.
Konklusion: Pilen peger opad for V (ikke alene i forhold til det udregnede mandat-gæt men også i forhold til 2009-valgresultatet).
SF: Skønt stemmetallene var mere end sløje i betragtning af at Villy-effekten var på sit absolut højeste ved byrådsvalget i 2009, fik SF i Randers et hæderligt valgresultat alene fordi partiet overhovedet kom ind i Byrådet efter en periode uden repræsentation. Partiet kunne endda have sat sig på borgmesterposten, men det skete som bekendt ikke, tværtimod blev SF’s byrådsgruppe sprængt inden for få timer efter valget. Ophavsmanden til konstitueringsbruddet, den tilbageværende SF’er Kasper Fuhr Christensen, har også efterfølgende vist sig at have et ret frit forhold til de uskrevne love i politik, men selv om sådan noget er en meget alvorlig sag i forhold til andre politikere, er det ikke nødvendigvis sikkert, at det er særlig negativt i forhold til hans vælgere. Det samme gælder hans noget firkantede håndtering af gips-sagen på Overgaard Gods, mens en anden sag hen over sommeren kan have den modsatte effekt. Idet nemlig Fuhr først skabte en betydelig uklarhed om sin stillingtagen til en Nordtribune men til sidst alligevel endte med at vedstå sin tilslutning til den i budgetforliget for 2012, dvs. i første omgang udfordrede han de uskrevne love i politik ved at flirte med tanken om forligsbrud, og i anden omgang udfordrede han sine vælgere ved alligevel at støtte Nordtribunen — ’frem for velfærd’, som man kunne tilføje med det samme ordvalg, som Fuhr selv har gjort i adskillige andre situationer med bud efter kommunens penge til ikke-omsorgsformål.
Konklusion: Pilen peger nedad for SF.
Konservative: Efter at have været helt nede og kysse bunden med kun et enkelt mandat i (Ny) Randers’ første byråd, genvandt de konservative en del af deres styrke i 2009. Siden har spidskandidat Daniel Madié i kraft af socialdemokratisk velvilje fået posten som formand for det nyligt oprettede Erhvervsudvalg og dermed en betydeligt øget synlighed, navnlig i forhold til potentielt konservative vælgere. Dertil kommer at de 2 mandater partiet fik i 2009, var de næstdyreste målt i stemmer pr. mandat. Et mandat mere vil derfor kunne udløses af selv en beskeden fremgang i antallet af stemmer.
Konklusion: Pilen peger opad for K.
Dansk Folkeparti: Valgresultatet i 2009 har i sjælden grad ikke givet valuta for pengene for Dansk Folkeparti. Efter at have lidt under manglende synlighed i hele den foregående valgperiode fik spidskandidat Frank Nørgaard endelig følgeskab af en partifælle, men mindre end et halvt år senere skiftede hun til Socialdemokraterne. Og selv om hun ifølge den tilbageværende gamle garde i DF ikke efterlader noget større savn, så kan hendes personlige stemmer meget vel gøre det. Men i udgangspunktet er partiet i samme situation som sidst.
Konklusion: Pilen peger ligeud for DF, muligvis med en svag tendens nedad.
Beboerlisten: Som nævnt et par gange ovenfor kan tallene for Beboerlisten og tallene for Enhedslisten ikke sammenlignes, og specielt denne gang er der grund til at understrege, at bevægelserne i tallene heller ikke kan sammenlignes. Det er meget vanskeligt at forestille sig partiejer Bjarne Overmark generere noget, der bare antydningsvis minder om en Johanne-effekt. Tværtimod har tilslutningen til Beboerlisten i årevis været i konstant tilbagegang, og ved valget i 2009 var det kun valgforbundet med Miljølisten der gav partiet dets mandat nr. 2. Intet er hændt siden valget der skulle antyde nogen ændring i den nedadgående tendens.
Konklusion: Pilen peger nedad for BL (ikke alene i forhold til det udregnede mandat-gæt men også i forhold til 2009-valgresultatet).
Radikale: Siden valget i 2009 har det enlige radikale byrådsmedlem Mogens Nyholm mistet sin formandspost i Miljø- og Teknikudvalget og dermed en betydelig synlighed med hvad deraf følger af stemmepotentiale. Hans meget kontante ageren i KMD-sagen kan ikke opveje dette, for nok har den givet ham en vis synlighed, til gengæld hænger sagen praktisk taget alle vælgere ud af halsen og stemmepotentialet i den anledning er derfor ikke-eksisterende.
Konklusion: Pilen peger ligeud for R.
Og hvad siger så temperaturmålingen af byrådspartiernes dagsform på baggrund af alt dette?
S uændret, V frem, SF tilbage, K frem, DF formentlig uændret, BL tilbage og R uændret. Og overordnet: Rød Stue tilbage og Blå Stue frem. Sidstnævnte, bevægelsen mellem blokkene, forekommer ret sikker, men om det er nok til at tippe flertallet er til gengæld højst usikkert. Faktisk så usikkert, at DitRanders denne gang vælger at helgardere med en forudsigelse af 2 mulige valgresultater:
| Valget 2009 |
Byrådet i dag |
Udregnede mandat-gæt |
DitRanders’ mandat-gæt |
|||
| Socialdemokraterne | 13 | 14 | 11 | 11 | 13 | 13 |
| Venstre | 09 | 09 | 08 | 09 | 10 | 10 |
| SF | 02 | 01 | 02 | 02 | 01 | 02 |
| Konservative | 02 | 02 | 02 | 02 | 03 | 03 |
| Dansk Folkeparti | 02 | 01 | 02 | 02 | 02 | 02 |
| Beboerlisten | 02 | 02 | 04 | 03 | 01 | 01 |
| Radikale | 01 | 01 | 01 | 01 | 01 | 00 |
| (u.p.) | 01 | |||||
| Liberal Alliance | – | – | 01 | 01 | – | – |
| Rød Stue | 17 | 18 | 17 | 16 | 15 | 16 |
| Blå Stue | 14 | 13 | 14 | 15 | 16 | 15 |
Man kan mene at det er lidt fesent sådan at pege i begge retninger, men et (tilsyneladende) skråsikkert tip ville jo blot være en gratis omgang, eftersom der jo ikke bliver holdt byrådsvalg i år, og det derfor heller ikke er muligt at afgøre om det ene eller andet gæt er det rette.
Hvad der derimod ikke er en gratis omgang, er den virkelige forudsigelse som DitRanders gerne står inde for, nemlig at borgmesterflertallet og oppositionen begge har muligheden for at vinde. Eller for at tabe, hvis de ikke kæmper til stregen.
Hele øvelsen er, skal det understreges, kun et forsøg på at give et øjebliksbillede, en status på dagsformen. Hvordan tingene ser ud i 2013, når der faktisk skal holdes et valg, kan nå at ændre sig mange gange og i alle mulige retninger. Eksempelvis spiller personerne en stor rolle, herunder i særdeleshed hvem frontfigurerne er, navnlig i de 2 store partier Socialdemokraterne og Venstre.
I S kan Nyhuus fortsætte som borgmesterkandidat hvis han selv ønsker det. Om han gør, vides ikke endnu - men det gør han nu nok.
I V vides det heller ikke, om Anders Buhl-Christensen ønsker at forsøge sig som borgmesterkandidat en tredje gang, men sædvanen i næsten alle partier er at man kun får 2 forsøg, og dem har han brugt uden at lykkes med dem. Desuden er han siden 2009-valget gået i gang med en uddannelse til ejendomsmægler, hvilket godt kunne pege i retning af en fremtid uden for byrådet. I givet fald afhænger meget af hvem V kan stille med i stedet, ligesom personbesætningen på opstillingslisten i det hele taget vil få betydning. Et kendt navn som fx Katrine Fruelund, der har signaleret interesse for at skifte håndboldbanen ud med byrådssalen, kan gøre en forskel, selv om det nu skulle gå mærkeligt til, om hun ligefrem ender med at blive ny V-borgmesterkandidat.
I de andre byrådspartier er der ikke udsigt til afgørende ændringer på personsiden. Men det skal dog nævnes, at Daniel Madiés formandspost i Erhvervsudvalget nok er en gevinst i forhold til konservativ eksponering, men også rummer en risiko for at eksponeringen kan blive negativ. Socialdemokraterne har ikke givet en lønnet udvalgsformandspost fra sig uden at få noget for det, i dette tilfælde — ved at give den til K — er S’ gevinst en markering over for oppositionens ledende parti Venstre. Umiddelbart er der ikke nogen tilsvarende ’betaling’ der kan trække nedad for K’s vedkommende, men det kan komme, hvis erhvervsområdet inden næste byrådsvalg i 2013 udsættes for en stor kommunal besparelse, som det da vil falde i den konservative spidskandidats lod at skulle eksekvere. En mulighed der bestemt er til stede, så sandt som det ikke behøver være særligt vanskeligt at mønstre et byrådsflertal der ser erhvervsområdet som et muligt sparemål.
Men uanset alle hvis’erne og de mulige implikationer af dem, så vil der vel ind imellem også blive ført fremadrettet politik og ikke kun KMD-opgør i Byrådet i de 2 år der er tilbage af valgperioden, så der bliver noget konkret for vælgerne at tage stilling til, når de skal beslutte sig for hvor krydset skal sættes. Og ikke mindst kommer der jo også en valgkamp.
Med så tæt et løb som tallene indikerer, kan selve valgkampen vise sig at være dén afgørende faktor, der flytter de afgørende stemmer. Der er virkelig noget at slås for denne gang.
(27/09 2011)
© DitRanders
Valid HTML 1.0 Strict Valid CSS Level 3