Udvalgsmødereferat
Opdateret 25/11 2009
Dagsorden med 20 sager.
01. Helhedsplanen for folkeskolerne i Randers rummer 4 fokuspunkter, heriblandt læsning. Blandt de anbefalede prioriteringer i den foirbindelse er en fælles kommunal læsepolitik, hvortil der nu foreligger et forslag i form af Retningslinjer for indsatsen vedrørende sprog og læsning 0-18 år. Indstilles til godkendelse. Godkendt.
02. Det er et lovkrav, at der hvert år skal laves en kvalitetsrapport for kommunens skolevæsen, og udgaven for 2009 foreligger nu. Videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.
03. De forskellige specialklassetilbud i Randers Kommune får tildelt resurser efter forskellige kriterier, og dette ønskes nu ændret, således at alle får tildelt resurser efter samme kriterier. Nemlig i forhold til Undervisningsministeriets vejledende timetal, suppleret med et nærmere defineret antal timer pr. gruppe/klasse inden for hver kategori af specialklassetilbud. Forslaget sendes i høring på de berørte skoler.
04. For at opmuntre skolerne til i højere grad at beholde særligt støttekrævende elever i normalklasserne frem for at henvise dem til specialundervisning, foreslås en ændret økonomisk model, der yderligere decentraliserer specialundervisningsmidlerne ud på de enkelte skoler. I dag kommer pengene til elever i specialklasser og specialskoler fra centralt hold, således at det er omkostningsfrit for en skole at henvise en elev hertil, mens skolen selv skal betale, hvis eleven modtager 'almindelig' specialundervisning (faglig støtte m.v.) i normalklasse. I den nye model skal den enkelte skole selv betale, uanset om en elev specialundervises i den ene eller anden sammenhæng, således at der ikke er noget økonomisk incitament til at flytte elever fra 'almindelig' specialundervisning i en normalklasse til en specialklasse eller specialskole, hvilket alt andet lige vil sikre en bedre og mere formålstjenlig udnyttelse af de samlede ressourcer på området. Disse reduceres ikke, blot fordeles de anderledes. Forslaget, der indebærer en fireårig overgangsordning, har været i høring og er nu klar til endelige vedtagelse. Indstilles til godkendelse. Godkendt.
05. En budgetkontrol for Børn og Skole ved udgangen af 3. kvartal viser, at driftsudgifterne har været 18,6 mio. kr. højere end budgetteret - fx er der brugt 10,5 mio. kr. mere end budgetteret på anbringelser og afledte udgifter. Til gengæld har anlægsudgifterne været 3,8 mio. kr. mindre end budgetteret. Begge afvigelser kræver formelle tillægsbevillinger, for anlægsudgifternes vedkommende en såkaldt negativ tillægsbevilling, idet pengene jo er sparet. Åben drøftelse. Drøftet.
06. Samme øvelse som i foregående punkt, men omfattende hele det kommunale område, jfr. pkt. 19 nedenfor, og udelukkende bestående af omposteringer mellem forskellige bevillingsområder - udgiftsmæssigt er slutfacit det samme. Videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget.
07. Et forslag til nye økonomistyringsregler blev behandlet på mødet 27/10. Genoptages efter udvalgsformand Bjarne Overmarks (BL) ønske. Åben drøftelse. Drøftet.
08. I samarbejde med pædagogernes fagforening BUPL er der blevet regnet efter på de forudsætninger, der ligger til grund for tildeling af resurser til daginstitutionerne, bl.a. fordi de forventelig gennemsnitslønninger var for lavt sat. Dette rettes nu, idet det ikke udløser flere udgifter, men tilsvarende færre arbejdstimer. En efterretningssag. Videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget.
09. Et forslag om en anlægsinvestering på ca. 40 mio. kr. på specialskoleområdet (Vesterbakkeskolen og CSV Randers) har været sendt i høring og er klar til endelig godkendelse. Videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet, dog tog Daniel Madié (K), Christian Boldsen (V) og Frank Nørgaard (DF) forbehold, idet de står uden for det budgetforlig for 2009, som anlægsinvesteringen er en del af.
10. Status for efterspørgslen på dagpleje og daginstitutionspladser. I alt mangler 33 børn en plads, mens 41 børn ikke har en 'alderssvarende' plads, dvs. de er fyldt 3 år men er stadig i dagpleje eller vuggestue. Derudover er der et antal, som han en plads men ønsker en anden, idet tallene dækker over store forskelle i rundt om kommunen. En efterretningssag.
11. Orientering om tildeling af specialpædagogiske tilbud til børn i alderen 0-5 år. En efterretningssag.
12. Daginstitutionerne og dagplejen har årligt en pulje på 3 mio. kr. til kvalitetsforbedringer. Der gøres status og orienteres om, hvad pengene er brugt til. Udsat.
13. Randers Kommune og DGI Østjylland har indgået en partnerskabsaftale om udvikling af faciliteter, udvikling af idrætsområdet, motion for alle, børn i bevægelse, ferieaktiviteter og uddannelse. En efterretningssag.
14. Her ved udgangen af byrådsperioden ønsker embedsmændene en evaluering af samarbejdet mellem dem og politikerne i Børn og Skoleudvalget. Åben drøftelse. Udsat.
15. Status for opfølgning på rapporten om anbringelser uden for hjemmet m.v. En efterretningssag.
16. Orientering om den seneste udvikling på anbringelsesområdet. En efterretningssag.
17. Meddelelser og orientering.
18. Kommende sager. Opsummering af sager til førstkommende og senere møder. En efterretningssag.
19. En budgetkontrol for hele det kommunale område - altså ikke kun Børn og Skole, jfr. pkt. 05 ovenfor - viser, at driftsudgifterne har været 16,3 mio. kr. højere end budgetteret. Til gengæld har anlægsudgifterne været 14,2 mio. kr. mindre end budgetteret. Begge afvigelser kræver formelle tillægsbevillinger, for anlægsudgifternes vedkommende en såkaldt negativ tillægsbevilling. Videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet, idet Aage Stenz (S) tog forbehold.
Referater fra tidligere møder:
27/10 2009, 22/09 2009, 01/09 2009, 11/08 2009
Tilbage til Politikværksted Classic
Byport 2. Skulptur af Jens Flemming Sørensen, afsløret 1996. © DitRanders |
Fra dagsordenens punkt 10, sagsfremstilling: Samlet set er der 33 børn, der ønsker en plads i dagtilbuddene, som ikke har noget tilbud. Der er 41 børn, der ikke har et alderssvarende tilbud. Det vil sige, at de er i dagpleje eller vuggestue men er fyldt 3 år. I dagplejen er der 33, der ønsker anden dagpleje og 170, der ønsker plads i vuggestue. I vuggestuerne ønsker 65 plads i en anden vuggestue. I børnehaverne ønsker 72 plads i en anden børnehave. Hvis alle forældre skulle have opfyldt deres ønske om en bestemt plads, ville der være et overskud af pladser på 215 i dagplejen. Tilsvarende vil der være et underskud på 170 pladser i vuggestuer og et overskud på 31 pladser i børnehaver. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Essex Park. © DitRanders | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Krukken. Skulptur af Mogens Møller, afsløret 1990. © DitRanders |
Fra dagsordenens punkt 05, sagsfremstilling: Merudgifterne fordeler sig som følger:
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Den Blå Bro. © DitRanders | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||