DitRanders.dk
- det er DIT Randers

Udvalgsmødereferat

Opdateret 23/09 2009

Børn og Skoleudvalget

Referat af møde 22/09 2009

Dagsorden med 17 sager:

01. Økonomiudvalget har sendt et udkast til Integrationspolitik til høring. Åben drøftelse. Udvalget tilslutter sig udkastet.

02. Med afsæt i den overordnede børn og unge­politik, og inden for rammerne af den fælles integrationspolitik, er der er lavet et udkast til en politik for arbejdet med tosprogede børn og unge.
I den forbindelse skal der tages stilling til den fremtidige praksis på området, og udkastet har derfor været sendt i høring i dagtilbud og skoler. Også Integrationsrådet er blevet hørt, og udkastet er blevet justeret i overensstemmelse med tilbage­meldingerne, således at der nu foreligger et færdigt oplæg til en politik for tosprogede børn og unge og et beslutningsoplæg for den fremtidige praksis. Indstilles til godkendelse. Godkendt.

03. Efter at udvalget tidligere (se referat af møde 11/08 2009) besluttede en køreplan for indførelse af obligatiske madordninger i dagsinstitutioner meldt tilbage, hvilken model de ønsker at benytte (fuld produktion i eget køkken, 'smør selv'-mad i eget køkken eller ekstern leverandør) og hvornår de går i gang. Det store flertal, 41 daginstitutioner, ønsker at deltage i et fælles udbud, der skal finde en fælles, ekstern leverandør, der kan starte leveringen 01/08 2010, Næstflest, 12 daginstitutioner, har valgt at vente længst muligt, således at de 01/01 2011 går
i gang med produktion i eget køkken eller 'smør selv'-mad. 4 andre har også valgt produktion i eget køkken eller 'smør selv'-mad med start 01/08 2010, og 3 gør det allerede fra 01/01 2010. En efterretningssag. Se hvilke institutioner der gør hvad
i spalten til højre for billedet.

04. I forbindelse med ovennævnte indførelse af obligatoriske madordninger (frokostmåltider) i daginstitutioner har enkelte institutioner og forældre spurgt til muligheden for forældrebetalte ordninger for mad ud overr frokostmåltidet. Noget sådant kræver Byrådets tilladelse, og det foreslås derfor, at daginstitutioner, der selv ønsker det, kan etablere sådanne ordninger, som skal være frivillige for forældrene og højst koste 200 kr. om måneden oven
i daginstitutionsbetalingen. Indstillet til godkendelse. Videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

05. I forbindelse med budgettet for 2008 blev det besluttet, at der skal laves en plan for sammenlægning af relevante daginstitutioner, når lejlighed byder sig. Det går den nu, idet der for tredje gang inden for ganske kort tid er en vakant stilling i Nyvang Børne­have, samtidig med at der generelt er få ansøgere til ledige stillinger som daginstitutionsledere. Derfor fremlægges der forslag om at lade en arbejdsgruppe se på mulighederne for at skabe en fælles institution bestående af Nyvang Børnehave, Børnehaven Tagrenden og Vuggestuen Nyvang. Indstilles til godkendelse. Godkendt.

06. I stedet for en ny pavillon til Vuggestuen Viborg­vejs udegruppe i kolonihaveområdet Vasen, som på grund af diverse tekniske vanskeligheder er blevet opgivet (se referat af møde 01/09), foreslås det at ombygge Bjerregrav Børnehave, så der etableres en vuggestuegruppe i eksisterende lokaler i børnehaven. Indstilles til godkendelse. Videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

07. Værum-Ørum Børnehave ønsker at ændre sit navn til 'Naturfidusen', hvilket ligger så meget uden for standarden, at embedsmændene ikke, som de ellers har bemyndigelse til ved mere traditionelle navne­forslag, kan tage stilling på egen hånd. Afgørelsen overlades derfor til politikerne i Børn og Skoleudvalget. Åben drøftelse. Navnet 'Naturfidusen' godkendt.

08. En ændring af folkeskoleloven har gjort børnehaveklasse obligatorisk, dvs. formelt er det sådan, at undervisningspligten nu indtræder pr. 01/08 i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. forældrene har dog mulighed for at ansøge om udsættelse, og til den ende foreslås en fast procedure, der også indebærer, at barnet i stedet skal gå i børnehave. Indstilles til godkendelse. Godkendt.

09. Ungemiljøet er etableret i en bygning tilknyttet Underværket, hvor der ikke er tilfredsstillende forhold for handicappede. Sådanne kan tilvejebringes ved at gøre udvendige adgangsforhold niveaufri samt ved at etablere indvendig trappelift, elevator og handicap­toilet. Pris i alt anslås til 660.000 kr., der tages fra ubrugte anlægsmidler på skoleområdet i 2009 og 2010. Indstilles til godkendelse. Videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

10. En ny bekendtgørelse om undervisning i børnehaveklasse rummer krav om en obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen, således at resultaterne indgår som en del af elevplanen. Bekendtgørelsen rummer ikke nogen nærmere anvisning på, hvordan sprogvurderingen skal udføres, hvorfor Børn og Skole foreslår, at det besluttes at lave overordnede fælles retningslinjer for folkeskolerne
i Randers Kommune. Indstilles til godkendelse. Godkendt.

11. Status for budgetsituationen. Åben drøftelse. Orientering om budgetforliget.

12. Status for opfølgning på rapporten om anbringelser uden for hjemmet m.v. En efterretnings­sag.

13. Samme som punkt 12, specielt vedrørende handleplaner som styringsredskab. En efterretnings­sag.

14. Samme som punkt 12, specielt vedrørende prioritering af inddragelse og samarbejde med famlie og netværk. En efterretningssag.

15. Orientering om den seneste udvikling på anbringelsesområdet. En efterretningssag.

16. Meddelelser og orientering.

17. Kommende sager. Opsummering af sager til førstkommende og senere møder. En efterretnings­sag.



 > Det officielle referat


Referater fra tidligere møder:
01/09 2009, 11/08 2009



Tilbage til Politikværksted Classic


© DitRanders

Valid HTML 4.01 Strict
Valid CSS Level 3

Parkboulevarden ©DitRanders
Parkboulevarden.

Århusvej ©DitRanders
Århusvej. © DitRanders





Fra bilag til dags­ordenens punkt 03, Oversigt over madordninger og startdatoer:
01/01 2010, fuld pro-
duktion: Essenbækken Børnehave, Helsted Børnehus, Birkebo.
01/01 2010, 'smør selv':
Ris­møllen.
01/08 2010, fuld pro-
duktion: Hørhaven.
01/08 2010, 'smør selv':
Kærnehuset, Solstrålen Børnehave.
01/08 2010, fælles ekstern
leverandør: Bredstrups­gades Børnehave, Børne­haven Smørhullet, Dragon­vejens Børnehave, Fårup Børnehave, Glentevejens Børnehave, Havndal Børne­have, Himmelblå + Måne­huset, Korshøj Børnehave, Langå Børnehave, Lions Børnehave, Orkestervej Børnehave, Platangården Børnehave, R. Hougårds Vej Børnehave, Romalt Børnehave, Skovly Børne­have, Spentrup Børne­have, Stevnstrup Børne­have, Svalebo Børnehave, Tagrenden Børnehave, Udebørnehaven Langå, Ålykke Børnehave, Børne­huset Mariendal, Himmel­dalen, Kombi, Midgaard, Randers Børneasyl, Stjernehuset, KFUM, Tjærbyvejens Børnehave, Troldhøj, Børnehuset Jennumparken, Viborg­vejens Børnehave, Børne­huset, Kristrup Børnehave, Fussingø Naturbørnehave, Nyvang Børnehave, Bækkestien, Børnehuset Grøftekanten, Pinsekirkens Børnehus, Tøjhushavens Børnehus, Knejsted.
01/01 2011, fuld pro-
duktion: Hornbæk Børne­gård, Lindehuset.
01/01 2011, 'smør selv':
Bjerregrav Børnehave, Regnbuen Børnehave, Rubjerg Børnehave, Skovdalen, Toftegården Børnehave, Æblehaven, Værum-Ørum, 2 × Børne­huset Unoden, Svalereden.
 
Bjørn Nørgaards byport ©DitRanders
Byport - Bjørn Nørgaards 'Kapel til nutiden' på hjørnet af Vestervold og Adelgade. © DitRanders
 
Reberbanevej ©DitRanders
Reberbanevej. © DitRanders