Byrådsmødereferat
Opdateret 19/01 2010
Dagsorden med 79 sager, heraf 65 de facto under ét.
00. Sag om nyt byrådsmedlem:
01. Det nyvalgte byrådsmedlem Poul Runo (V) afgik ved døden 12/12 2009, hvorfor en stedfortræder skal indkaldes som nyt byrådsmedlem. Venstres førstesuppleant er Helle Skøtt, der herefter er byrådsmedlem. Poul Runo nåede efter byrådsvalget og inden sin død at blive placeret som medlem af Kultur- og Fritidsudvalget. Også denne post overtager Helle Skøtt. En efterretningssag.
00. Sag fra Kultur- og Fritidsudvalget:
02. Der er lavet en 3-parts rammeaftale om Randers Kammerorkester mellem Kunstrådets Musikudvalg, Randers Kommune og Randers Kammerorkester selv, gældende for de 4 år fra 2010 til og med 2013. Aftalen fastsætter udviklingsmål, aktivitetsmål og økonomiske rammer og skal midtvejsevalueres i begyndelsen af 2012. Indstilles til godkendelse. Godkendt.
00. Sag fra Børn og Skoleudvalget:
03. På 2010-budgettet vedtog Byrådet en samlet besparelse på anbringelsesområdet på 27,3 mio. kr., og det blev samtidig besluttet at gøre myndighedsområdet i Børn og Familieafdelingen rammestyret. Der er derfor behov for en overordnet drøftelse og fastlæggelse af et serviceniveau, der er i overensstemmelse med det vedtagne budget, og som kan udmøntes i det daglige arbejde på området for udsatte børn og unge. Til den ende er der lavet et notat med beskrivelse af en række initiativer, eksempelvis fokus på lokale løsninger, alternativer til institutionsanbringelser, og opfølgning og fokus på hjemgivelse. Godkendt i Børn og Skoleudvalget, idet Bjarne Overmark (BL) tog forbehold. Derfra videresendt til behandling i Økonomiudvalget, hvor der på ny blev taget forbehold af Bjarne Overmark (BL) samt af Kasper Fuhr (SF). Videresendt til behandling i Byrådet. Godkendt af et flertal, idet 4 stemte imod (Bjarne Overmark (BL), Lone Donbæk Jensen (BL), Kasper Fuhr Kristensen (SF) og Erik Poulsen (up)).
00. Sager fra Sundheds- og Ældreudvalget:
04. Psykiatriafdelingen har har gennemført en omorganiseringsproces med inddragelse af ledere, medarbejdere, brugere og interesseorganisationer og forslår nu at ændre den interne organisering med virkning fra 01/06 2010, således at der fra da af er en myndighedsleder og en udførerleder, sidstnævnte med 2 hovedområder: 1 for tilbud til under 30-årige og 1 for tilbud til over 30-årige. Godkendt, videresendt til Byrådet på ønske af Bjarne Overmark (BL). Godkendt.
05. Psykiatriafdelingen har 2 selvstændige projekter
i den samlede hjemløseplan, som ellers er forankret
i Socialafdelingen. Det drejer sig om projekt 'Unge sindslidende' og 'Åbo 2'. Unge sindslidende består dels af en udvidelse af bostøtten og et akut beredskab til unge og dels af etablering af et kollegielignende fællesskab. Åbo 2 består af etablering af 10 skæve boliger og et fælleshus med tilknyttet støtte til mennesker med dobbeltdiagnoser. Hertil kræves dels, at projektet 'Åbo 2' sendes i udbud, dels at der gives diverse bevillinger og anlægsbevillinger. Indstilles til godkendelse. Godkendt.
06. Det er et lovkrav, at Byrådet 'planlægger og gennemfører foranstaltninger, der kan sikre at syge og tilskadekomne får den nødvendige behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger', dvs. der skal foruden en overordnet beredskabsplan også laves en række delplaner, bl.a. for sundhedsområdet. Dette er sket i form af en sundhedsberedskabsplan, der er udarbejdet i samarbejde med Beredskabsafdelingen. Indstilles til godkendelse. Godkendt.
00. Sager fra Økonomiudvalget:
07. Uggelhuse Langkastrup Varmeværk søger om 5 års forlængelse af en garantiperiode for det ene af 2 lån i varmeværket. Begrundelsen er, at lånet er et indekslån med meget store ydelser i den sidste del af løbetiden. Hvis lånet omlægges til et almindeligt annuitetslån med en fast rente på 3,55 %, og lånet samtidig forlænges med 5 år, vil besparelsen på ydelsen i 2010 udgøre 271.000 kr., som vil komme forbrugerne tilgode. Forbrugerne er i forvejen ramt af meget høje varmepriser i området. Indstilles til godkendelse. Godkendt.
08. I begyndelsen af 2007 stiftedes den erhvervsdrivende fond '50 plus Lab, Seniorforskningscenter Randers', med et formål at etablere et selvejende videnscenter der skulle udbyde og sælge forskning, formidling og rådgivning om udvikling på seniorområdet for offentlige og private virksomheder, organisationer og institutioner - et projekt der var blevet udviklet i et samarbejde mellem Randers Kommune og en fremtidsforsker. Det daværende Sammenlægningsudvalg ('Ny Randers Byråd') udpegede 28/02 2006 Aage Stenz (S) som medlem af fonden, men da der i lang tid ikke havde været aktiviteter i fonden eller i bestyrelsesarbejdet, foreslås det, at Aage Stenz udtræder, og at der ikke udpeges nogen anden kommunal repræsentant. Indstilles til godkendelse. Godkendt.
09. Aarhus Universitets Jordbrugsfaglige Fakultet har foreslået Randers Regnskov og Randers Kommune at oprette en erhvervs-Ph.D. i tilknytning til Planet Randers-projektet. En erhvervs-Ph.D. er et 3-årigt forløb der laves i samarbejde med en forskningsinstitution og en virksomhed. Erfaringerne med sådanne samarbejder er, at de bidrager til en stigning i virksomheders omsætning, vækst i eksport og skabelse af nye arbejdspladser. Hvad det konkret vil betyde for Randers Regnskov/Planet Randers er i sagens natur uvist, men det vurderes, at de ekstra ressourcer og relationer til forskningsmiljøer vil kunne få en meget politiv effekt på realiseringen af Planet Randers, herunder arbejdet med udvikling af en fødevareklynge. Projektet skal godkendes af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som i givet fald vil bidrage med et tilskud på 14.500 kr. pr. måned eller 522.000 kr. over 3 år. Resten - forventligt ca. 1 mio. kr. over de 3 år - skal Randers Regnskov i princippet selv bidrage med, men det foreslås, at beløbet ydes som kommunal støtte (fra erhvervsudviklingspuljen) - dog således at beløbet halveres, hvis Region Midtjylland fortsat støtter Planet Randers-projektet. Dette ventes afgjort til marts, og i givet fald vil Randers Regnskov selv råde over 500.000 kr. til formålet. Godkendt, idet Bjarne Overmark (BL) og Kasper Fuhr (SF) tog forbehold. Videresendt til Byrådet på ønske af Bjarne Overmark (BL). Godkendt af et flertal, idet 3 stemte imod (Bjarne Overmark (BL), Lone Donbæk Jensen (BL) og Kasper Fuhr (SF), og 2 stemte blankt (Mogens Nyholm (R) og Erik Poulsen (up)).
00. Sag fra Miljø- og Teknikudvalget:
10. De tidligere spildevandsplaner for de hele og halve kommuner, der blev til (Ny) Randers Kommune, er skrevet sammen til én samlet spildevandsplan, der har været i offentlig høring uden afgørende kommentarer. Indstilles med en enkelt teknisk rettelse til endelig godkendelse. Godkendt.
00. Sager fra byrådsmedlemmer:
11. Mogens Nyholm (R) foreslår, at der under overskriften 'mere tillid og mindre kontrol' nedsættes et udvalg med det formål at afskaffe overflødige regler/kontroller og unødvendigt dokumentationsarbejde i kommunens forvaltninger og institutioner. Åben drøftelse. I princippet godkendt, idet sagen sendes til Økonomiudvalget, således at der kan laves et forslag til konkret praksis.
12. Socialdemokraterne foreslår, at et beløb på finansloven til 'et kvalitetsløft i ældreplejen' og diverse andre midler her og nu for 2010's vedkommende fordeles ud på de de 9 områdecentre med 1 mio. kr. til hver, og at der fra 2011 øremærkes et (lavere) beløb til ældreområdet. Se Socialdemokraternes egen omtale af forslaget på partiets hjemmeside. Åben drøftelse. Sendes til behandling i Sundheds- og Ældreudvalget.
00. Administrative sager:
13. Randers Regnskov har indstillet sit samarbejde med Verdensnaturfonden (WWF Danmark) og ønsker derfor en vedtægtsændring, således at WWF ikke fremover har en plads i bestyrelsen. Deusden andre småkorrektioner. Indstilles til godkendelse. Godkendt.
14.-78. I forlængelse af konstitueringen skal der foretages indstilling/udpegning/valg af medlemmer til en lang række instanser. Det gælder Aktivitetscafeen Den Blå Paraply, Paderup Gymnasium, Bakkegården, Beredskabskommissionen, Bevaringsudvalget, Bevillingsnævnet, Det Brock-Bredalske Legat, Anker Christian Thomassens Mindefond, Den selvejende institution 'Lette kollektivboliger ved Aldershvile, Havndal, og De Gamles Gård, Assens', Det beskyttede pensionat Ladegården, Ekspropriations- og Taksationskommissionerne (i medfør af statsekspropriationsloven), Energispareudvalg Kronjylland, Eventsekretariatet, Folkeoplysningsudvalget, Fonden Harmonien, Fonden til Bevarelse af Gamle Bygninger i Randers Kommune, Fredningsnævnet for Region Midtjylland, Fussingø Statsskovs Brugerråd, Gaia Kunstmuseum, Grundlisteudvalget og Gudenå-komiteen. Endvidere orienteres der om medlemskab i legater, fonde og bestyrelser, og der foretages indstilling/udpegning/valg af medlemmer til Handelsskolen Minerva, Handicaprådet, Hegnssynet, Hjemmeværnets distriktsudvalg, Kirkens Korshærs Institutionstilbud i Randers ('Hjørnestenen'), Håndværkerstiftelsen, I/S Fællesforbrænding, Klagerådet og Klub 85. Desuden skal der vælges delegerede og suppleanter for samme til Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg 2010 (i KL-regi), samt foretages indstilling/udpegning/valg af medlemmer til Kredsrådet for Østjyllands Politi, LAG Randers (LAG = Lokal Aktions Gruppe), Midttrafik, HMN Naturgas I/S, Fussingø Naturskole, Produktionsskolen Mimers Brønd, Randers Bo- og Erhvervstræning, Randers Egnsteater, Randers Idrætshaller, Randers Kammerorkester, Randers Kollektivhus, Den Selvejende Institution Parkboulevarden 69, Randers Krisecenter, Randers Kunstmuseum, Randers Musikskole, Randers Produktionshøjskole, Randers Regnskov, Randersegnens Boligforening, Randers Statsskole, Ejendomsfonden for Randers Regnskov, Randers Erhvervs- og Udviklingsråd, Skatteankenævnet, Social- og Sundhedsskolen, Taksations- og Overtaksationskommissioner efter vejloven, Taxinævnet, Randers Tekniske Skole, Turistforeningen for Randers og Omegn, TV2 Østjylland, Underværket, Valgbestyrelsen og Vurderingsankenævnet, og endelig skal der udpeges 3 vurderingsmænd efter mark- og vejfredsloven samt et medlem til bestyrelsen forAarhus Lufthavn A/S. Klik på de nævnte instanser for nærmere detaljer.
00. Lukkede sager:
Referater af tidligere møder: 14/12 2009, 23/11 2009, 26/10 2009, 05/10 2009, 28/09 2009, 14/09 2009, 31/08 2009
Tilbage til Politikværksted Classic
Byrådssalen. © DitRanders |
Fra dagsordenens punkt 01, meddelelse: Byrådsmedlem Poul Runo afgik ved døden 12/12 2009. Efter den kommunale valglov gælder, at når et medlem i valgperiodens løb udtræder eller dør, indtræder en stedfortræder. Stedfortræderen indtræder i rækkefølge efter størrelsen af den pågældendes stemmetal. Helle Skøtt (...) indtræder på baggrund heraf i byrådet. Valggruppe 2 (V+K+DF) skal tage stilling til fordeling af de hverv, som Poul Runo var indvalgt i. Valggruppen har oplyst, at Helle Skøtt indtræder i Kultur- og Fritidsudvalget. | |
Randers Station. © DitRanders | ||
Krukken. Skulptur af Mogens Møller. © DitRanders |
Fra dagsordenens punkt 35, sagsfremstilling: Til Byrådets orientering fremsendes en sag med oplysning om hvilke legater, fonde og bestyrelser hvori borgmesteren, kommunaldirektøren og formanden for Socialudvalget ifølge de respektive vedtægter og fundatser er fødte medlemmer: - Gårdejer af Øster Velling Søren Pedersens Hvids Legat: borgmesteren er født medlem. - Den Hørningske Fond: borgmesteren er født medlem. - Marie Poulsens Legat: borgmesteren og formanden for Socialudvalget er fødte medlemmer. - Niels S. Kraghs og Frøken Anines Legat: borgmesteren er født medlem. - Postpakmester Andreas Lindstrøm og Hustru Marie Lindstrøms Mindelegat: borgmesteren og kommunaldirektøren er fødte medlemmer. - Randers Kloster: borgmesteren er født medlem. - Randers Kommunes Fælleslegat for Værdigt Trængende: borgmesteren og kommunaldirektøren er fødte medlemmer. - Støvringgaard Kloster: borgmesteren er født medlem. | |
Randers Regnskov. © DitRanders | ||
Politigården. © DitRanders | ||
Det gamle rådhus. © DitRanders | ||