DitRanders.dk
- det er DIT Randers

Live-blog

Opdateres løbende hen over

valgaftenen og -natten 17/11

Valgaften/-nat:

Løbende online-dækning af resultater mv.

DitRanders er på Lakse­torvet hele valgaftenen/-natten for at dække stemmeoptælling, konstitueringsforhand­linger, og hvad der ellers måtte ske af interessant.

 Det kan blive hektisk, og i dag går vi udelukkende op i indholdet. Derfor ser sitet lidt anderledes ud end til daglig. De løbende opdateringer tilføjes efterhånden i toppen af rammen herunder. Når der er nyt indhold på siden, indlæses det automatisk med korte mellemrum.

03:35
Laksetorvet er ved at blive tømt, og DitRanders forlader også scenen efter en begivenhedsrig aften/nat, der 
forvandlede en tilsyneladende socialdemokratisk triumf til det modsatte:
En SF-borgmester Erik Poulsen med et borgerligt flertal bag sig.
Sig ikke at politik er kedelig!

03:30
Ikke-valgte:
S:  Hugo Sørensen og Sükrü Ertosun.
    Desuden genopstillede Jan Helbo ikke.
V:  Kurt Helge Andersen.
    Desuden genopstillede Karen Brix Roed, Carl Damgaard, Anders Bach Andersen og Erik Bo Andersen ikke.
K:  Karsten Skjødt-Jakobsen genopstillede ikke.
BL: Feramuz Acar og Birthe O. Andersen genopstillede ikke.

03:25
Resultatet af optællingen af personlige stemmer:
Valgt for Socialdemokraterne:
- Henning Jensen Nyhuus
- Susanne Koch
- Leif Gade
- Berner Nielsen
- Ellen Petersen
- Steen Bundgaard
- Aage Stenz
- Jørgen Bruno Andersen
- Fatma Cetinkaya
- Karen Lagoni
- Claus Ørsted
- Ole Skiffard
- Malte Larsen

Valgt for Venstre
- Anders Buhl-Christensen
- Louise Høeg
- Christian Boldsen
- Hans Kortbek
- Jens Peter Hansen
- Lars Søgaard
- Marianne Høj Madsen
- Christian Kirk
- Poul Runo

Valgt for de konservative
- Daniel Madié
- Julie Bay-Hahn

Valgt for SF
- Erik Poulsen
- Kasper Fuhr

Valgt for Dansk Folkeparti
- Frank Nørgaard
- Tanja Lauenborg

Valgt for Beboerlisten
- Bjarne Overmark
- Lone Donbæk Jensen

Valgt for de radikale
- Mogens Nyholm

02:40
Konstitueringsaftalen rummer en række politiske emner, der er opnået enighed om:
- Mogens Nyholm (R) får sin detilhandelsundersøgelse forud for udvidelser i Paderup.
- For hver 100 kr. der bruges på større vejanlægsprojekter, skal der bruges ca. 15 kr. på cykelstier.
- Der igangsættes ikke nye prestigeprojekter i 2010 og 2011. (Det var Nordtribunen, der røg dér).
- Ingen besparelser på natur- og klimaområderne i hele valgperioden.
- Kommuneplanen skal behandles af Miljø og Teknik, dvs. Mogens Nyholms (R) ansvarsområde.
- Personalenormeringen inden for børne-, skole- og ældreområdet skal styrkes.
- Der afsættes 5 mio. kr. i 2011, 2012 og 2013 til efteruddannelse på børne- og skoleområdet.
- Der nedsættes et udvalg til at fjerne overflødige regler om dokumentation i kommunens indstitutioner.
- Der skal iværksættes projekter med nye boformer for ældre, eksempelvis kollektiver.
- Randers skal være en attraktiv iværksætterkommune, og der skal arbejdes for at etablere et iværksætterhus.
- Budgetterne skal være i balance, og der skal være penge på kistebunden i hele valgperioden.

02:30
Konstitueringsaftalen giver som nævnt borgmesterposten til Erik Poulsen (SF).
Posten som 1. viceborgmester går til enten Frank Nørgaard (DF) eller til V - formentlig Anders Buhl-Christensen.
Posten som 2. viceborgmester går til mindretallet uden for konstitueringen, formentlig S.
Det samme gælder posterne som formand for Børn og Skoleudvalget og Socialudvalget.
Mogens Nyholm (R) fortsætter som formand for Miljø- og Teknikudvalget.
Venstre beholder posten som formand for Kultur- og Fritidsudvalget.
Konservative får posten som formand for Arbejdsmarkedsudvalget.
Posten som formand for Sundheds- og Ældreudvalget går til Børge Olsen (DF), hvis han har opnået valg.
Hvis ikke, går posten til Venstre, i stedet får DF så posten som 1. viceborgmester som nævnt ovenfor.
Usikkerheden skyldes, at de personlige stemmer endnu ikke er færdigoptalt.

02:20
Erik Poulsen har netop været til møde med Henning Jensen Nyhuus - formentlig et ikke særlig behageligt møde,
for han så noget rystet ud, da han kom ud derfra. Men han er borgmester fra 01/01 2010, konstaterede han.

02:10
Socialdemokraterne er hensat i en blanding af raseri og vantro. Vælgerbedrag, kalder S Erik Poulsens ja til 
borgmesterposten. Henning Jensen Nyhuus, der højst uventet måtte se borgmesterposten glide sig af hænde, er
personligt 'dybt skuffet over at mennesker kan opføre sig sådan'.
De borgerlige mener derimod, at Socialdemokraterne ligger, som de har redt ved at være alt for hovmodige i
konstitueringsforhandlingerne.

02:00
Socialdemokraterne har tydeligvis overspillet deres kort. Fælles for partierne i det usædvanlige flertal bag
konstitueringen er, at de følte sig tromlet af S og stillet over for krav, ikke en egentlig forhandling,
sagde V-spidskandidat Anders Buhl-Christensen, da han præsenterede den nye SF-borgmester Erik Poulsen.
Erik Poulsen selv kalder borgmesterposten 'et tilbud, han ikke kunne sige nej til'.

01:55
Mens Socialdemokraterne med Henning Jensen Nyhuus i spidsen forhandlede på borgmesterkontoret, stak et flertal 
af de andre partier hovederne sammen andetsteds og nåede sensationelt til enighed om en konstituering, der
sætter S og Beboerlisten til vægs. Foruden SF står V, K, DF og R bag konstitueringen.
S vil blive inviteret til at tilslutte sig.

01:50
SF's Erik Poulsen bliver ny borgmester!

01:20
Nu bærer de også mad ind, så det kan nok godt komme til at vare længe.

00:55
Stadig intet nyt, Enkelte forhandlingsdeltagere kommer fra tid til anden ud fra borgmesterens kontor, men de er 
tavse som østers, både på vejen ud, og når de kommer tilbage efter at have hentet en sodavand eller lignende.

00:15
Der er ikke sluppet ret meget mere håndfast ud fra forhandlingerne, men de er nu så langt fremme, at en udmelding
og et pressemøde kan ventes når som helst.

23:20
Venstre synes også at gå med i konstitueringsflertallet, og hvis det sker, er Dansk Folkeparti også med.
Radikale er også med, så det er kort sagt den helt store forbrødring - mellem alle andre end Beboerlisten.

23:00
Optællingen er slut - den seneste prognose er dermed også valgresultatet. Og det var tæt. Blot 46 stemmer færre 
til Beboerlisten, så havde de konservative fået et mandat mere. Men selv om det naturligvis ærgrer K, så lurer der
en anden gevinst: Det tegner til en S-K-SF-konstituering, altså med BL sendt ud i mørket, og med en konservativ
udvalgsformandspost.

22:35
Nu mangler kun stemmerne fra Assentoft, så er alt talt op. Prognosen er uændret:
S:  13 (+1)
V:   9 (÷3)
BL:  2 (÷1)
DF:  2 (+1)
K:   2 (+1)
R:   1 (  )
SF:  2 (+2)

22:20
Kun Assentoft, Vestervang og Havndal mangler nu at være færdigoptalt.

22:15
Afstemningstallene fra de enkelte valgsteder er ved at være tilgængelige, se listen her til højre.
Der er flere endnu, men Kommunedatas hjemmeside har klumper i strømmen, så man kan ikke se dem lige nu.

22:00
Prognoserne opdateres nu konstant, men viser ingen ændringer.
Marginen mellem 18-13 og 17-14 er ganske lille - nogle få hundrede stemmer, så det yderste mandat kan stadig
skifte fra BL til K (og tilbage igen).

21:50
Efter udviklingen i prognoserne er tendensen efterhånden ret sikker. Eneste usikkerhed knytter sig i øjeblikket
til K og BL, der kæmper om det yderste mandat. I seneste prognose er det gået til BL, i forrige gik det til K,
og der skal ikke flyttes mange stemmer, før det kan gå til K igen. Facit er således en overvægt på enten 
17-14 eller 18-13 til Rød Stue, hvis prognosernes ganske faste tendens holder. Og det gør den jo nok.

21:45
Endnu en prognose, nu er vi oppe på 60,1% optalte stemmer:
S:  13 (+1)
V:   9 (÷3)
BL:  2 (÷1)
DF:  2 (+1)
K:   2 (+1)
R:   1 (  )
SF:  2 (+2)

21:35
Ny prognose - nu med hele 51,3% af stemmerne optalt:
S:  13 (+1)
V:   9 (÷3)
BL:  1 (÷2)
DF:  2 (+1)
K:   3 (+2)
R:   1 (  )
SF:  2 (+2)

21:20
Ny prognose, nu baseret på optælling af 17,9% af stemmerne - men samme overordnede billede:
S:  13 (+1)
V:   9 (÷3)
BL:  2 (÷1)
DF:  2 (+1)
K:   2 (+1)
R:   1 (  )
SF:  2 (+2)

21:05
Holder prognoserne - ligegyldigt hvilken af dem - har borgmester Henning Jensen Nyhuus flere flertal at operere
med. En optimal situation, der gør det muligt at spille 'vennerne' ud mod hinanden og samtidig køre oppositionen
helt ud på et sidespor, jfr. DitRanders' analyse af mulige scenarier.

21:02
Begge prognoser viser 18-13 til Rød Stue over Blå, mod 16-15 i det nuværende byråd.
Fordelingen mellem partierne er forskellig, men blok-mæssigt peger det klart på en sejr til Rød Stue.

21:00
Ny prognose, denne gang på basis af optælling af 11,2% af stemmerne:
S:  13 (+1)
V:   8 (÷4)
BL:  2 (÷1)
DF:  2 (+1)
K:   3 (+2)
R:   1 (  )
SF:  2 (+2)

21:00
Politikerne - især dem på den tabende side - nedtoner efter bedste evne betydningen af prognosen, men der er
ingen tvivl om, at hvis de ikke vil hægtes af i forhandlingsforløbet, skal de meget hurtigt bekvemme sig til
at agere.

20:55
Bemærk at det er en vægtet prognose, altså ikke bare stemmetallene ganget op fra 3,6% til 100%. Resultatet
burde altså være til at tage bestik efter, og det er da heller ikke særlig overraskende, jfr. DitRanders'
forudsigelse.

20:50
Første prognose baseret på optælling af 3,6% af stemmerne:
S:  11 (÷1)
V:   9 (÷3)
BL:  3 (  )
DF:  2 (+1)
K:   2 (+1)
R:   2 (+1)
SF:  2 (+2)

20:20
Valgdeltagelsen er opgjort til 65,1% - lidt lavere end i 2005 (68,7%).
Valgstedet i Øster Tørslev topper med 80,9%, Søren Møllers Gade ligger lavest med 51,7%.

20:00
Valget er erklæret afsluttet på alle valgsteder. Efterhånden som optællingsresultaterne løber ind, vil de
færdigoptalte valgsteder blive fremhævet i listen ude til højre, og ved at klikke på navnet vil du kunne se
valgresultatet for det pågældende valgsted.


Tilbage til Alt om byrådsvalget

© DitRanders

Valid HTML 4.01 Strict
Valid CSS Level 3


Optalte stemmer:
Randers i alt: 100,0%

Færdigoptalte valgsteder:
20:30 Råby
20:33 Asferg
20:36 Gassum
20:44 Jebjerg
20:46 Gjerlev
20:48 Fårup
20:51 Øster Tørslev
20:54 Rytterskolen
21:09 Ø. Bjerregrav
21:09 Romalt
21:12 Langkastrup
21:20 Langå
21:22 Hobrovejen
21:22 Harridslev
21:24 Nyvang
21:26 Spentrup
21:27 Hornbæk
21:27 Rismølle
21:29 Søren Møllersg.
21:35 Østervang
21:41 Stevnstrup
21:35 Hald
21:53 Nørrevang
21:59 Paderup
22:01 Kristrup
22:03 Hadsundvejen
22:15 Søndermark
22:48 Assentoft
22:53 Havndal
23:09 Vestervang