DitRanders.dk
- det er DIT Randers

Udvalgsmødereferat

Opdateret 17/12 2009

Kultur- og Fritidsudvalget

Referat af møde 15/12 2009

Dagsorden med 2 sager.

01. Der er lavet en 3-parts rammeaftale om Randers Kammerorkester mellem Kunstrådets Musikudvalg, Randers Kommune og Randers Kammerorkester selv, gældende for de 4 år fra 2010 til og med 2013. Af­talen fastsætter udviklingsmål, aktivitetsmål og økono­miske rammer og skal midtvejsevalueres i begyndelsen af 2012. Videresendes til godkendelse i Økonomiud­valget og Byrådet.

02. En aftenskole - Gigtforeningens Oplysningskreds Langå - ansøger om tilskud til leje af timer i Handicap­center Kronjylland i Stevnstrup til 'bevægelseslære i varmt vand' og henviser til, at der ifølge folkeoplys­ningsloven skal ydes kommunalt tilskud på mindst 75% af 'driftsudgifterne til almindelige lokaler uden særligt udstyr, der ejes eller lejes af foreninger til undervisning for voksne'. 75% af aftenskolens forventede udgifter på 313.900 kr. i 2010 svarer til 235.425 kr., men da Handicapcenter Kronjylland netop ikke er 'almindelige lokaler', er der ikke pligt til at yde kommunalt tilskud, hvilket der heller ikke er budgetteret med. Indstilles derfor til afslag. Afslået.



 >  Det officielle referat


Referater fra tidligere møder:
24/11 2009, 27/10 2009, 22/09 2009, 01/09 2009, 11/08 2009



Tilbage til Politikværksted Classic


© DitRanders

Valid HTML 4.01 Strict
Valid CSS Level 3

Jernbanebroen ©DitRanders
Jernbanebroen - den nye, set fra den gamle. © DitRanders
 
Værket ©DitRanders
Værket. © DitRanders