Udvalgsmødereferat
Opdateret 10/02 2010
Dagsorden med 4 sager.
01. Der holdes møde med Underværket om emnerne: skøjtebanens historie og økonomi, flytning til Østervold, ny aftaleperiode 2010-2013, udviklingsmuligheder (herunder kunstis) samt Underværkets kultur-, fritids- og integrationsarbejde. Åben drøftelse. Drøftet.
02. For at sikre at den kommunale repræsentation i en lang række bestyrelser, nævn, udvalg, råd, kommissioner og institutioner forvaltes formålstjenligt, har Økonomiudvalget fordelt samtlige hverv mv. ud på de faste udvalg, herunder Kultur- og Fritidsudvalget, som nu skal tage stilling til, hvad der forventes af de kommunale repræsentanter i hver af de eksterne instanser. Åben drøftelse. Drøftet. Der holdes i 2011 møde mellem udvalget og de eksterne personer, som har sæde i andre instanser under udvalget.
03. Der var i budgetoverslaget for 2012 og 2013 afsat rammebeløb på i alt 1,8 mio. kr. til renovering og etablering af idrætsanlæg. Nye statslige lånemuligheder åbner for, at pengene kan bruges allerede i 2010, hvilket kræver, at der gives en anlægsbevilling. Videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.
04. I budgettet for 2010 er der afsat et rådighedsbeløb på godt 2 mio. kr. til forbedring af faciliteterne for breddeidrætten. For at pengene kan bruges, skal der formelt gives en anlægsbevilling. Videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.
Referater af tidligere møder: 19/01 2010, 15/12 2009, 24/11 2009, 27/10 2009, 22/09 2009, 01/09 2009, 11/08 2009
Tilbage til Politikværksted Classic
Randers Regnskov. © DitRanders | ||
Gudenå. © DitRanders | ||