De borgerlige har kort sagt ingen anden mulighed end at finde sammen. Så meget mere som at hvis tallene holder har Socialdemokraterne ingen realistiske mulig­heder for at stykke et andet flertal sammen

Det lakker mod enden

Her hvor valgkampen lakker mod enden, peger meningsmålinger, prognoser og beregningsmodeller alle i samme retning: Det lakker nok også mod enden for Henning Jensen Nyhuus (S) som borgmester.

To meningsmålinger og en beregnet prognose har undervejs i valgkampen givet hver deres bud på valgresultatet. Først var det InFact for Radio ABC (06/11), og ugen efter TNS Gallup for Randers Amtsavis (12/11). Avisen reserverede de afgørende detaljer til sin printudgave som særligt inter­esserede derfor henvises til — eller også kan man samle det op i denne post på DitRanders’ Facebook-side eller her i denne opsamlings-blog af DitRanders’ Facebook-poster fra nedtællingen til byrådsvalget. Den tredje forudsigelse er udført af professor Søren Risbjerg Thomsen for Altinget.dk (14/11) og gælder alle landets kommuner, se de detaljerede tal her. (Samme forudsigelse præsenteres mere læsevenligt, men også meget detaljefattigt, i denne oversigt på ekstrabladet.dk).

Opmærksomme læsere vil formentlig huske, at også Mandag Morgen har været ude med en forudsigelse (14/11). Den tilfører imidlertid ikke nyt talmateriale og bygger for Randers’ vedkommende tilsyneladende hovedsagelig på InFact målingen for Radio ABC, og derfor vil vi ikke her tillægge den selvstændig værdi.

De indtil nu offentliggjorte spådomme er således følgende:

De to første kolonner er med for at genopfriske hvordan valget gik i 2009 og hvordan byrådet er sammensat i dag. De tre kolonner til højre er så dem der rummer forudsigelserne, i rækkefølge efter hvornår de blev offentliggjort, og tilfældet vil at rækkefølgen også gælder deres pålidelighed, med den sikreste først og den mest usikre til sidst.

Man vil se at forudsigelserne alle har blåt flertal, den første af de tre endda et meget blåt flertal. Det vejer tungt, for InFact-målingen for Radio ABC byggede på svar fra 1.008 respondenter, hvilket anses for at være en tilstrækkeligt stor population til at man kan regne med resultaterne inden for sædvanlig usikkerhed.

TNS Gallup-målingen for Randers Amtsavis, derimod, bygger på svar fra kun 513 respondenter, og det øger usikkerheden betydeligt. Fx oplyses der kun mandattal, og procenttal uden decimaler — et tydeligt udtryk for at TNS Gallup er tæt på grænsen for hvad man vil lægge navn til. (Amtsavisens prognose i 2009 byggede på kun 309 respondenter og det var så tyndt et grundlag at der slet ikke blev oplyst konkrete tal, kun tendenser).

Men altså: for at gøre det kort, så vægter Radio ABC’s meningsmåling mere end Amtsavisens, og det er de sikkert glade for i især Venstre. For holder den måling, så har Venstre sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance et flertal på de nødvendige 16 mandater uden at være afhængig af hverken konservative eller radikale. Når det er værd at nævne, er det fordi Dansk Folkeparti og Liberal Alliance allerede på forhånd har sagt det samme som Venstre, nemlig at deres borgmesterkandidat hedder Claus Omann Jensen, så hvis forudsigelsen holder, kommer det ikke til at være længe før en konstituering kan være på plads på valgnatten.

Den tredje af forudsigelserne adskiller sig fra de to første ved ikke at være en meningsmåling, dvs. ingen faktiske vælgere er blevet spurgt. Prognosen bygger i stedet på en matematisk beregningsmodel, og selv om den kan være ganske udmærket (og det er den), så er usikkerheden som udgangspunkt endnu større end for de to rigtige målinger. Beregningsmodellen er udviklet af professor Søren Risbjerg Thomsen og bygger på, at man ud fra vælgernes svar på folketingsvalg-meningsmålinger kan regne ud hvordan de ville have svaret på en byrådsvalg-meningsmåling. For en gennemsnitskommune er det sådan set meget præcist, problemet er bare for det første, at folketingsvalg-meningsmålingerne lige pt. ændrer sig både voldsomt og hastigt og dermed gør dem mere usikre som beregningsgrundlag for forudsigelser af andre valg, og for det andet er hverken Randers eller for den sags skyld nogen andre kommuner gennemsnitskommuner. Derfor skal de om man så må sige lidenskabsløse beregninger korrigeres for specielle lokale forhold, dvs. jo større lokalkendskab jo nemmere er det at korrigere rigtigt.

Så selv om det er professor Søren Risbjerg Thomsen himself der har fortaget korrektionerne i forhold til hans egen beregningsmodel, så er han ikke nødvendigvis den der har det bedste kendskab til de specielle lokale forhold i alle landets 98 kommuner, herunder heller ikke i Randers. Og derfor har han historisk ikke nogen særlig god track record for at ramme rigtigt i sine forudsigelser på enkeltkommune-nivaeu. Hans landsgennemsnit, derimod, sidder som regel lige i øjet.

Beregningsmetoden

Men her på DitRanders interesserer vi os ikke for lands- og andre gennem­snit, kun for Randers-resultatet. Da som nævnt selve beregningsmodellen imidlertid er udmærket brugbar, har DitRanders ved flere lejligheder benyttet den i en forenklet udgave. Senest i april i år, og før da efter folketingsvalget i 2011. Om forudsigelserne så ramte rigtigt ved de to lejligheder, er der ingen der ved, da der jo ikke blev holdt byrådsvalg for at kontrollere mandat­gættene. Men i 2009, da der jo faktisk var et byrådsvalg, foretog DitRanders også en beregning som efter at være korrigeret som beskrevet, mundede ud i et mandatgæt som viste sig at være meget præcist. Faktisk mere præcist end både en rigtig meningsmåling og professor Søren Risbjerg Thomsens egen forudsigelse. Kun ét mandat skulle have været placeret anderledes — hos Dansk Folkeparti i stedet for hos Socialdemokraterne — så havde DitRanders ramt plet.

Det vil være overmodigt at gå ud fra, at siden udfaldet var gunstigt i 2009, så vil DitRanders' måde at regne og korrigere også ramme plet i år, men baseret på erfaringerne er modellen i det mindste ikke dømt ude. Så hvorfor ikke prøve igen? — med udgangspunkt i det seneste kvalitetsvejede gennem­snit som professor Søren Risbjerg Thomsen har udregnet for Altinget.dk på basis af alle meningsmålinger i oktober (se omtale her og tallene her).

Selve udførelsen af beregningerne er blevet beskrevet udførligt flere gange i de nævnte tidligere analyser (her, her og her), så denne gang går vi let hen over matematik-delen og henviser i stedet eventuelle særligt interesserede til de nævnte beskrivelser. Her går vi direkte til resultatet. Som er:

DitRanders’ mandatgæt

Den ukorrigerede beregning ifølge prognosemodellen giver Socialdemo­kraterne 10 mandater. Med skelen til især de to meningsmålinger vælger DitRanders at tro på det tal. Altså 10 til S. For Venstres vedkommende giver den kolde beregning 8-9 mandater, et tal som DitRanders tror mere på skal skrues op til 10, måske 11, dels med henvisning til meningsmålingerne, dels fordi Venstre forekommer at have et godt momentum i her valgkampens slutfase. Om det bliver 10 eller 11 afhænger af om Dansk Folkeparti kan holde de 4 mandater, som begge de to meningsmålinger stiller i udsigt, eller om et af mandaterne vil sive over til Venstre. Mere om dette nedenfor.

SF står ifølge matematikken til 2 mandater, DitRanders gætter på et enkelt. Det er ikke længe siden, at det mest ræsonnable gæt ville have været 0, og når det alligevel formentlig kan blive til et enkelt, er det udelukkende fordi spidskandidat Charlotte Bromann Mølbæk har formået at gøre sig meget synlig. Matematikken giver også konservative 2 mandater, og også her gætter DitRanders på et enkelt. Det er hvad alle de tre øvrige forudsigelser peger på, og der er ikke andre ting der tilsiger at det skulle gå anderledes.

Dansk Folkeparti får ifølge de rå udregninger 2-3 mandater, et tal som DitRanders sådan set er parat til at opskrive til de samme 4 mandater som begge meningsmålinger giver. Når det måske alligevel kun bliver til 3, så er det fordi borgerlige vælgere nu er begyndt at tro så meget på at det måske kan lade sig gøre at komme til fadet, at der kan være en forstærket tendens til at søge til det største parti for at give det så meget slagkraft som muligt, også til konstitueringsforhandlingerne på valgnatten. Vi så lidt det samme i 2005 ved det første byrådsvalg i (Ny) Randers Kommune, dengang fik Venstre 12 mandater, en del af dem for lånte stemmer fra andre borgerlige partier. Det kan ske igen denne gang, og i givet fald må Dansk Folkeparti ’nøjes’ med 3 mandater. Dette er nok hvad DitRanders tror mest på, altså 11 til Venstre og 3 til Dansk Folkeparti, men under alle omstændigheder 14 mandater tilsammen til de to partier. Mon ikke også Dansk Folkeparti vil være tilfreds med det, hvis der følger et farveskifte med på borgmesterposten.

Til Beboerlisten og Velfærdslisten er i regnemodellen brugt tal for Enheds­listen, idet der i sagens natur ikke fra folketingsvalg-meningsmålinger kan uddrages noget om lokale partier der ikke opstiller til Folketinget. Det er ikke optimalt, men med de nødvendige reservationer dog anvendeligt. Det tal som modellen spytter ud er 4 mandater tilsammen, et tal som DitRanders om- og nedskriver til 2 mandater til den ene og 1 til den anden liste. Bedste gæt er 2 til Beboerlisten og 1 til Velfærdslisten, men det kan også blive omvendt. Der synes at være — eller have været — en vis bevægelse på venstrefløjen fra Beboerlisten til Velfærdslisten, men den er måske ved at vende. Måske. Eller måske ikke. Men i hvert fald 3 i alt til de to venstrefløjspartier. Dermed resterer kun to partier, radikale og Liberal Alliance, som regnemodellen giver 1 mandat hver — tal som DitRanders uden videre tilslutter sig.

Alt sammen summer det op til følgende gæt fra DitRanders, her vist sammen med de andre forudsigelser:

Som det fremgår er det blå flertal ifølge DitRanders’ gæt lidt mere blåt end TNS Gallups meningsmåling i Randers Amtsavis og Risbjergs prognose på Altinget.dk, men lidt mindre blåt end InFacts meningsmåling for Radio ABC. Hvis DitRanders’ mandatgæt denne gang rammer rigtigt, skal Venstre altså foruden Dansk Folkeparti og Liberal Alliance også have enten radikale eller konservative med for at sikre borgmesterposten til Claus Omann Jensen. Eller et helt andet parti, selv om det godt nok ikke ligger lige for hvem det skulle være. SF vil formentlig selv mene at de opbrugte deres kvote for den slags eksperimenter ved sidste valg, og Beboerlistens og Velfærdslistens ofte gentagne erklæringer om at de er til fals for højestbydende vil i givet fald kræve at de har meget lave forventninger til det højeste bud — og det har de nok ikke. De borgerlige har kort sagt ingen anden mulighed end at finde sammen. Så meget mere som at hvis tallene holder har Socialdemokraterne ingen realistiske muligheder for at stykke et andet flertal sammen.

Med mindre, selvfølgelig, alting går helt anderledes. Vi får se.

(17/11)

© DitRanders