(Læses nedefra og op. Start her med 10/11 2013).
Se også dagbogens første del, Kampen om kommunen, fra Dag ÷25 til Dag ÷11, og se analyserne Hvem bliver mon valgt fra Dag ÷9, Tv-debat uden slagkraft fra Dag ÷5, og Det lakker mod enden fra fra Dag ÷2.
© DitRanders
DAG 0. En hurtig genopfriskning af DitRanders’ forudsigelse af valgresultatet: S 10 (÷3), V 11 (+2), SF 1 (÷1), K1 (÷1), DF 3 (+1), BL 2 (uæ.), VL 1 (+1), R 1 (uæ.), LA 1 (+1). Dvs. S+SF+BL+VL=14, V+K+DF+R+LA=17. Det var i søndags. Allerede forrige søndag gennemgik DitRanders de forskellige kandidaters mulighed for at blive valgt. Her kommer et skud fra hoften på hvem af dem det faktisk lykkes for i dag. Socialdemokraterne: Henning Jensen Nyhuus, Torben Hansen, Leif Gade, Ellen Petersen, Mikael Mouritsen, Fatma Cetinkaya, Karen Lagoni, Malte Larsen + 2 af disse 4: Susanne Koch, Claus Ørsted, Steen Bundgaard og Iben Sønderup. Venstre: Claus Omann Jensen, Louise Høeg, Christian Boldsen, Katrine Fruelund, Jens Peter Hansen, Lars Søgaard, Christian Brøns, Anders Buhl-Christensen, Marianne Høj Madsen + 2 af disse 3: Christina Kjærsgaard, Martin Faber Jensen, Helle Dahl Skøtt. SF: Charlotte Bromann Mølbæk. Konservative: Daniel Madié. Dansk Folkeparti: Frank Nørgaard, Anders Vistisen, Morten Grosbøl. Beboerlisten: Bjarne Overmark, Kim Kristensen. Velfærdslisten: Kasper Fuhr. Radikale: Mogens Nyholm. Liberal Alliance: Jesper Bræmer.
DitRanders | Blog | Det lakker mod enden
Her hvor valgkampen lakker mod enden, peger meningsmålinger, prognoser og beregningsmodeller alle i samme retning: Det lakker nok også mod enden for Henning Jensen Nyhuus (S) som borgmester.
DitRanders | Blog | Hvem bliver mon valgt
Mandatfordelingen er én ting, men det handler jo også om hvilke personer der bliver valgt. Her er et bud på hvem af byrådskandidaterne det kan lykkes for.
DAG 0. Valgdeltagelsen her til middag ligger på 18,5% mod 16,3% i 2009. Også hen over formiddagen har stemmeprocenten denne gang ligget højere end sidst, endda med stigende tendens som dagen er skredet frem. Indtil nu i hvert fald. Hvad det kommer til at betyde for den endelige stemmeprocent når afstemningsstederne lukker i aften er helt uvist, det samme gælder den betydning det måtte have for fordelingen af stemmer på partier og kandidater.
Randers.dk | Valgdeltagelse
Her kan du følge stemmeprocenten time for time på valgdagen 19/11 2013.
DAG 0. Så er vi i gang. Som bonusinfo er her lidt valg-trivia fra Randers Kommunes hjemmeside.
Randers.dk | Fakta om valget i Randers Kommune
Her kan du læse en række fakta om valget i Randers Kommune.
De 30 valgsteder. Der er 3 ændringer siden sidst, og ikke kun 2 som kommunen selv skriver: Søren Møllersgade => Fritidscenteret, Gassum Forsamlingshus => Gassum Kultur- og Aktivitetshus og Langkastrup Forsamlingshus => Uggelhuse Forsamlingshus.
Randers.dk | Hvor skal jeg stemme?
Når du modtager dit valgkort, vil det fremgå på hvilket afstemningssted, du kan afgive din stemme.
DAG 0. Husk at det ikke alene er forbudt at poste et foto af din udfyldte stemmeseddel på Facebook, det er desuden idiotisk fordi du selv leverer beviset på din lovovertrædelse. Men hey — din stemme tæller også selv uden et billede af den. Så kom af sted!
TV2 | Facebook-forbud: Pas på hvad du deler på valgdagen
Når de kommunale valgsteder åbner tirsdag morgen, vil valgkort over hele landet blive byttet med stemmesedler, der efterfølgende skal udfyldes, foldes sammen og afleveres i en kasse.
DAG ÷1. Den afsluttende tv-duel mellem borgmester Henning Jensen Nyhuus fra Socialdemokraterne og udfordreren Claus Omann Jensen fra Venstre. Man kan roligt sige at tonen skærpes undervejs.
TV2 Østjylland | ’Claus, du er ikke borgmester!’
Kampen om borgmesterposten kan vise sig at blive en gyser i Randers Kommune. Det bliver en kamp mellem den ældre, erfarne jyde og den unge, mindre erfarne københavner.
DAG ÷1. DR indrømmer nu at have brugt fejlagtige tal om Randers i sit valgshow i aftes. Men mener i øvrigt ikke det gør nogen forskel om tallene var rigtige eller ej. DR i en nøddeskal.
Jyllands-Posten | Randers’ borgmester er rasende på DR
Randers’ borgmester Henning Jensen Nyhuus (S) anklager DR for tal-manipulation.
DAG ÷1. Det er stadig et fåtal der brevstemmer, selv om andelen er stigende. Men altså fra et lavt udgangspunkt. Der er stadig 73.444 der ikke har stemt. Endnu.
Randers.dk | Stor stigning i antal brevstemmer
Muligheden for at brevstemme til kommunalvalget sluttede lørdag klokken 13.00. I Randers Kommune har 2.074 vælgere benyttet sig af muligheden for at stemme inden valgdagen på tirsdag.
DAG ÷1. Byrådsvalget er ifølge sin natur en lokal affære, men da der jo er byrådsvalg alle steder samtidig udgør de, hvad enten man vil det eller ej, tilsammen en landspolitisk markering. Derfor dette undtagelsesvise blik ud over kommunegrænsen.
Altinget.dk | Det mest afgørende kommunalvalg i mange år
Kommunalvalget tirsdag den 19. november vil ikke kun lede til lokale dramaer og følelsesladede opgør om borgmesterposterne. Det vil på mange planer blive tolket ind i landspolitikken og står til at blive det mest spændende og landspolitisk afgørende kommunalvalg i mindst 16 år.
DAG ÷1. Asfalt eller Kammerorkester? En ny variant af ’Velfærd eller ...?’, præsenteret i DR’s valgshow i aftes til de randrusianske deltageres vrede. Manipulation, falske tal og useriøst, kalder de det. I hvert fald sidstnævnte burde man nu godt kunne have regnet ud på forhånd ud fra beskrivelsen af programmet.
Amtsavisen.dk | Borgmester: Helt urimeligt valgprogram på DR
’De er kommet fra det nordligste Jylland og det sydligste Falster, fra storbyer og småflækker’. Sådan lød den indledende speak til DR’s valgudsendelse Demokratiets aften på DR1. Og de oplevede en manipulation med tal, der var helt urimelig, mener borgmester Henning Jensen Nyhuus, som personligt havde brugt 11 timer på at få 20 sekunders taletid.
DAG ÷2. ’Det sidste ord’ hedder afslutningsdebatten der blev holdt i Helligaandshuset i dag. Et traditionelt indslag i valgkampen, på grænsen til det rituelle, hvor tilhørere uden tilknytning til et parti eller en kandidat kan tælles på en hånd. Og ordene VAR virkelig de sidste, i hvert fald var alt hvad kandidaterne sagde, noget man havde hørt før. Nu er der kun godt et døgn til det er vælgernes tur. © DitRanders
DAG ÷2. Samlet analyse af alle tilgængelige tal for hvad valgresultatet på tirsdag kan gå hen og blive til. Det ser blåt ud.
DitRanders | Blog | Det lakker mod enden
Her hvor valgkampen lakker mod enden, peger meningsmålinger, prognoser og beregningsmodeller alle i samme retning: Det lakker nok også mod enden for Henning Jensen Nyhuus (S) som borgmester.
DAG ÷3. Kan man overhovedet føre valgkamp uden kage? (9 billeder). Kage, kage, marengser, småkager, muffins, slik, chokoladesnitter, pebernødder - og hov, også æbler og gulerødder (!)
Liberal Alliance. De nye kræfter og de nye ideer var blevet brugt på noget andet end valget af forplejning. © DitRanders
SF. Rødt over det hele (næsten). © DitRanders
Konservative. Købesmåkager. [Også hjemmelavede. Sorry!] © DitRanders
Konservative. Købemarengs. [Viste sig efterfølgende at være hjemmelavede, de så bare så prof ud. Respekt!] © DitRanders
Radikale. Lidt blegrøde i farven og uden noget blåt. © DitRanders
Velfærdslisten. Købeslik eller Kammerorkester? © DitRanders
Venstre. En helgardering. Både æbler og pebernødder, foruden valgflæsk
på grillen. © DitRanders
Kristendemokraterne. Gulerødder i partifarven. © DitRanders
Dansk Folkeparti. Både med mandelflager og med krymmel. © DitRanders
DAG ÷3. Valgkamplørdag 16/11 2013 (19 billeder). Fotos fra den sidste - og måske afgørende? - valgkamplørdag på og omkring Rådhustorvet.
Ikke et ord om varm luft
eller noget. © DitRanders
Dansk Folkepartis Anders Vistisen (i mørk frakke) regnes for en mulig coming man i partiet. © DitRanders
En rose fra Socialdemokraterne og en ballon fra de konservative. KAN det overhovedet gå godt? © DitRanders
Socialdemokraternes Claus Ørsted med sit lykkehjul, hvor man skal gætte
en kandidat ud fra et skoletids-billede. Et af valgkampens mere originale
indfald. © DitRanders
Socialdemokraternes hovedkvarter. Tanja Lauenborg (til venstre) og Per Bilici Sørensen (med ryggen til). © DitRanders
Til venstre SF’s telt fra Harald Nyborg, i baggrunden det konservative telt
fra Flextents, ’Europas brand No.1’. Selv grejet bærer et budskab.
© DitRanders
Rådhustorvet var til tider vanskeligt passabel for bare politikere og crews. Her har vi konservative, SF og Liberal Alliance mere eller mindre oveni hinanden. © DitRanders
Dansk Folkepartis Frank Nørgaard (til højre), troede han var faldet i snak
med Beboerliste-kandidat Jens Laursen (til venstre i grøn trøje), men nej,
Laursen var ude for at lave et interview til Dagbladet Arbejderen. Nørgaard
svarede beredvilligt for sig. © DitRanders
Venstre havde god afsætning af sit valgflæsk, både den ene og den anden slags. © DitRanders
Kristendemokraternes Flemming Østergaard havde ikke overvældende
afsætning på sine flyers. © DitRanders
Venstres valgflæsk-grill undgik ikke mange forbipasserendes opmærksomhed, om ikke andet så på grund af duften (og røgen). © DitRanders
Velfærdspartiets spidskandidat Kasper Fuhr (til højre). © DitRanders
Venstres borgmesterkandidat Claus Omann Jensen (til højre). © DitRanders
Anders Buhl-Christensen er ikke Venstres spidskandidat denne gang, men vælges vil han gerne alligevel. © DitRanders
Radikal legestue. Tegn et eller
andet og søm det fast på B’et.
© DitRanders
Det kører ikke rigtig for de radikale, heller ikke vindmøllerne. © DitRanders
Den konservative spidskandidat Daniel Madié (til venstre) foretrak at træffe
vælgerne lidt væk fra heksekedlen på Rådhustorvet. © DitRanders
Borgmester Henning Jensen Nyhuus på stemmejagt. I baggrunden Torben
Hansen med ryggen til. © DitRanders
Beboerlistens kandidat nr. 14 Hans Jørgen Hald (til højre) udmærker sig
først og fremmest ved ikke at kunne blive valgt og desuden ved at være den
kandidat som nærværende blogskriver ifølge DR’s kandidattest er mest
uenig med af samtlige. © DitRanders
DAG ÷3. Og nu til noget helt andet
Ole Jakobsen/den utraditionelle | Jul for sjov ...
Så er det tæt på utraditionel jul igen. De første små glade barnenæser har været trykket mod ruden for at se alle de mekaniske juleting. Karrusel, nisser, tog og alt det andet. Jul som i gamle dage :-)
DAG ÷3. En ordentlig en på potten til Ole Jakobsen. Fuldt fortjent.
Amtsavisen.dk | Valgkampens største selvmål
Puha. Det må være mere end almindelig nedslående at være medlem af Radikale Venstre i Randers i disse dage. Som om partier og politikere i enhver valgkamp ikke har modstandere nok, så har Radikale Venstre netop afsløret sig selv som sin egen værste modstander.
>>> DAG ÷4. Ole Jakobsen får i dag sine 15 minutters national berømmelse på Dansk-Politik.dk, som dog kun har øje for underholdningsværdien i det radikale (?) vægelsind og ikke beskæftiger sig med de finere nuancer. Fx er det, i hvert fald for randrusianere, nok værd at lægge mærke til at Jakobsen troede det en reel mulighed at han kunne blive valgt, hvad man med 18 personlige stemmer i bagagen fra 2009-valget nok må kalde en selvovervurdering af de mere monumentale. Det henstår også i tågerne hvorfor Ole Jakobsen, hvis han virkelig troede at han kunne blive valgt i stedet for spidskandidat Mogens Nyholm, så ikke bare tog mandatet og brugte det til at ændre på det han er utilfreds med.
DAG ÷4. En politisk karriere stødt på grund. En Beboerliste-kandidat er fra en i forvejen stensikker taberplacering som nr. 18 sendt helt ud i mørket med en anholdelse sidste weekend i forbindelse med en voldsepisode i nattelivet.
Amtsavisen.dk | Byrådskandidat anholdt for vold
Nattehændelse. Tidligt søndag morgen blev kandidaten anholdt i Søndergade.
Med foto for de nysgerrige:
Ekstra Bladet | Kandidat fra Beboerlisten slog værtshusgæst
Byrådskandidat beklager over for vælgerne, at han har været i slåskamp på værtshus i Randers i weekenden.
DAG ÷5. Endnu en forudsigelse udpeger Randers til et borgmesterskifte. Med en sand sværm af forbehold, men alligevel.
Ekstra Bladet | Kæmpe valgprognose:
Se om din kommune bliver rød eller blå
Det kommunale landkort bliver langt mere blåt efter valget på tirsdag, spår omfattende valgprognose fra anerkendt professor.
DAG ÷5. Mandag Morgen udpeger Claus Omann Jensen (V) som bedste bud på en Randers-borgmester efter valget - med tilføjelsen: usikker. Forudsigelsen bygger tilsyneladende hovedsagelig på sidste uges InFact-måling for Radio ABC.
Mandag Morgen | Her er de 98 nye borgmestre | Midtjylland
Hvem vinder gyseren i Viborg? Og dramaet i Holstebro? Kan Kirstine Bille forsvare Syddjurs? Og kan Peter Sørensen forsvare Horsens? Taber S sin gamle højborg i Randers?
Der arbejdes på en afsluttende opsamling og analyse af den tilgængelige prognose-viden, som med lidt held munder ud i et kvalificeret DitRanders-gæt på valgresultatet. Stay tuned!
DAG ÷5. Nyhedsanalyse på bloggen efter den store tv-debat i aftes.
DitRanders | Blog | Tv-debat uden slagkraft
Et blik på de enkelte politikeres performance i en debat, der ikke var det bedste og mest levende tv TV2 Østjylland nogensinde har lavet.
Se eller gense debatten:
TV2 Østjylland | Valgdebat Randers
(VIDEO)
Se også liveblog fra debatten:
KV13 | Spidskandidaterne fra Randers tørner sammen
Her kan du læse alt om, hvad der skete, da spidskandidaterne til kommunalvalget i Randers onsdag tørnede sammen i studiet på TV2 Østjylland for at diskutere emner som blandt andet det nedadgående erhvervsliv i byen og ældreplejen.
Seer-debat om tv-debatten på TV2 Østjyllands Facebook-side.
Ole Jakobsen
>>> DAG ÷5. Hvis nogen har manglet en grund til ikke at stemme radikalt, så får de serveret en her til morgen af — tadaaa: den radikale kandidat nr. 3 på listen, Ole Jakobsen som alligevel ikke vil vælges. Han ville med stor sikkerhed ikke være blevet valgt uanset, men han syntes alligevel de radikale vælgere her mindre end en uge før valgdagen skulle kende hans utilfredshed med den lokale radikale samarbejde-eller-det-modsatte-linje og den lokale partitops topstyring.
Amtsavisen.dk | Klar udmelding fra radikal kandidat
Slut. For lidt samarbejde og for meget fokus på, at andre politikere gør det dårligt, mener radikal afhopper.
DAG ÷6. Se eller gense aftenens tv-debat på TV2 Østjylland kl. 23.25-00.40 eller i morgen kl. 10.14-11.30. Eller se den her:
TV2 Østjylland | Valgdebat Randers
(VIDEO)
Se også liveblog fra debatten:
KV13 | Spidskandidaterne fra Randers tørner sammen
Her kan du læse alt om, hvad der skete, da spidskandidaterne til kommunalvalget i Randers onsdag tørnede sammen i studiet på TV2 Østjylland for at diskutere emner som blandt andet det nedadgående erhvervsliv i byen og ældreplejen.
Det var ikke politik alt sammen, se bare her:
TV2 Østjylland | SE: Spilder vand på borgmester
Ingen kan beskylde politikerne i Randers for at være tørre. Under en direkte tv-valgdebat på TV2 Østjylland onsdag aften kom SF’s spidskandidat Charlotte Broman Mølbæk ved at uheld til at tømme indholdet i sit vandglas ned over byens førstemand, Henning Jensen Nyhuus (S).
DAG ÷6. Randers er indehaver af en kedelig rekord som den kommune i Region Midtjylland, som har mistet flest arbejdspladser i perioden 2009-2011. 10,1% af arbejdspladserne er forsvundet i perioden. Hør hvad partierne vil gøre ved det (og hvorfor de ikke har gjort det endnu).
TV2 Østjylland | Hvordan skabes arbejdspladser?
Se valgdebat på TV2 Østjylland i aften kl. 19.45.
DAG ÷6. Socialdemokraterne vil åbenbart ikke stå tilbage for Venstres mange kandidater med sportsbaggrund ... - menæh, ER det nu klogt at bruge forhenværender til at promovere sig?
DAG ÷6. En generel indføring i diverse kommunalvalg-mæssige begreber. Lidt præget af en københavnsk synsvinkel, men ikke på den dårlige måde — om end naturligvis håbløst u-randrusiansk. Men ellers udmærket.
Kommunikationsforum | Bluffers guide til kommunalvalget
Kommunalvalg er bare ikke lige så spændende som folketingsvalg, og det er tilmed fuldstændig umuligt at følge med i alt, hvad der sker i de 98 kommuner og 5 regioner. Ja, det kan være svært overhovedet at finde ud af, hvad der sker i din egen kommune, hvis du da ikke lige er Facebook-venner med samtlige kandidater og minutiøst følger deres utallige opslag i disse uger.
DAG ÷6. Den store valgdebat i TV2 Østjylland med deltagelse af randrusianske nøglepolitikere og et indbudt publikum løber af stabelen i aften kl. 19.45. De første 15 minutter vises på den almindelige TV2-kanal, og derefter fortsætter debatten fra kl. 20 i yderligere en time på TV2 Østjyllands egen kanal. Eller man kan se det hele på TV2 Østjylland-kanalen, afhængigt af hvad der er nemmest i forhold til indstillingerne på ens eget tv. Under alle omstændigheder 75 minutters direkte debat-tv med Randers-partiernes spidskandidater. Genudsendes kl. 23.25-00.40 og igen i morgen kl. 10.14-11.30.
TV2 Østjylland | KV 2013 Valgdebat Randers
Det er nu det gælder. TV2 Østjylland inviterer spidskandidaterne i din kommune og regionsrådet til politisk valgdebat. Det er de østjyske politikeres absolut bedste chance for at vise hvem de er og hvad de står for. Se med når vi inviterer dine politikere til Østjyllands største og mest sete valgdebat. I aften gælder det Randers Kommune.
DAG ÷7. Meningsmåling fra TNS Gallup for Randers Amtsavis i dag bekræfter Dansk Folkepartis fremgang i Radio ABC’s måling i sidste uge. Begge giver DF 4 mandater - en fordobling fra 2 i 2009 og ikke en firdobling fra 1 som begge medier ellers skriver. Regner man radikale til Blå Stue og Velfærdslisten til Rød Stue, tegner det stadig til blåt flertal og borgmesterskifte, selv om Amtsavisens måling er lidt mere trøsterig for Rød Stue med 10 mandater til Socialdemokraterne og 2 til SF, hvor Radio ABC’s måling sagde 9 og 1. Tilsvarende giver Amtsavisen 9 mandater til Venstre mod Radio ABC’s 11. Øvrige tal fra de to målinger er ens bortset fra en interessant detalje, nemlig at Amtsavisen giver Velfærdslisten 2 mandater og Beboerlisten 1, mens det var det omvendt i Radio ABC’s måling. Det KAN være en yderligere indikation af den mulige bevægelse fra BL over mod VL, som DitRanders nævnte i en analyse i søndags — men det kan også være tilfældigt, for Amtsavisens måling bygger på et et meget tyndt grundlag — kun 513 respondenter, hvor Radio ABC havde 1.008. Så selv om TNS Gallup (Amtsavisen) traditionelt har højere status blandt meningsmålingsinstitutterne end InFact (Radio ABC), så er usikkerheden i den seneste måling ikke desto mindre meget højere, og også højere end den normalt er for TNS Gallups målinger.
Amtsavisen.dk | Små partier kommer i spil
Prognose. Valget bliver tæt mellem blå og rød blok — så de mindre midterpartier kan blive afgørende for, hvem der skal være borgmester.
Man vil bemærke at artiklen ikke er helt klar i spyttet i netudgaven. De hårde facts findes kun i papiravisen. Mandattallene for de ikke allerede nævnte partier er: radikale 1, konservative 1, Liberal Alliance 1.
DitRanders’ omtalte analyse fra i søndags:
DitRanders | Blog | Hvem bliver mon valgt
Mandatfordelingen er én ting, men det handler jo også om hvilke personer der bliver valgt. Her er et bud på hvem af byrådskandidaterne det lykkes for.
Det er ikke særlig usædvanligt med 25% eller flere ved-ikke’r. Hvad der derimod er usædvanligt er at TNS Gallup vil lægge navn til tal der baserer sig på en population så lille som 513. I 2009 da Randers Amtsavis også fik lavet en måling var populationen endnu mindre, kun 309 respondenter, og det var under TNS Gallup’s smertegrænse for at frigive konkrete tal. Det er 513 respondenter så ikke, men man bemærker dog at der kun oplyses mandattal og procenter uden decimaler - begge dele en klar indikation af stor usikkerhed om nøjagtigheden.
DAG ÷8. Valgkampens hidtil mest absurde indfald udfoldede sig i dag, efter at SF i forlængelse af en debat på Randers Statsskole i sidste uge foreslog at Randers kunne blive forsøgsby for fri hash. Måske ikke det der står først for på de fleste vælgeres liste over problemer som kommunen skal tage sig af, med mindre man betragter det som en erhvervsmæssig vækstmulighed at tiltrække hashrygere fra hele Østjylland til Randers.
DR | P4 Østjylland | SF: Legaliser hash i Randers
SF har foreslået, at Randers bliver forsøgskommune, hvor man i en periode på tre år legaliserer hash.
[DitRanders’ omtale faldt ikke i god jord, se kommentarsporet til opslaget].
DAG ÷8. Gik du glip af programmet Go’aften Østjylland med de randrusianske byrådskandidater Tanja Lauenborg fra Socialdemokraterne, Christian Brøns fra Venstre og Inge-Lise Christensen fra Velfærdslisten, så genudsendes det på TV2 Østjylland nu her kl. 21.25 og igen i morgen kl. 12.20, kl. 14.00 og kl. 16.00. Eller du kan se det her
TV2 Østjylland | Go’Aften Østjylland
Hele udsendelsen (VIDEO).
TV2 Østjylland | Tanja Lauenborg
VIDEO: Tanja Lauenborg er kristen, arbejder med handicappede og elsker lækre kjoler. Hun har tidligere siddet i byrådet for Dansk Folkeparti, men skiftede til Socialdemokratiet, hvor hun nu genopstiller til byrådet i Randers. ARTIKEL: Vild med rampelyset
TV2 Østjylland | Christian Brøns
VIDEO: Hans far er politimand, han spiller floorball og er ud af en søskendeflok på fire. Han har været i Libanon for at kæmpe for en øget demokratisering og nu stiller Christian Brøns op for Venstre til byrådet i Randers. ARTIKEL: Går aldrig over for rødt lys
TV2 Østjylland | Inge-Lise Christensen
VIDEO: Inge-Lise Christensen er opvokset på landet og har gået på Gudenådalens Ungdomsskole. Hun har ti børnebørn og er formand for FOA i Randers. Hun er tidligere socialdemokrat og stiller nu op for Velfærdslisten til byrådet i Randers. ARTIKEL: ’Jeg lærte at kæmpe’
DAG ÷8. I aften er det blevet Randers’ tur i TV2 Østjyllands løbende besøg i Go’aften Østjylland af ’valgets mindre profilerede byrådskandidater’, som tv-stationen selv beskriver konceptet. Man kan diskutere hvor godt Tanja Lauenborg fra Socialdemokraterne, Christian Brøns fra Venstre og Inge-Lise Christensen fra Velfærdslisten passer på den beskrivelse, men de tre er det som i aften er i studiet. De har gjort sig bemærket på forskellig måde — Tanja Lauenborg ved at blive valgt for Dansk Folkeparti ved valget i 2009 for siden at springe til Socialdemokraterne et halvt år efter valget, Christian Brøns som lokal VU-formand og ved at tøffe rundt til de forskellige valgarrangementer med en tuktuk, og Inge-Lise Christensen som FOA-afdelingsformand og ved at have forladt Socialdemokraterne som hun for år tilbage repræsenterede i Gl. Randers Byråd for i stedet at tilslutte sig Velfærdslisten. Tv-udsendelsen kommer dog til at handle om meget andet end kandidaternes politiske virke. Go’aften Østjylland sendes kl. 18.20 og genudsendes kl. 21.25 og igen i morgen kl. 12.20, kl. 14.00 og kl. 16.00.
TV2 Østjylland | Kom tæt på kandidaterne
Er du stadig usikker på, hvor du skal sætte dit kryds til kommunalvalget 19/11, så er der måske hjælp at hente, når Go’Aften Østjylland går i ’valgmode’.
DAG ÷9. Hvem bliver valgt, hvem bliver måske valgt og hvem forsvinder ud i glemslen når stemmerne ved byrådsvalget 19. november er talt op? Det ved vi om en halv snes dage, men for dem der ikke kan vente så længe er her et bud på, hvordan det måske kan gå. Og ikke mindst hvorfor.
DitRanders | Blog | Hvem bliver mon valgt
Mandatfordelingen er én ting, men det handler jo også om hvilke personer der bliver valgt. Her er et bud på hvem af byrådskandidaterne det lykkes for.
(10/11—19/11 2013)