DitRanders.dk
- det er DIT Randers

Nyhedsanalyse

Offentliggjort 08/02 2010 16:25

Borgmester-forslag løser ingen problemer

Forslag til nye konstitueringsregler er helt uden demokratisk belæg

Af Michael Kjærgård


Det kaotiske forløb af konstitueringen efter byråds­valget i november vil komme til at kaste skygger ind over byrådsarbejdet i lang tid. Det har hele tiden stået klart, og nu er det blevet yderligere understreget af et indlæg af borgmester Henning Jensen Nyhuus (S) i partiavisen Socialdemokraten Randers' februar-nummer.

  Borgmesteren vil, naturligt nok, gerne undgå frem­tidige gentagelser, og det har fået ham til at frem­sætte et forslag, der gengives i forkortet form på Socialdemokraternes hjemmeside. Med fradrag af ind­ledende forklaringer og diverse udfald lyder borg­mesterens forslag i sin helhed sådan her:

  'Det bør indføres ved lov, at efter et byrådsvalg har borgmesteren mandat til at forhandle i syv døgn, og hvis ikke han har et flertal på plads og en endelig kon­stituering vedtaget i byrådet inden da, skal forhand­lingsretten overgives til modparten. Hvis det heller ikke lykkes her inden de næste syv døgn, går forhandlings­mandatet tilbage igen i yderligere syv døgn, hvorefter der skal være et resultat. Hvis borgmesteren ikke fort­sætter, er det spidskandidaten fra borgmesterpartiet, der har forhandlingsmandatet de første syv døgn efter valget.'


LAD OS for en ordens skyld tage det helt for påly­dende her indledningsvis. Hvis man forestiller sig, at der er et krystalklart og fasttømret flertal imod den siddende borgmester, hvorfor skal alting så forsinkes i 7 dage? Og hvorfor er det for resten lige, at flertallet ved byrådsvalget 4 år tidligere - det flertal der resulte­rede i den siddende borgmester - skal overtrumfe fler­tallet ved det aktuelle byrådsvalg, hvis dette aktuelle flertal peger på en anden borgmester?

  Demokratisk set er det helt uden belæg. Et flertal er til enhver tid et flertal - det er et grundvilkår, og det gælder naturligvis også et nyt flertal imod en sid­dende borgmester. Helt galt bliver det, når en afgå­ende borgmester ifølge Nyhuus' forslag skal kunne give forhandlingsretten i arv til sit partis nye borg­mesterkandidat. Hvad skulle begrunde det? Og igen: selv hvis man skulle hitte på argumenter som stabilitet og kontinuitet og den slags, hvorfor skulle man så handlingslamme alting i 7 dage, hvis flertallet simpelt­hen er skiftet?

  Man tager næppe munden for fuld ved at konklu­dere, at borgmesterpartiets egeninteresse spiller hovedrollen i Nyhuus' forslag, som i øvrigt ikke har
en jordisk chance for at blive til virkelighed.


FORSLAGET er ikke desto mindre ganske bemær­kelsesværdigt, men mest fordi det overhovedet ikke forholder sig til det, der var problemet/problemerne ved konstitueringsforløbet her i Randers.

  Det åbenlyse problem var som bekendt, at SF's Kasper Fuhr sprang fra en skriftlig aftale - havde han ikke gjort det, ville konstitueringsforløbet i Randers have været både kort og enkelt. Dramatisk/over­raskende, ja, og absolut ikke til Socialdemokraternes fordel, men det i sig selv er jo ikke et demokratisk problem, men et parti-problem. Næppe noget man kan lovgive sig ud af.

  Går vi et skridt tilbage i forløbet, var det bagved­liggende problem, set fra borgmesterens og Social­demokraternes synspunkt, at det alternative flertal overhovedet fandt sammen (så længe det varede). V+K+DF+R+SF er så vist ikke en 'naturlig' konstella­tion, men heller ikke dét er et demokratisk problem. Tværtimod, det er et demokratisk vilkår: et flertal er et flertal, altid.

  Yderligere et skridt tidligere i begivenhedsforløbet finder vi så det igangsættende problem, hvis man kan kalde det sådan. Grundproblemet (for S) - årsagen til at tanken om et flertal uden om S overhovedet op­stod. Nemlig, foruden selvfølgelig valgresultatet/man­dattallene, at borgmesteren og Socialdemokraterne tog sig for god tid. Problemet var nemlig ikke, at der var for lidt tid, tværtimod.


EN FORHANDLING har sit egen rytme. Man føler hin­anden lidt på tænderne, kommer med forblommede udspil, leger lidt med 'hvis nu, hvad så'. Efterhånden forpligter man sig lidt mere, der kommer nye 'hvis nu, hvad så' i spil, og på et tidspunkt glider det umærke­ligt over i at være realitetsforhandlinger. Så kan der handles - i begge betydninger af ordet.

  Denne rytme må ikke blive brudt. Det er derfor, at fx overenskomstforhandlinger ofte kører i timevis, somme tider næsten i døgndrift på de mærkeligste tidspunkter, når det først bliver alvor. Fordi begge parter ved, at en afbrydelse kan være ødelæggende for de fremskidt, der allerede er opnået. En god stemning kan være gået fløjten, den ene eller anden part kan fortryde en detalje - man risikerer kort sagt for meget i forhold til at opnå et resultat. Derfor bliver man ved.

  Men sådan var det ikke, da borgmesteren og Social­demokraterne forhandlede konstituering på valgnat­ten. De andre partier kunne fremsætte deres ønsker, så ville man 'se på dem' dagen efter eller i løbet af et par dage. Dette er oppositionens udlægning. S selv udlægger det naturligvis helt anderledes: der var brug for tid for at kunne imødekomme så mange ønsker som muligt. Men uanset ordvalget er det et ubestridt faktum, at oplægget ikke var, at man skulle blive ved med at forhandle, til man var enige. Om det hele - po­litik, fordeling af poster, alt.


DET VAR DÉT, der overhovedet gav det alternative flertal tid og lejlighed til at stikke hovederne sammen. Havde alle partier været bundet til forhandlinger, som alle på forhånd havde forpligtet sig til at føre til ende, ville det alene tidsmæssigt have været vanskeligt for de umage partier i det alternative flertal at tilnærme sig hinanden tilstrækkeligt, og selv hvis de alligevel havde forsøgt sig, ville Socialdemokraterne med de andre partier bundet i forhandlinger have haft gode chancer for at opfange stemningen - og påvirke den.

  Socialdemokraterne tog sig kort sagt for god tid. Man kunne også sige, at de i for høj grad tog tingene for givet, i hvert fald forstået på den måde, at de tydeligvis ikke havde forestillet sig et flertal uden dem. Den fejl har de formentlig taget ved lære af, og man må gå ud fra, at den lære de har draget, (også) er en anden end den, der udkrystalliserer sig i borgmester­ens forslag om nye konstitueringsregler.

  Ellers kan der ske hvad som helst næste gang.



Tilbage til Artikler fra 2010 (1)


© DitRanders

Valid HTML 4.01 Strict
Valid CSS Level 3


Tilføj kommentar:

Henning Jensen Nyhuus ©DitRanders
Borgmester. Henning Jensen Nyhuus (S) foreslår 7 dages fred til en siddende borgmester til at forhandle en konstitueringsaftale på plads. © DitRanders





'Det bør indføres ved lov, at efter et byrådsvalg har borgmesteren mandat til at for­handle i syv døgn'
Henning Jensen Nyhuus, borgmester (S), i februar­nummeret af partiavisen Socialdemokraten Randers


 
Kasper Fuhr ©DitRanders
Problemet - det åbenlyse: SF's Kasper Fuhr (til højre) sprang fra en skriftlig aftale. © DitRanders
 
Valgnatten ©DitRanders
Problemet - det 'igangsættende'. Der var ikke for lidt tid til konstituerings­forhandlingerne, tværtimod tog Socialdemokraterne sig for god tid. © DitRanders
Forslaget forholder sig overhovedet ikke til det, der var pro­blemet/problemerne ved konstituerings­forløbet i Randers
































Borgmesterpartiets egeninteresse spiller hovedrollen i Nyhuus' forslag


 
SF-borgmester ©DitRanders
Mellemspil. Det alternative flertal V+K+DF+R+SF holdt mindre end ½ døgn. © DitRanders
 
Byrådssalen ©DitRanders
Stridens genstand. Pladsen for bordenden i byrådssalen. © DitRanders
Nyhedsanalyser
og blogs om valg
og konstituering:



 >  Live-blog fra valg-
aftenen/-natten

 >  En rød pædagog
til Blå Stue

 >  Rød Stue genopstår
med halveret SF

 >  Hvad der gik galt -
for hvem og hvorfor

 >  Rød Stue tog det
hele - næsten