'Nogle af kriterierne er indlysende behæftet med fejl'

Social system-fejl

På to år er Randers’ såkaldte ’sociale indeks’ faldet fra lige over 100 i 2008 til 95,75 i 2010. Oversat: så skulle udgifterne til bl.a. førtidspension være faldet. Det er de bare ikke, tværtimod.

Stik imod hvad indekset viser, er Randers Kommunes udgifter pr. indbygger til førtidspension steget med 10,1% fra 2008 til 2009. Det er mere end den gennemsnitlige stigning på landsplan.

Og det er ikke den eneste uhensigtsmæssighed. For Randers’ vedkommende koster udviklingen i det ’sociale indeks’ kommunen 75 mio. kr. i statslig kompensation. Årligt. Til sammenligning skaffer den netop gennemførte spareøvelse i forbindelse med 2011-budgettet det første år 93 mio. kr., stigende til knap det dobbelte i løbet af de følgende 3 år.

Så der er ikke noget at sige til borgmester Henning Jensen Nyhuus’ (S) kommentar: ’De penge havde været rare at have’. Der er heller ikke noget at sige til, at han gerne vil have lavet om på indekset, og i øvrigt også på flere andre ting i det sociale udligningssystem. Dets formål er at sørge for, at den økonomiske ulighed mellem kommunerne ikke bliver for stor, men i stedet bidrager den til det modsatte.

Et synspunkt han og Randers ikke står alene med, og da ordningen næste forår skal tages op til revision, er det nu, man skal komme med forslag til ændringer. Det gjorde ikke færre end 39 kommuner derfor i denne uge på et møde med indenrigsminister Bertel Haarder (V) og Venstres kommunalpolitiske ordfører Sophie Løhde.

39 kommuner er mange — faktisk 40% af alle — og så mange kan ikke deltage i et møde, hvis der skal komme noget fornuftigt ud af det. Derfor var alle kommunerne repræsenteret af 7 borgmestre: Kirstine Bille fra Syddjurs, Mogens Gade fra Jammerbugt, Gylling Haahr fra Varde, Steen Dahlstrøm fra Middelfart, Curt Sørensen fra Svendborg, Kirsten Jensen fra Hillerød, Erik Lund fra Allerød og altså Randers' Henning Jensen Nyhuus.

Til støtte for deres argumentation havde de fået lavet en 24 siders pjece, der pinder de mange kritikpunkter ud. Formentlig en fornuftig disposition, eftersom ’ordningen er meget teknisk og indviklet’, som Nyhuus beskriver den, med tilføjelsen: 'Nogle af kriterierne er indlysende behæftet med fejl'.

Et lovforslag om den fremtidige udligningsordning skal ifølge tidsplanen fremsættes inden 01/03 2011, og ifølge ministeren vil den frist blive overholdt. I hvilket omfang de 39 kommuners indvending så vil indgå, er endnu uvist, men ministerens og V-ordførerens reaktioner kan fortolkes sådan, at kritikken i det mindste bliver taget alvorligt.

Politikere er som bekendt ikke meget for at udtrykke sig på måder, de kan blive holdt fast på, og da især ikke når det gælder meget komplekse problemstillinger, som de ikke har haft mulighed for at sætte sig detaljeret ind i. Sophie Løhde nøjedes derfor uforpligtende med at finde det ’helt naturligt’ med ’en justering af udligningsreformen i kølvandet på kommunalreformen’, mens Bertel Haarder gik et skridt videre med en bemærkning om, at ’det virker, som om I har fat i nogle rigtige pointer’.

Så måske er der håb om en justering der vil gå Randers’ vej. Måske.

(05/11 2010)