DitRanders.dk
- det er DIT Randers

Udvalgsmødereferat

Opdateret 23/02 2010

Arbejdsmarkeds­udvalget

Referat af møde 22/02 2010

Dagsorden med 9 sager.

01. Der fremlægges et oplæg vedrørende integration af matchgruppe 4-5 på arbejdsmarkedet. Åben drøf­telse. Et forslag til anvendelse af 2. aktør til udarbej­delse af ressourceprofiler vil blive forelagt på næste udvalgsmøde.

02. Der er foretaget en budgetopfølgning for januar vedrørende overførselsindkomst-typerne kontant­hjælp, revalidering, ledighedsydelse og sygedagpenge. Den viser, at forbruget på kontanthjælp og revalide­ring under ét ser ud til at være i balance, mens der er problemer med at overholde budgetforudsætningerne for ledighedsydelse og sygedagpenge. Der er i den anledning taget en række initiativer for at nedbringe forbruget til de 2 sidstnævnte overførselsindkomst-typer. En efterretningssag.

03. Refusionsordningen for sygedagpengeområdet er ændret, således at der nu ydes en refusion på 65% af sygedagpengeudgifterne, hvis den sygemeldte er i et aktivt tilbud, og kun 35% hvis ikke. Det foreslås at ar­bejde på at tilbyde et aktivt forløb efter 9. fraværsuge til 80% af alle sygedagpengemodtagere, svarende til ca. 800 personer. Udgiften kommer hjem igen i kraft af de 16 mio kr., det vil indbringe i øget statslig refu­sion. Endda kan tilbud til de sygemeldte gives efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, som giver 50% refusion fra staten. Dvs. at hvis man, som det foreslås, anvender 7 mio. kr. af de 16 mio. kr. til aktive forløb, kan man fordoble beløbet ved hjælp af den yderligere statslige refusion. Videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

04. Status for afgørelser vedr. flexjob i 2009. Der er truffet 245 afgørelser, heraf 3 afslag. I forhold til 2008 er der tale om et fald på 18 afgørelser. En efterret­ningssag.

05. Der gives en orientering om projektet 'Fokus på seniorpraksis i Randers-området', som er gennemført i perioden fra foråret 2007 til efteråret 2009 af Social og Arbejdsmarked med støtte fra Arbejdsmarkedssty­relsen. Projektet havde til formål at motivere arbejds­pladserne til at udvikle og fastholde seniorer. Der fore­ligger nu en rapport om projektet. En efterretnings­sag. På grund af udsigten til, at en stor gruppe af ar­bejdsstyrken inden for en kort årrække vil forlade ar­bejdsmarkedet på grund af alder, er der fortsat behov for at have fokus på at fastholde den modne og erfar­ne del af medarbejderne. Åben drøftelse. Der er be­stilt et oplæg vedrørende den private sektor. Tages op i 2011.

06. Status for ledighed og for opfyldelse af beskæf­tigelsesplanens mål. En efterretningssag.

07. Ifølge loven fastsætter beskæftigelsesministeren en kvote for løntilskudsstillinger for kommunerne, og kvoten for Randers er i 2010 på 294 pladser, dvs. at de kommunale arbejdspladser skal stille i alt 294 løntil­skudspladser til rådighed for Jobcentret. Pr. januar er 229,6 pladser i brug, svarende til 78% af kvoten. En efterretningsag.

08. For at sikre at den kommunale repræsentation i en lang række bestyrelser, nævn, udvalg, råd, kommis­sioner og institutioner forvaltes formålstjenligt, har Økonomiudvalget fordelt samtlige hverv mv. ud på de faste udvalg, herunder Arbejdsmarkedsudvalget, som nu skal tage stilling til, hvad der forventes af de kom­munale repræsentanter i hver af de eksterne instan­ser. Åben drøftelse.

09. Gensidig orientering



 > Det officielle referat


Referater af tidligere møder: 26/01 2010, 05/01 2010, 01/12 2009, 03/11 2009, 06/10 2009, 08/09 2009, 10/08 2009



Tilbage til Politikværksted Classic


© DitRanders

Valid HTML 4.01 Strict
Valid CSS Level 3

Jens Otto Krag ©DitRanders
Jens Otto Krag. Buste af Knud Nellemose placeret uden for Randers Kommunes hovedkvarter på Laksetorvet. © DitRanders

Skovbakken ©DitRanders
Skovbakken. © DitRanders





Fra dagsordenens punkt 03, sagsfremstilling:
Jobcenteret forventer at anvende nedenstående re­habiliterings-/aktive tilbud:
Udvidelse af allerede i­gangværende og etable­ring af nye rehabilite­ringstilbud i samarbejde med Randers Sundheds­center.
Jobcenteret og sundheds­afdelingen er ved at indgå aftale om, at Randers Sund­hedscenter skal fungere som anden aktør på syge­dagpengeområdet. Det er tanken, at der skal bygges videre på de tilbud, som den sygemeldte i forvejen mod­tager i Randers Sundheds­center i forbindelse med en udskrivnings- eller behand­lingsplan fra hospitalet. Det indebærer fx, at et træ­ningsforløb suppleres med samtale med socialrådgiver og jobkonsulent for at be­vare den sygemeldtes fokus på at vende tilbage til ar­bejdsmarkedet. Der forven­tes en årlig nettoudgift på ca. 2 mio. kr.
Mindfullness.
Mange af de sygemeldte lider af stress eller depres­sionsmæssige lidelser. Mind­fullness er et redskab, hvor borgeren lærer at fokusere på én ting ad gangen - nemlig det som man lige her og nu beskæftiger sig med. Dette giver mulighed for at forholde sig til én opgave af gangen, hvilket vil reducere stresspåvirkningen. Der for­ventes en årlig nettoudgift på ca. 1 mio. kr. på dette tilbud.
Udbud af træningstilbud.
Der forventes indgået en rammeaftale med privat eller offentligt træningstilbud om­fattende ca. 200 borgere. Der planlægges aktive til­bud, hvor borgeren tilbydes træning i samarbejde med fysioterapeut og andet sundhedsfagligt personale. Derudover tilknyttes der en jobkonsulent. Der forventes en årlig nettoudgift på ca. 750.000 kr.
Buffer til flere job- og fastholdelseskonsulenter.
Det forventes, at delvis rask­melding bliver en væsentlig del af de sygemeldtes sam­lede tilbudsvifte. Der bliver således behov for et øget samarbejde mellem Jobcen­teret, arbejdspladsen og den sygemeldte. Der for­ventes en årlig bruttoudgift på ca. 1,5 mio. kr., hvoraf ca. 2/3 forventes at kunne anmeldes til refusion.