Nyhedanalyse
Offentliggjort 13/11 2009 09:30
– (Opdateret 19/11 2009 00:00)
Af Michael Kjærgård
Hvis byrådsvalget går, som partierne selv siger, de tror, skal Randers Byråd udvides fra 31 til 43 medlemmer. Alle regner med at gå frem eller i det mindste med ikke gå tilbage, så de kan ikke få ret alle sammen.
For overblikkets skyld repeterer vi lige, hvordan byrådsvalget i 2005 gik, og hvordan Byrådets sammensætning er i dag:
Ændringerne skyldes, at et Venstre-byrådsmedlem midtvejs i perioden skiftede til konservative. Til gengæld skiftede Randers-Listens enlige byrådsmedlem kort efter først til Ny Alliance og senere til Venstre.
Altså 16 til S+BL+R(+SF) og 15 til V+DF+K - herefter for nemheds skyld kaldet hhv. Rød Stue og Blå Stue.
I forhold til dette regner Socialdemokraterne med at få 15 mandater, Venstre satser på at holde skansen med 12, Beboerlisten forventer at gå frem til 5 mandater, Dansk Folkeparti til 2, konservative til 3 og radikale til 3, og SF venter at komme ind med 3 mandater. Inderst inde tror partierne nu nok ikke selv helt på, men lad os nu bare for kuriositetens skyld regne lidt på det og omsætte tallene forholdsvis til den faktiske byrådsstørrelse. Så får vi følgende mandattal:
Altså ifølge de omregnede tal 19 til Rød Stue og 12 til Blå Stue i dette helt useriøse parti-gætteri eller måske snarere parti-drømmeri. Men hvordan ser det så ud, hvis vi går lidt mere videnskabeligt frem?
DEN SIKRESTE forudsigelse får man ved at foretage en autoriseret meningsmåling, men sådan én er rasende dyr, og der er så vidt vides ingen, der har en
i støbeskeen. Men der findes andre metoder.
Valgforskere har mange byrådsvalg tilbage sammenlignet meningsmålinger til folketingsvalg med valgresultater til byrådsvalg, og som gennemsnit betragtet kan der spores en klar linje: Ændringer i det landspolitiske styrkeforhold mellem partierne slår igennem med mellem halv og en tredjedel vægt ved byrådsvalgene. Som gennemsnit, vel at mærke, idet der kan være store udsving fra en ene kommune til den anden. Men det er en god regnemodel til at få en idé om, hvilken vej vinden blæser.
Og hvilken vej blæser den så? Til den ende kan vi se på (folketings-)meningsmålingerne fra november 2005, landsresultatet af byrådsvalget i 2005, resultatet af byrådsvalget i Randers i 2005 og de seneste (folketings-) meningsmålinger fra oktober i år:
Enhedslisten og Beboerlisten er ikke umiddelbart sammenlignelige, men er her sat på samme linje, fordi det er det nærmeste man kan komme.
Som det ses, peger pilen i (folketings-)meningsmålingerne nedad for S, V, EL/BL og R, ligeud for K, lidt opad for DF og meget opad for SF.
Men man skal derudover bemærke, at Socialdemokraternes byråds-valgresultat i 2005 var mere end 25% højere på landsplan end folketings-meningsmålingerne, og i Randers endnu en del højere end det. For Venstre var det faktiske byråds-valgresultat på landsplan en smule lavere end folketings-meningsmålingerne, men langt højere i Randers. Omvendt for Dansk Folkeparti, dets faktiske byråds-valgresultat på landsplan lå langt under det halve af folketings-meningsmålingerne, og i Randers var det endnu lavere. Konservative fik på landsplan et lidt højere byråds-valgresultat end folketings-meningsmålingerne, men i Randers knap 50% lavere end det. Radikale fik
i 2005 på landsplan et byråds-valgresultat på kun ca. 60% af folketings-meningsmålingernes tal, og
i Randers var det endda helt nede på kun godt en tredjedel. Og for SF var byråds-valgresultatet på landsplan i 2005 en smule højere end folketings-meningsmålingerne, men i Randers helt nede på en tredjedel af landsresultatet.
Nu er folketingsvalg og byrådsvalg to helt forskellige ting, og vælgerne stemmer ikke ens ved de to slags valg, men som nævnt er der forsket i det, så man ved nogenlunde, hvordan man kan omregne folketings-meningsmålinger til at give et fingerpeg om et byråds-valgresultat.
Der er dog en ting mere, der skal tages højde for: den såkaldte borgmestereffekt. Også den er kortlagt mange byrådsvalg tilbage, og tendensen er ganske klar: ved det første valg efter et borgmesterparti-skifte vokser det nye borgmesterparti i gennemsnit med mellem 0,8 og 2,8 procentpoint mere, end det ville have gjort uden borgmesterposten. For et parti med ca. 36% af stemmerne bag sig ved det foregående valg (som S i Randers i 2005) kan effekten beregnes ret præcist til 2,5 procentpoint. Der kan være udsving, men som gennemsnit betragtet har vi at gøre med en historisk/statistisk kendsgerning.
TILSAMMEN kan det hele godt virke lidt uoverskueligt, men hvis vi holder os til ændringerne i folketings-meningsmålingerne og lader dem slå igennem med halv vægt i forhold til byråds-valgresultatet i Randers i 2005, samt indregner borgmestereffekten og virkningen af valgforbund, får vi dette overblik:
Samme skema, men med ændringerne i (folketings-) meningsmålingerne indregnet med en tredjedel vægt:
Bemærk, at trods den forskellige vægt hvormed landstendensen indregnes, og de forskellige procenter der kommer ud af det, lander mandattallene i begge tilfælde på det samme for alle partier.
HOLDBARHEDEN af disse regnerier er dog kun dokumenteret for en gennemsnitskommune, og det er Randers jo ikke. Som alle andre kommuner har den sine særlige forhold, der skal tages højde for. De er:
Socialdemokraterne: Borgmestereffekten er ikke et særligt forhold i Randers, men hvad borgmesteren angår, er det dog værd at tilføje, at af de 5.102 personlige stemmer Henning Jensen Nyhuus fik i 2005, fik han hele 4.650 af dem i Gl. Randers. Efter nu 3-4 år i spidsen for den nye kommune er der grund til at tro, at han kan markere sig langt stærkere i området uden for Gl. Randers, hvilket kan forstærke borgmestereffekten. Måske. Dertil kommer, at Randers-Listen nu på ny er helt ude af billedet. Randers-Listen opstod som bekendt i Gl. Randers i 2001 og fik 4 mandater i det daværende 25 medlemmer store byråd, samtidig med at S nåede et historisk lavpunkt med kun 7 mandater. Dvs. reelt - med diverse mellemregninger - var Randers-Listens mandater på 'udlån' fra S. 3 af dem vendte tilbage i 2005, og det sidste står så til at blive indkasseret nu. At Randers-Listens byrådsmedlem er endt hos Venstre, betyder ikke nødvendigvis, at Randers-Listens stemmer også gør.
Konklusion: Pilen peger opad i forhold til gennemsnitsudregningerne.
Venstre: Spidskandidat Anders Buhl-Christensen fik et fantastisk godt personligt valg i 2005. 7.667 personlige stemmer, svarende til at 15% af samtlige stemmer i hele Randers Kommune blev givet til ham personligt. En af årsagerne hertil var, at alle borgerlige vælgere var helt klar over, at det første valg i den nye kommune kunne blive afgørende for de næste mange års lokalpolitiske landskab. Anders Buhl-Christensen personificerede den kraftanstrengelse, som Venstre- og andre borgerlige vælgere derfor gjorde for at erobre magten i den nye kommune, men det lykkedes som bekendt ikke, og det kan derfor næsten kun gå tilbage denne gang. Det samme forhold betød i øvrigt også, at V 'lånte' stemmer fra andre borgerlige partier, og de kan meget vel vende 'hjem' igen denne gang.
Konklusion: Pilen peger nedad i forhold til gennemsnits-udregningerne.
Beboerlisten: Ved valget i 2005 var Beboerlisten ikke i stand til at skaffe sig samme opbakning uden for som i Gl. Randers. Med 3 mandater i det 31 medlemmer store (Ny) Randers Byråd var der reelt tale om en tilbagegang i forhold til de 3 mandater i det 25 medlemmer store Gl. Randers Byråd. Det store spørgsmål er så, om partiejer Bjarne Overmarks udvalgsformandspost (Børn og Skoleudvalget) kan kaste en slags 'borgmestereffekt' af sig, og om den i givet fald er positiv eller negativ. Beboerlisten har ikke i tidligere byrådsperioder været i nærheden af hverken formelt eller reelt ansvar - det har den i denne, og det er rent gætteri, om partiet i den offentlige bevidsthed har flyttet sig så meget i retning af normalparti, at flere vil kunne finde på at stemme på det, eller måske at dets hidtidige protestvælgere vil svigte det. Eller om det trods alt er lykkedes at opretholde rollen som ud-til-bens-parti, således at vælgerne bliver, eller måske tværtimod er ved at få nok og er på vej væk.
Konklusion: Gennemsnits-udregningerne på basis af Enhedslistens landsresultater og -meningsmålinger holder ikke vand i virkelighedens verden. Dertil er de to partier for forskellige, og Beboerlisten favner langt bredere end Enhedslisten. Så det er en trossag. Det kan gå begge veje.
Dansk Folkeparti: Partiet fik det dyreste mandat i 2005 - det mandat der kostede flest stemmer: 2.601. Det billigste mandat tilfaldt de radikale formedelst 1.636 stemmer. Der er altså ikke nødvendigvis langt op til mandat nr. 2, men Dansk Folkeparti i Randers har ikke gjort meget væsen af sig, og uanset partiets landspolitiske medvind kan det trække den anden vej.
Konklusion: Næppe den store bevægelse, men pilen peger måske lidt opad i forhold til gennemsnits-udregningerne. Måske.
Konservative: Valget i 2005 var en regulær katastrofe med kun 1 vundet mandat, som ganske vist var det næstdyreste (2.519 stemmer). En klar underpræstation, der da også efterfølgende sendte partiet ud i et larmende indre opgør. Siden dengang er der skiftet grundigt ud på de indre linjer, men partiet har i den grad været usynligt, og det er langt fra sikkert, at en spidskandidat der i 2005 blev valgt for konkurrentpartiet Venstre og efter eget udsagn er uideologisk, kan blive den stemmemagnet, der får de konservative i Randers væk fra dødsruten. På den anden side er der et veldefineret konservativt segment i Randers, som måske, med nye folk at stemme på, vil vende 'hjem' til deres gamle parti.
Konklusion: Pilen peger opad i forhold til gennemsnits-udregningerne, men ikke ret meget.
Radikale: Med kun et enkelt mandat har partiet markeret sig overgennemsnitligt i kraft af Mogens Nyholms udvalgsformandspost (Miljø- og Teknikudvalget), og det kan måske udløse en slags 'borgmestereffekt' i positiv retning. Samtidig har de radikale opstillet en liste, der er 'geografisk optimeret' i en grad, så potentielle vælgere overalt i kommunen vil kunne finde en radikal kandidat i allernærmeste omegn. Får de 31 kandidater bare et par håndfulde stemmer hver, er bunden lagt, og de andre partier er ikke fri for at være en smule misundelige på dette skaktræk. Men de radikale har også brug for det - deres enlige mandat er det, der hænger yderst, og partiet er tættere på 0 end på 2 mandater.
Konklusion: Pilen peger formentlig en smule opad i forhold til gennemsnits-udregningerne, men ikke mere end til at sikre det nuværende enlige mandats overlevelse. Højst.
SF: Beboerlistens eksistens har været hård ved SF, som da også tidligere på året var igennem et internt opgør. Der blev dog hurtigt lagt låg på, og partiet synes i dag kampklart. Den nuværende byrådsperiodes manglende repræsentation må formodes at være en undtagelse, og med landspolitisk Villy-effekt i ryggen er der ingen tvivl om et langt højere stemmetal denne gang, om end næppe så godt som partiet selv drømmer om. Dertil er partiet lokalt for usynligt, selv om det er blevet en smule bedre på det seneste, men stadig er der jo Beboerlisten, der gør indhug blandt de vælgere, der ellers kunne finde på at stemme SF, og Socialdemokraterne, der historisk i Gl. Randers har været gode til at tiltrække SF-vælgere.
Konklusion: Gennemsnits-udregningerne passer formentlig i dette tilfælde. SF kommer helt sikkert ind med 1 mandat, og det kan måske også blive til 2. Måske.
OG HVAD kan man så konkludere på den baggrund?
S frem, V tilbage, BL usikkert, DF uændret eller frem, K uændret eller frem, R uændret og SF frem.
Og overordnet: Rød Stue frem, Blå Stue tilbage. Sidstnævnte, den blok-mæssige fordeling, forekommer meget sikker, mens der større usikkerhed om fordelingen mellem partierne i hver blok.
DitRanders vover alligevel et øje og giver et bud (kolonnen længst til højre):
OM DET passer, og hvad for noget af det der gør (hvis noget overhovedet), får vi se på tirsdag aften, når valgresultatet er talt op. Og derefter får vi se, hvordan det bliver udmøntet i konstitueringen.
Her kan man tænke sig adskillige scenarier med højst forskellige udfald. Men det er en helt anden historie, og så omfattende, at den er emne for endnu en nyhedsanalyse: Mulige scenarier for valgnattens kamp om magten.
Opdatering (14/11): En Gallup i Randers Amtsavis 14/11 spår 'nogenlunde samme valgresultat som sidst' for S og V, idet begge står til at gå 'lidt frem'.
Der spås også fremgang for K, R og SF, mens BL ifølge undersøgelsen 'hænger i en tynd tråd'. Ifølge Randers Amtsavis placerer undersøgelsens resultat R på 'en meget central post i spillet om magten', idet S+BL+SF og V+DF+K ifølge undersøgelsen får hver knap 50% af stemmerne. Avisen oplyser ikke andre procenttal.
Undersøgelsen bygger på interviews med 309 personer. Hver tiende har endnu ikke taget stilling.
Opdatering (16/11): En prognose i Mandag Morgen, udført af bl.a. professor Søren Risbjerg Thomsen, peger på en klar sejr til Rød Stue - men ikke til S, der går tilbage. Prognosen angiver kun stemmeprocenter, men omregnet til mandater bliver det til et minus på 1 til S. Til gengæld går BL frem med 1, og SF kommer ind med 2. I Blå Stue er der tilbagegang på 3 for V, til gengæld går DF frem til 2 og K beholder sine 2, hvoraf kun det ene mandat blev opnået ved valget i 2005 (det andet er via et par mellemregninger overtaget fra Randers-Listen).
* 'Andre' dækker i 2005 over Kristendemokraterne og Miljølisten, mens tallene for 2009 derudover rummer Centerpartiet og - ikke uvæsentligt - Beboerlisten. Det må antages, at alle 4 mandater tilfalder sidstnævnte.
I alt spår Mandag Morgens/Søren Risbjerg Thomsens prognose således 18 mandater til Rød Stue og 13 til Blå Stue mod 16-15 i dag.
DET SKAL bemærkes, at DitRanders' gæt - 19 til Rød Stue og 12 til Blå Stue - er baseret på en forenklet udgave af samme Søren Risbjerg Thomsens matematiske prognosemodel.
Holder modellen og prognosen vand, åbner det for adskillige mulige flertalskombinationer ved konstitueringsforhandlingerne på valgnatten, se nyhedsanalysen Mulige scenarier for valgnattens kamp om magten.
Opdatering (19/11): DitRanders' forudsigelse af valgresultatet ramte i al beskedenhed ganske præcist, se bloggen Inde i varmen og ude i kulden.
> Alle tal fra byrådsvalget 2005
> Altinget.dk's vejede gennemsnit
> af (folketings-)meningsmålinger
Tilbage til Alt om byrådsvalget
Valgkamp. © DitRanders |
Alle regner med at gå frem eller i det mindste med ikke at gå tilbage, så de kan ikke få ret alle sammen Klik på tabellerne i teksten for at se dem i større udgave | |
Valgkamp. © DitRanders | ||
Valgkamp. © DitRanders |
Den sikreste forudsigelse får man ved at foretage en autoriseret meningsmåling, men sådan én er rasende dyr, og der er så vidt vides ingen, der har en i støbeskeen. Men der findes andre metoder | |
Valgkamp. © DitRanders | ||
Valgkamp. © DitRanders |
Og hvad kan man så konkludere? S frem, V tilbage, BL usikkert, DF uændret eller frem, K uændret eller frem, R uændret og SF frem. Og overordnet: Rød Stue frem, Blå Stue tilbage | |
Valgkamp. © DitRanders | ||
Valgkamp. © DitRanders | ||
Valgkamp. © DitRanders | ||
Valgkamp. © DitRanders | ||
Valgkamp. © DitRanders | ||
Valgkamp. 'Det sidste ord' - afsluttende debatmøde i Helligaandshuset 15/11. Nihilistisk Folkepartis kandidat Michael Hansen oplevede højst uventet at få et spørgsmål fra salen. Hans svar: 'Det hele er ligegyldigt'. © DitRanders | ||