DitRanders

|  FORSIDE  |  BLOG  |  POLITIKVÆRKSTED  |  FRA PARTIERNE  |  FRA KOMMUNEN  |  OM  |

Der skulle åbenbart en økonomisk nødvendighed til for at få naget ryddet af vejen

Budgetforbrødring

Budgetforliget for 2011 endte i en høj grad af forbrødring tværs over den politiske farvecirkel. Alle er med, sådan da, idet dog BL (ventet) og R (uventet) står udenfor. Økonomien er dermed de facto ude af billedet som stridspunkt i Byrådet.

Socialdemokraterne, Venstre, Konservative, SF, Dansk Folkeparti og Erik Poulsen (up) står bag budgetforliget for 2011, der blev indgået i går. I alt skæres der 94,4 mio. kr. i 2011, et beløb der vokser til lige knap det dobbelte i løbet af de følgende 3 år.

Næsten-enigheden — 28 ud af 31 byrådsmedlemmer står bag budgettet — er resultatet af et langvarigt forløb, fra sparekataloget blev offentliggjort for over en måned siden, og til sent i aftes og faktisk helt frem til i morges. Budgetforliget består derfor foruden selve grundteksten (og talmaterialet) af et tillægsforlig med Venstre der fik fjernet en besparelse på Randers Erhvervs- og Udviklingsråd og afsat penge til indledende øvelser for Bolværks­linjen, og et tillægsforlig med Dansk Folkeparti der fik sat pensionistkort-gebyret op fra 250 kr. til 300 kr. (se nedenfor).

Sådan er der blevet givet lidt hér og skåret lidt dér, indtil (næsten) alle var enige, og 28 ud af 31 byrådsmedlemmer bag et budgetforlig er bestemt ikke et dårligt udgangspunkt for det fremtidige samarbejde i Byrådet, heller ikke selv om de radikale, lettere uforståeligt for alle (andre), står udenfor. Under alle omstændigheder er økonomien nu de facto et ikke-stridsemne for hovedparten af aktørerne i Byrådet, og borgmester Henning Jensen Nyhuus (S) glædede sig da også behørigt på et pressemøde i formiddag i byrådssalen over det gode og konstruktive forløb, der havde ledt frem til resultatet.

'Al snak om at tonen ikke er god i Byrådet, er modbevist i dette forløb', sagde han — med den opklarende tilføjelse, at 'hvad der skete ved valget har ikke kunnet mærkes'. For sandt er det, uanset hvad der siges ved festlige lejligheder, at der har været noget der ligner ondt blod mellem Rød Stue og Blå Stue siden tumulten på valgnatten — mest mellem S og V, og især set fra S' side. Der skulle åbenbart en økonomisk nødvendighed til for at få naget ryddet af vejen.

Og en politisk nødvendighed. Konstitueringsflertallet der sikrede Henning Jensens Nyhuus' forbliven i borgmesterstolen, er ikke et operativt flertal i den økonomiske politik, fordi Beboerlisten nærmest pr. definition er imod nedskæringer, uanset økonomiske realiteter. Derfor, og muligvis også af tilbøjelighed, har Nyhuus og Socialdemokraterne en lejlighedsvis hang til brede forlig, i en grad så det næsten er gået hen og blevet et slags varemærke for borgmesteren at kunne bøje synspunkterne mod hinanden selv i vanskelige sager.

Om det er Nyhuus' fortjeneste denne gang, er der helt sikkert delte meninger om. I hvert fald havde oppositionsleder Anders Buhl-Christensen (V) et ganske andet bud på, hvorfor budgetforliget var kommet i hus: 'Borgmesteren har kopieret oppositionens politik', mente han, og fandt det i øvrigt ikke overraskende en meget klog disposition.

Venstres aftryk på budgetforliget er især, at der nu — igen — tages hul på en debat om skolestrukturen, således at der i 2012 kan træffes beslutninger, der får virkning fra 2014. Man vil bemærke, at vi dermed er henne efter næste byrådsvalg, idet det jo som bekendt har været et meget bastant valgløfte fra Rød Stue, at der ikke ville blive lukket skoler i denne byrådsperiode. Nu er der — måske — åbnet for skolelukninger i næste periode, men det kan godt blive et troværdighedsproblem for især S, hvis beslutningen, som der er lagt op til, skal tages i 2012-2013.

2013 er valgår, og det bliver ikke sjovt for S med en skolelukningsdebat som optakt til valgkampen. Uanset at man teknisk overholder valgløftet, vil rigtig mange vælgere vil være tilbøjelige til at mene det overtrådt, hvis der alligevel besluttes en eller flere skolelukninger, også selv om de først effektueres efter et valg. Det er der fortilfælde for (i Gl. Randers i 1988), hvis nogen skulle have glemt det. Ellers vil de helt sikkert blive mindet om det, hvis vel at mærke skolestrukturdebatten ellers leder frem til skole­lukninger. Men det gør den nu nok.

På Rød Stue synes Kasper Fuhr Christensens (SF) tilgang til budget­forhandlingerne at have været lidt mere defensiv. Ligesom for Beboerlisten er offentlige nedskæringer ikke SF’s yndlingsret, men uden SF med ved bordet kunne alting være blevet endnu værre, lød ræsonnementet. Eksempelvis fremhævede Fuhr, at det for SF har været helt afgørende, at der ikke sker forringelser af normeringen på børneområdet, selv om daginstitutionernes ledelser skal reformeres efter samme model som i ældresektoren med områdeledelser der dækker flere institutioner i stedet for som i dag med en leder i hver daginstitution. Men antal pædagogtimer pr. barn pilles der ikke ved.

Andre highlights blandt besparelserne:

Antallet af kommunalt ansatte reduceres med 305 fuldtidsstillinger, startende i toppen med en nedskæring af direktionen fra 7 til 5 medlemmer. De 305 fuldtidsstillinger skal sættes i forhold til det samlede antal - ca. 9.000 fuldtids- og deltidsansatte, blandt hvilke der årligt er en naturlig udskiftning på 600-900 medarbejdere. En del af reduktionen vil derfor kunne klares ved naturlig afgang, omplaceringer og ikke-genbesættelse af ledige stillinger, men afskedigelser vil ikke kunne undgås. Det bliver især administrative funktioner, der kommer til at holde for, understregede Daniel Madié (K).

Men direkte borgerrettede ydelser rammes også. Eksempelvis vil der i indskolingen blive skåret en daglig undervisningstime på 0.-3. klassetrin. Eleverne skal først møde kl. 9, og SFO'erne vil først holde åbent fra kl. 14.

I den anden ende af aldersskalaen afskaffes et af Rød Stues slagnumre, det gratis buskort til pensionister. Man kalder det ganske vist noget andet, nemlig at det stadig er gratis for pensionister at køre med bybusserne, blot kommer det til at koste 300 kr. i gebyr for at få udstedt buskortet. Gratis med gebyr, kunne man kalde det, hvis det ellers giver mening.

Men det er ikke nedskæringer alt sammen. Trods den anstrengte økonomi er der også blevet penge til nye ting: Essex Park skal bygges færdig med en Nordtribune, der skal bygges svømmebad/vandland på Viborgvej, og der skal bygges en atletikhal ved Langvang.

’Der dur ikke, at vi ikke gør tingene færdige,’ lød Leif Gades (S) argument for Nordtribunen, som S og SF allerede for et år siden aftalte at få bygget færdig. En aftale der på grund af økonomien sidste år — også dengang — faldt fra hinanden. Men nu skal det være, og i den forbindelse lægger S ifølge Leif Gade betydelig vægt på, at det ikke er på bekostning af breddeidrætten.

Svømmehal/badeland skal være et offentligt/privat fællesprojekt, og tilsammen skal de to nyskabelser udgøre et ’idrætskraftcenter’, som borgmesteren kaldte det, placeret tæt på både banegård og motorvej. Man fornemmer at det spiller ind, at den nærmeste nabo- og konkurrent-bosætningsby Århus ikke har noget vandland.


Se også bloggen LO-aftalen brudt her på sitet samt omtalen af budgetforliget og af pressemødetkommunens hjemmeside.

(30/09 2010)

© DitRanders
Fra pressemødet om budgetforliget. © DitRanders

DitRanders   ·   Uafhængigt lokalpolitisk website   ·   Kontakt: Redaktion@DitRanders.dk


Valid HTML 1.0 Strict   Valid CSS Level 3