DitRanders.dk
- det er DIT Randers

Udvalgsmødereferat

Opdateret 17/12 2009

Børn og Skoleudvalget

Referat af møde 15/12 2009

Dagsorden med 9 sager.

01. Som en del af budgetforliget for 2009 blev der afsat midler til en gennemgang af de fysiske rammer i daginstitutionerne. Opgaven med gennemgang har været udbudt og er nu afsluttet i form af en udvik­lingsplan, der skal afrapporteres. En efterretningssag.

02. Til brug for de daginstitutioner der deltager i det fælles udbud af obligatorisk frokostmåltid, er der lavet udbudsmateriale som nærmere beskriver kravene til måltiderne og de kriterier, hvorefter der vil blive valgt leverandør. Måltiderne kan være kolde frokostanret­ninger med grønt alle ugens dage, eller suppleret med lune retter 2 af ugens dage, de kan være lavet af konventionelle og/eller økologiske råvarer, og der kan afgives tilbud på levering til alle eller nogle af de 5 del­områder, institutionerne er fordelt på. Når der skal vælges tilbud, vil prisen blive vægtet med 50-60% og kvaliteten med 40-50%. I kvalitetsvurderingen indgår dels en prøvesmagning foretaget af børn, medarbej­dere og forældrerepræsentanter i hvert af delområ­derne, dels variationer i menuplaner med brug af års­tidens grøntsager og madens æstetiske udtryk. Ind­stilles til godkendelse. Godkendt. Sendes i udbud på de beskrevne vilkår, med den tilføjelse at det er en betingelse for at få opgaven, at 'de ansatte, som kon­trakthaver og eventuelle underleverandører beskæf­tiger med henblik på opgavens udførelse, har løn- og ansættelsesforhold, der ikke er ugunstigere end de løn- og ansættelsesforhold, der er gældende i Dan­mark.'

03. På 2010-budgettet har Byrådet vedtaget en samlet besparelse på anbringelsesområdet på 27,3 mio. kr., og det er samtidig besluttet at gøre myndig­hedsområdet i Børn og Familieafdelingen rammestyret. Der er derfor behov for en overordnet drøftelse og fastlæggelse af et serviceniveau, der er i overensstem­melse med det vedtagne budget, og som kan udmøn­tes i det daglige arbejde på området for udsatte børn og unge. Til den ende er der lavet et notat med be­skrivelse af en række initiativer, eksempelvis fokus på lokale løsninger, alternativer til institutionsanbringelser, og opfølgning og fokus på hjemgivelse. Indstilles til godkendelse. Godkendt, idet Bjarne Overmark (BL) tog forbehold. Videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

04. Orientering om den seneste udvikling på anbrin­gelsesområdet. En efterretningssag.

05. Daginstitutionerne og dagplejen har årligt en pulje på 3 mio. kr. til kvalitetsforbedringer. Der gøres status og orienteres om, hvad pengene er brugt til. Udsat.

06. Her ved udgangen af byrådsperioden ønsker em­bedsmændene en evaluering af samarbejdet mellem dem og politikerne i Børn og Skoleudvalget. Åben drøftelse. Drøftet.

07. Status for opfølgning på rapporten om anbrin­gelser uden for hjemmet m.v. Udsat.

08. Meddelelser og orientering.

09. Kommende sager. Opsummering af sager til først­kommende og senere møder. En efterretningssag.



 >  Det officielle referat


Referater fra tidligere møder:
24/11 2009, 27/10 2009, 22/09 2009, 01/09 2009, 11/08 2009



Tilbage til Politikværksted Classic


© DitRanders

Valid HTML 4.01 Strict
Valid CSS Level 3

Redfall ©DitRanders
Redfall. © DitRanders





Fra bilag til dags­ordenens punkt 02, udbudsmateriale:
Loven fastsætter, at fro­kostmåltidet skal følge de til enhver tid gældende officielle danske anbefalin­ger for sund kost. Føde­varestyrelsens anbefalinger kan findes på altomkost.dk (Anbefalinger for frokost­måltidets ernæringsmæs­sige kvalitet til børn i dagin­stitutioner). Maden skal til enhver tid overholde Føde­varestyrelsens anbefalinger. Frokostmåltiderne skal er­næringsberegnes, og be­regninger skal i aftaleperio­den fremvises på forlan­gende. Portionsstørrel­serne i anbefalingerne kan anvendes som udgangs­punkt, men hvis det siden hen viser sig, at børnene ikke bliver mætte, kan det være nødvendigt at revi­dere disse.
 
Trekronervej ©DitRanders
Trekronervej. © DitRanders