DitRanders

|  FORSIDE  |  BLOG  |  POLITIKVÆRKSTED  |  FRA PARTIERNE  |  FRA KOMMUNEN  |  OM  |

Borgerservice, Kommunikation
og IT er slået
sammen til én stab

Digital selv-service

Kommunen skruer op for digital selvbetjening. Borgerservice, Kommunikation og IT er slået sammen til én stab for at sætte turbo på udviklingen.

’Alle løsninger har tekniske og kommunikationsmæssige aspekter’, lyder begrundelsen for enheds-staben fra sekretariatschef Rasmus Bak-Møller. Det tredje element i den nye stab, Borgerservice, er med for at bidrage med erfaringer om hvordan løsningerne også kan tilpasses borgernes behov, fortæller han i denne artikel i KommuneNyt.

Formålet med den øgede digitale selvbetjening er dobbelt. Dels er borgerne ’i dag kritiske forbrugere, og mange forventer at kunne komme i kontakt med deres kommune 24 timer i døgnet’, som borgmester Henning Jensen Nyhuus udtrykker det, men forventningen er også, at der bliver frigjort ressourcer i takt med at flere betjener sig selv.

Borgmesteren nævner selv, at disse ressourcer så kan bruges til andre kommunale opgaver, men man skal heller ikke overse muligheden for, at de kan spares væk, idet den nye stab er et af resultaterne af den store administrative rokade, hvis meste spektakulære element var føljetonen af direktionsomdannelser i slutningen af sidste år.

(26/01 2011)


© DitRanders

DitRanders   ·   Uafhængigt lokalpolitisk website   ·   Kontakt: Redaktion@DitRanders.dk


Valid HTML 1.0 Strict   Valid CSS Level 3