Udvalgsmødereferat
Opdateret 29/10 2009
Dagsorden med 5 sager.
01. Gennemgang af Budget 2010's betydning for Kultur- og Fritidsudvalgets område. En efterretningssag.
02. Økonomiudvalget (et flertal - Bjarne Overmark (BL) stemte imod) har sendt et forslag til nye økonomistyringsregler til høring. Det nye består i, at området for ikke-rammebelagte udgifter reduceres med 0,7 mia. kr., fra 1,7 mia. kr. til 1 mia. kr. De 0,7 mia. kr. (til udsatte børn og unge samt voksen/handicapområdet) gøres rammebelagte. Åben drøftelse. Ingen bemærkninger.
03. Randers Tennisklub har bedt om tilladelse til at opsætte reklamebannere på den udvendige side af boldhegn ved indkørslen til tennisanlægget på Randers Stadion. Ingen har imidlertid tænkt på boldhegn, da der blev lavet regler for fx bandereklamer, men embedsmændene mener nu nok, at det kan gå alligevel, hvis reklamerne vender indad og i øvrigt overholder diverse vilkår, bl.a. at der i hvert enkelt tilfælde skal
en tilladelse til, se bloggen Blandede bolsjer i politikværkstedet. Indstilles til godkendelse. Godkendt.
04. 25-årsregelen for tilskud til foreningers private lejemål bortfalder ved årsskiftet, og i samme ombæring er der ønske om nogle proceduremæssige forenklinger, som er handlet af med de lokale foreninger på nogle møder med deres kasserere. Indstilles til godkendelse. Godkendt.
05. Lykkeshøj Rideklub blev dannet, da Randers Rideklub gik konkurs i foråret og søger nu om tilskud til lokaleudgifter. Tilskuddet vil i givet fald være på 20.000 kr. i 2009 og skønnes til ca. 200.000 kr. i 2010 og 275.000 kr. i 2011, hvilket er væsentligt lavere, end tilskuddet til Randers Rideklub ville have været. Indstilles til godkendelse. Udsat, genoptages efter 01/03 2010.
Referater fra tidligere møder:
22/09 2009, 01/09 2009, 11/08 2009
Tilbage til Politikværksted Classic
Jesu Hjerte Kirke. © DitRanders |
Fra dagsordenens punkt 04, sagsfremstilling: ... følgende retningslinjer (foreslås) anvendt fra 2010 og fremover: 1. Randers Kommune yder 75 pct. lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde under forudsætning af, at foreningen rent faktisk kontinuerligt tilbyder og afvikler aktiviteter målrettet til børn og unge. 2. Tilskud til enkeltstående lejemål afregnes løbende i kalenderåret med udbetaling hvert kvartal. 3. Tilskud til faste lejemål afregnes en gang årligt efter indsendelse af afregningsmateriale og årsregnskab eller tilskudsregnskab. 4. Til faste lejemål ydes der efter ansøgning aconto tilskud, der udbetales 4 gange årligt. Hver a conto rate udgør 22,5 pct. af slutafregning for foregående år. 5. Ved tilsagn om tilskud vurderes lokaleudgiftens størrelse i forhold til den normale leje i lokalområdet, aktivitetens omfang og antallet af deltagere. Til gengæld tælles der ikke aktivitetstimer i lokaler, som foreningen fuldt ud disponerer over. Ovenstående retningslinjer skal efterfølgende indarbejdes i Randers-ordningen. | |
Tronholmparken. © DitRanders | ||