DitRanders.dk
- det er DIT Randers

Udvalgsmødereferat

Opdateret 04/09 2009

Miljø- og Teknikudvalget

Referat af møde 03/09 2009

Dagsorden med 8 sager:

01. Økonomiudvalget har godkendt en rapport om Byrådets studietur til Hasselt i Belgien for at se på trafik- og andre infrastrukturløsninger, men har samtidig bedt Miljø- og Teknikudvalget se på, hvordan erfaringerne fra turen kan bruges i det kommende arbejde med trafikplanlægningen. Åben drøftelse. Der sendes et notat til økonomiudvalget

02. Der fremlægges forskellige forslag til sidde­muligheder med ryglæn på Østervold, som supplement til de eksisterende bænke. Der har tidligere været fremlagt et forslag om specialfremstillede drejestole i metal, disse er nu revurderet og ændret lidt. Forslaget gælder 16 stole på den øverste og midterste del af Østervold - 4 nord for Den Jydske Hingst og 2×3 nord for og 2×3 syd for Fontænen, samt 4 i reserve. Prisen inklusiv montering er 340.800 kr. i alt. Et andet forslag er 5 standardbænke anbragt de samme steder som stolene - 1 nord for Den Jydske Hingst og 2 nord for og 2 syd for Fontænen. Her er prisen inklusiv montering 101.292 kr. i alt. Pengene enten til den ene eller anden løsning kan tages af et beløb på 600.000 kr., der er afsat til 'yderligere tiltag' på Østervold. Åben drøftelse, herunder også af, om man skal afvise begge forslag og lade Østervold være, som den er. Se også bloggen 16 siddepladser på Østervold til over 20.000 kr. stykket. Begge forslag til siddemuligheder blev ned­stemt, idet udvalget var delt på tværs af partiskel. For opstilling af standardbænke stemte Jørgen Bruno Andersen (S) og Erik Bo Andersen (V), imod stemte Mogens Nyholm (R), Hugo Sørensen (S) og Jens Peter Hansen og Carl Damgaard Nielsen (begge V). For at lade Østervold være, som den er - altså uden drejestole - stemte derefter Mogens Nyholm (R), Hugo Sørensen (S) og de tre V-medlemmer Erik Bo Andersen, Jens Peter Hansen og Carl Damgaard Nielsen. Imod stemte Jørgen Bruno Andersen (S). Jan Helbo (S) deltog ikke i mødet.

03. Der er udarbejdet et forslag til lokalplan for tæt-lav bebyggelse med 21 110-120 kvadratmeter store 1 etages rækkehuse i Drastrup. Lokalplanen skal sikre en ensartet bebyggelse med husene trukket tilbage fra de omkringliggende veje, samtidig udlægges en ny boligvej og et fælles friareal. Desuden skal et bevaringsværdigt dige mod øst indgå som en del af de fælles friarealer. Lokalplanområdet ligger på hjørnet af Skolevej og Dybdalvej i Drastrup og rummer i dag det (nedlagte) landbrug Drastrupgård. Det er ejeren af dette, der ønsker at nedrive de eksisterende bygninger og udstykke grunden til boliger, hvilket indbærer, at arealet overføres fra landzone til byzone. Der bliver tilkørsel til udstykningen fra Dybdalvej, og boligvejen inde på lokalplanens område kommer til at hedder Drastrupgårdsvej efter den nuværende ejendom. Det vurderes, at det ikke er nødvendigt med en miljøvurdering. Indstilles til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

04. Randers Havn skal udvides på sydsiden af flodløbet, øst for den nuværende skudehavn, og til den ende skal der eksproprieres arealer et stykke ind i landet. Kun én af de berørte grundejere har haft indvendiger, og det var, fordi en eksproriation af den del af hans grund, der ligger nærmest flodløbet, ville gøre det umuligt at drive minkfarm på den resterende del. Imidlertid lægges der op til at ekspropriere hele grunden - også den del, som Randers Havn ikke umiddelbart har brug for - hvorefter der alene resterer at blive enige om erstatningsbeløb til denne grundejer og de øvrige berørte. Lykkes det ikke, fastsættes erstatningerne af en Taksationskommission. Hele operationen foretages af Randers Kommune på vegne af Randers Havn, der overtager de eksproprierede arealer og afholder alle udgifter. Indstilles til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

05. De tidligere spildevandsplaner for de hele og halve kommuner, der blev til (Ny) Randers Kommune, er skrevet sammen til én samlet spildevandsplan, som dog samtidig har fået nogle tilføjelser af nye elementer. Det vurderes, at det ikke er nødvendigt at gennemføre en miljøvurdering af den nye spildevands­plan, blot skal den godkendes og offentliggøres. Indstilles til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

06. Gensidig orientering.

07. Kondemnering af ejendom og nedrivningspåbud (lukket sag).

08. Køb af ejendom til nedrivning (lukket sag).



 > Det officielle referat


Referat fra tidligere møde: 13/08 2009



Tilbage til Politikværksted Classic


© DitRanders

Valid HTML 4.01 Strict
Valid CSS Level 3

Fontænen på Østervold ©DitRanders
Østervold. Nu med 'Fontæne', men også fremover uden ekstra siddepladser. Se dagsordenens punkt 02. © DitRanders
 
Ydervangen ©DitRanders
Ydervangen. © DitRanders
 
Århusvej-Hammelvej-krydset ©DitRanders
Århusvej-Hammelvej-krydset. © DitRanders