DitRanders.dk
- det er DIT Randers

Udvalgsmødereferat

Opdateret 02/12 2009

Arbejdsmarkeds­udvalget

Referat af møde 01/12 2009

Dagsorden med 10 sager.

01. En budgetkontrol for hele det kommunale område - altså ikke kun Arbejdsmarkedsudvalgets - viser, at driftsud­gifterne har været 16,3 mio. kr. højere end budget­teret. Til gengæld har anlægsudgifterne været 14,2 mio. kr. mindre end budgetteret. Begge af­vigelser kræver formelle tillægsbevillinger, for anlægs­udgifternes vedkommende en såkaldt 'negativ tillægs­bevilling', idet pengene jo er sparet. Videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

02. Samme øvelse som i foregående punkt, men ude­lukkende bestående af omposteringer mellem forskel­lige bevillingsområder - udgiftsmæssigt er slutfacit det samme. Videresendes til godkendelse i Økonomiud­valget.

03. Der er ønske om at etablere et Center for Kom­petenceudvikling og Jobrotation, der, som navnet siger, skal fremme uddannelse af arbejdsstyrken og herunder øge anvendelsen af jobrotation i virksom­hederne. Ønsket er begundet i, at der i Randers er en stor gruppe kortuddannede med et uddannelsesmæs­sigt efterslæb - en gruppe der kun langsomt bliver mindre. Den aktuelle situation med stigende ledighed og stærkere tendens til udflytning af arbejdspladser til udlandet, samt udsigten til at store dele af arbejds­styrken inden for de nærmeste år forlader arbejdsmar­kedet, gør det påkrævet at intensivere indsatsen med kompetenceudvikling. Den opgave skal Center for Kompetenceudvikling og Jobrotation løse. Centeret etableres i første omgang for en 3-årig periode med start 01/01 2010 med en forventet udgift det første år på 800.000 kr. Planen er, at Randers Kommune
i 2010 finansierer 80%, i 2011 65% og i 2012 30%. Resten af pengene - og fra 2013 100% - skal hentes andre steder fra, hvorfor det også bliver en af det nye centers opgaver at skaffe ekstern finansiering. Indstil­les til godkendelse. Godkendt.

04. Der er ønske om at etablere et Erhvervsskole­værksted, der skal bidrage til at få udsatte unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Værkstedet bliver oprettet som et produktionsskoleværksted med lærer og mentor og etableres i regi af Randers Pro­duktionshøjskole i samarbejde med Jobcenteret og områdets erhvervsskoler samt Ungdommens Uddan­nelsesvejledning (UU). Eleverne rekrutteres via Job­centret, UU, erhvervsskolerne eller direkte fra 9. eller 10. klasse. Initiativet finansieres i overvejende grad af Produktionshøjskolens ordinære midler, mens elever­nes forsørgelsesgrundlag er skoleydelse, som er stats­finansieret. Derudover har Produktionshøjskolen søgt om 400.000 kr. til igangsætningen, men de penge spares allerede det første år, ved at eleverne overgår fra kommunalt finansieret kontanthjælp til den stats­betalte ydelse. Eksempelvis vil kommunen hvert år kunne spare 450.000 kr., hvis der konstant er 25 ele­ver på Erhvervsskoleværkstedet, og halvdelen modta­ger kontanthjælp som hjemmeboende unge og den halvdelen som udeboende unge. Indstilles til godken­delse. Godkendt.

05. Center for Beskæftigelse og Revalidering (CBR) skal overflyttes fra at være Arbejdsmarkedsud­valgets ansvarsområde til at være Socialudvalgets. Derved undgås mulige tvivlsspørgsmål om organisatorisk sam­menfald mellem Jobcenter Randers som bestiller og CBR-Randers som leverandør af ydelser på beskæfti­gelsesområdet (idet de to enheder så vil høre under hver sit udvalg). CBR vil da få status som 'anden aktør, hvilket giver mulighed for refusion fra staten. Denne mulighed træder i kraft fra 2010, hvorfor overflytnin­gen mellem udvalgene passende kan ske i for­bindelse med konstitueringen af den kommende Byråd og dets udvalg. En efterretningssag.

06. Randers Kommune ønsker - sammen med lokale virksomheder, arbejdsmarkedets parter, uddannelses­udbydere, Region Midtjylland og kommuner i Vestjyl­land - at ansøge Globaliseringsfonden om midler til at støtte afskedigede medarbejdere inden for fødevare­industrien og jern- og metal-området i målrettede uddannelsesforløb, som kan gen-integrere dem på arbejdsmarkedet. Region Midtjylland er tovholder på projektet, der foreløbig er i ansøgningsfasen. Hvis/når det falder på plads, vil det medføre en ikke nærmere opgjort besparelse på kommunens aktiveringsbudget. En efterretningssag.

07. Jobcenter Randers har i et år frem til oktober 2009 været medinteressent i 'Projekt 4K, et forsøgs­projekt for unge under 30 år', er en såkaldt virksom­hedsnær indsats for skrøbelige unge med det formål at sluse unge med de svageste forudsætninger ind på arbejdsmarkedet. Projektet var igangsat under en 3-årig forsøgsordningen vedr. virksomhedscentre, som nu gøres permanent, og Jobcenter Randers har nu søgt om 490.000 kr. fra en pulje på 17 mio. kr., som Arbejdsmarkedsstyrelsen har afsat hertil. Virksomheds­centrene er et samarbejde mellem Jobcentret og pri­vate eller offentlige virksomheder, der stiller et antal praktikpladser og evt. også en mentorfunktion til rådighed. Målsætningen med den permanente ordning er at øge antallet af kontanthjælpsmodtagere fra matchgruppe 4, som er i virksomhedspraktik, og Job­centrene kan få tilskud ud fra opgavens størrelse. For Jobcenter Randers' vedkommende er målsætningen at øge antallet af virksomhedspraktiker med 120 fra 54 til 174 ved udgangen af maj 2011. De ansøgte 490.000 kr. er det maximale beløb, der kan søges om, og hvis pengene bevilges, skal de bruges til at frikøbe en job­konsulent til at være tovholder. En efterretningssag.

08. Anvendt Kommunal Forskning (AKF), det tidligere 'Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut' har lavet en analyse af effekten af efteruddannelse af voksne. En efterretningssag.

09. Status for ledighed og indsats på arbejdsmarkeds­området. En efterretningssag.

10. Gensidig orientering.



 >  Det officielle referat


Referater fra tidligere møder:
03/11 2009, 06/10 2009, 08/09 2009



Tilbage til Politikværksted Classic


© DitRanders

Valid HTML 4.01 Strict
Valid CSS Level 3

Redfall ©DitRanders
Redfall. © DitRanders





Fra dagsordenens punkt 06, sagsfremstilling:
Globaliseringsfonden (Den Europæiske Fond for Til­pasning til Globaliseringen) administreres i Bruxelles. Den kan finansiere aktive arbejds­markedstiltag for at hjælpe ansatte, der mister jobbet som følge af globali­seringen.
(...)
Det er en grundbetingelse, at aktivi­teterne omfatter en virk­somhed, som har afskedi­get i alt mindst 500 per­soner. Dette er den direkte årsag til, at Region Midtjylland har henvendt sig til Randers Kommune, idet det så er muligt at kombinere lukningen af Danish Crowns slagteri i Holstebro med lukningen af Tulip Food Company i Sdr. Borup ved Randers. På sidstnævnte virksomhed er varslet ca. 180 medarbej­dere afskediget med virk­ning fra 03/12 2009. Og det er samtidig muligt at udvide med beslægtede brancheområder, hvorfor jern- og metalområdet, som er særligt hårdt ramt i Randers-området, er rele­vant.
 
Randers Havn ©DitRanders
Randers Havn. I forgrunden til venstre 'Jens Ove'. © DitRanders
 
Udbyhøjvej ©DitRanders
Udbyhøjvej. © DitRanders
Fra dagsordenens punkt 07, sagsfremstilling:
'Projekt 4K' har været af­viklet fra september 2008 til oktober 2009, og der har været 57 deltagere tilknyttet projektet i kor­tere eller længere peri­oder. 4 deltagere fortsæt­ter i virksomhedscenter, og 11 er langtidssyge. Af de øvrige er 2 i uddannelse, 2 i ordinær beskæftigelse, 1 i løntilskud, 25 i andet tilbud, 5 i socialpsykiatrisk behandling og 7 afmeldt til 'andet' - barsel, kontant­hjælp stoppet mv. Projek­tet har været delvist finan­sieret af Arbejdsmarkeds­styrelsen med 30.000 kr. pr. plads, i alt 600.000 kr.
 
Hadsundvejens Skole ©DitRanders
Hadsundvejens Skole. Forrest den nye del, der er ved at blive indrettet, og længere oppe ad bakken den nuværende/hidtidige skolebygning. © DitRanders