DitRanders.dk
- det er DIT Randers

Byrådsmødereferat

Opdateret 09/02 2010

Randers Byråd

Referat af møde 08/02 2010

Dagsorden med 17 sager.

Sager fra Økonomiudvalget:

01. Center for Beskæftigelse og Revalidering (CBR) skal overflyttes fra at være Arbejdsmarkedsud­valgets ansvarsområde til at være Socialudvalgets. Derved undgås mulige tvivlsspørgsmål om organisatorisk sam­menfald mellem Jobcenter Randers som bestiller og CBR-Randers som leverandør af ydelser på beskæfti­gelsesområdet (idet de to enheder så vil høre under hver sit udvalg). CBR vil da få status som 'anden aktør, hvilket giver mulighed for refusion fra staten. Indstilles til godkendelse. Godkendt.

02. Region Midtjylland vil udvide sine eksisterende institutioner i Paderup for voksenpsykiatriske klienter, 'Egegården' og dagtilbuddet 'Gården', med 8 nye boliger og ønsker derfor at købe et kommunalt areal på nabogrunden. Se referat af Regionsrådets møde 20/01 2010. Salget vil give ca. 850.000 kr. til kommu­nens kasse. Indstilles til godkendelse. Godkendt.

03. Ifølge planloven skal de nyvalgte Byråd lave en planstrategi i 1. halvdel af byrådsperioden. I Randers besluttede det daværende byråd som bekendt en Vision 2016, som skal justeres i dette forår, og da planstrategien forbinder den konkrete kommuneplan­lægning med visionerne, skal det hele spille sammen. Der foreslås en tidsplan, der tager højde herfor. Ind­stilles til godkendelse. Godkendt.

04. Randers Spildevand ønsker at få foretaget en regulering af vederlaget til bestyrelsesmedlemmerne (3 byrådsmedlemmer, 2 medarbejderrepræsentanter og 1 medlem udpeget af Randers Erhvervs- og Udvik­lingsråd). Beslutningen skal træffes af spildevands­selskabet selv på en generalforsamling, hvor ejeren, Randers Kommune, er repræsenteret af borg­mesteren. Denne ønsker derfor bemyndigelse til at sige god for et årligt vederlag på 70.000 kr. til for­manden, 40.000 kr. til næstformanden og 20.000 kr. til de øvrige bestyrelsesmedlemmer (mod i dag 40.000 kr. til formanden og 20.000 kr. til de øvrige bestyrel­sesmedlemmer inkl. næstformanden). Indstilles til god­kendelse i Byrådet, idet Anders Buhl-Christensen og Hans Kortbek (begge V) samt Frank Nørgaard (DF) tog forbehold i Økonomiudvalget. Godkendt i Byrådet af et flertal på 17 (S, SF, K og Erik Poulsen (up)), 14 stemte imod (V, DF, BL og R).

05. Indenrigs- og Socialministeriet har ændret sin be­kendtgørelse om vederlag til udvalgsmedlemmer og udvalgsformænd. Det åbner mulighed for at øge om­fang og størrelse af de beløb, der udbetales, svarende til en merudgift på i alt ca. 20.000 kr. pr. måned. Ind­stilles til godkendelse. Godkendt af et flertal på 26 (S, V, K, SF, Erik Poulsen (up)), 2 stemte imod (Tanja Lauenborg (DF) og Mogens Nyholm (R)), og 3 stemte blankt (Bjarne Overmark og Lone Donbæk Jensen (begge BL) samt Frank Nørgaard (DF)).

Sag fra Miljø- og Teknikudvalget:

06. Et forslag til lokalplan for tæt-lav bebyggelse med 21 110-120 kvadratmeter store 1 etages rækkehuse
i Drastrup har været i offentlig høring, uden at der er kommet indvendinger. Lokalplanen sikrer en ensartet bebyggelse med husene trukket tilbage fra de om­kringliggende veje, samtidig udlægges en ny boligvej og et fælles friareal. Desuden indgår et bevaringsvær­digt dige mod øst som en del af de fælles friarealer. Lokalplanområdet ligger på hjørnet af Skolevej og Dyb­dalvej i Drastrup og rummer i dag det (nedlagte) land­brug Drastrupgård. Det er ejeren af dette, der ønsker at nedrive de eksisterende bygninger og udstykke grunden til boliger, hvilket indbærer, at arealet over­føres fra landzone til byzone. Der bliver tilkørsel til ud­stykningen fra Dybdalvej, og boligvejen inde på lokal­planens område kommer til at hedder Drastrupgårdsvej efter den nuværende ejendom. Indstilles til endelig godkendelse. Godkendt.

Sag fra Kultur- og Fritidsudvalget:

07. Efter byrådsvalget og konstitueringen skal der foretages indstilling/udpegning/valg af medlemmer til en lang række instanser, hvoraf en stor del skete på Byrådets møde 18/01 2010. Men der resterer stadig nogle instanser, bl.a. Randers Kommunes Kunstfond. Kultur- og Fritidsudvalget har foretaget en indstilling, men den skal godkendes af Byrådet. Godkendt.

Andre sager:

08.-15. Jfr. foregående punkt skal der også ske ind­stilling/udpegning/valg til Bevaringsudvalget, KL's re­præsentantskab, Kirkens Korshærs Institutionstilbud
i Randers ('Hjørnestenen')
, Limfjordsrådet - idet der samtidig skal tages stilling til, om Randers Kommune skal deltage heri - Randers HF og VUC, Randers Kolle­giegård, Skatteankenævnet (omvalg af suppleant), og Ungdomsskolebestyrelsen. Klik på de nævnte instanser for nærmere detaljer.

16. Efter en stribe borgermøder hen over efteråret blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget på Byrå­dets møde 14/12 2009, men den vedtagelse var ikke lovlig, har det efterfølgende vist sig. En af indsigel­serne mod planen - fra Miljøcenter Østjylland - kom først samme formiddag, som byrådsmødet blev holdt, og i skyndingen blev den fejllæst, i hvert fald ifølge Miljøcentret selv, og som konsekvens skete byråds­vedtagelsen, uden at indsigelsen var blevet ophævet. Det er den nu blevet ved en teknisk ændring af status for 3 boligområder i Munkdrup, og Kommuneplan 2009 indstilles derfor til genvedtagelse. Godkendt.

Lukket sag:

17. Køb af del af en landbrugsejendom.



 >  Det officielle referat


 > Lydoptagelse af byrådsmødet


Referater af tidligere møder: 18/01 2010, 14/12 2009, 23/11 2009, 26/10 2009, 05/10 2009, 28/09 2009, 14/09 2009, 31/08 2009



Tilbage til Politikværksted Classic


© DitRanders

Valid HTML 4.01 Strict
Valid CSS Level 3

Redfall ©DitRanders
'Redfall'. © DitRanders





Fra dagsordenens punkt 16, sagsfremstilling:
Med baggrund i det meget sene og ikke præcise svar fra Miljøcentret 14/12 2009 om formiddagen in­den byrådsmødet blev de 3 boligområder fastholdt i rammeområdet. Forvalt­ningen har efterfølgende 18/01 2010 haft et kon­struktivt møde med Miljø­centret om mulighederne for at indgå aftale om sær­lig grundvandsvenlig by­vækst i de 3 boligområder (rammeområder). Randers Kommune er stillet i udsigt, at den gennem længere tid forhandlede aftale mel­lem de to myndigheder vil kunne tiltrædes af Miljø­centret. Fremgangsmåden vil derfor være, at de 3 rammeområder udlægges til fremtidig byvækst i kom­muneplanen, som vedta­ges med denne ændring. Inden for planperioden vil områdernes status igen kunne ændres med vedta­gelse af kommuneplantil­læg, som udarbejdes i sam­arbejde med Miljøcen­ter Århus. Dette kan finde sted, når Randers Kommu­ne og Miljøcenter Århus har indgået en aftale mel­lem to myndigheder om, hvordan byvæksten kan finde sted med hensynta­gen til beskyttelse af grundvandsområdet.
 
BioCity ©DitRanders
BioCity. © DitRanders
 
Randers Havn ©DitRanders
Randers Havn. © DitRanders
Fra dagsordenens punkt 14, sagsfremstilling:
Byrådet har tidligere ind­stillet medlemmer og sup­pleanter for medlemmerne til Skatteankenævnet for nævnets funktionsperiode, der udløber 30/06 2010. Medlemmerne udnævnes af skatteministeren efter indstilling fra kommunerne. Da Finn Helsinghoff, som var udnævnt som supple­ant i Skatteankenævnet, er afgået ved døden, an­moder Ankecenteret om, at byrådet indstiller en per­son til den ledige plads som suppleant i Skatteanke­nævnet. Byrådet har i de­cember 2009 behandlet sagen og valggruppe 2 (V+K+DF) indstillede Kre­sten Møller (...). Efterføl­gende har Ankecenteret oplyst, at Kresten Møller er medlem af Vurderingsanke­nævnet og efter skattefor­valtningsloven ikke også kan være suppleant i Skat­teankenævnet. Valggrup­pe 2 skal således indstille et nyt medlem til at fungere som suppleant i Skatte­ankenævnet i nævnets re­sterende funktionsperiode, der udløber 30/06 2010. Udpegning skal ske blandt de beboere i kommunen, der er valgbare til byrådet. Valggruppe 2 (V+K+DF) indstiller Anders Buhl-Chri­stensen.