LO's politiske aftale – og noget der er langt mere interessant
Om hvad der i virkeligheden står i aftalen mellem S, BL og SF (og LO) – og især hvad der ikke står Opdateret: Et stort emne i Venstre
Af Michael Kjærgård
redaktion@DitRanders.dk
Egentlig begyndte balladen vist i København med SF's børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard, der ikke lige havde fanget den overordnede betydning af S-SF-samarbejdet på landsplan, og som derfor aldeles ikke havde tænkt sig på forhånd at frasige sig muligheden for at blive overborgmester. Hans partiformand Villy Søvndal har ellers i folketingssammenhæng gjort en dyd af nødvendigheden og svoret på, at han og SF ikke ville gå efter statsministerposten, så ingen (socialdemokrater) af den grund behøver være nervøse for, at SF kunne gå hen og blive for stærk. Anderledes i Borgerrepræsentationen, her ville Kjeldgaard netop lade lige præcis de to partiers styrke efter valget være afgørende.
Ikke godt for sammenholdet i det mulige regeringsalternativ, heller ikke nødvendigvis godt for SF som parti, ikke for S-overborgmesterkandidat Frank Jensen, og ikke for det fremtidige samarbejde i venstre side af borgerrepræsentationen, og slet ikke godt for den røde sides valgkamp. Indtil LO Storkøbenhavn kom på banen. En af fagbevægelsens kernekompetencer er 'kammeratlige samtaler', og der har formentlig været brug for et par stykker - men de virkede, så med LO Storkøbenhavn som aftalepartner underskrev både S, SF og Enhedslisten en håndfæstning, der foruden en række politiske prioriteter indeholdt en forpligtelse for alle til at pege på Frank Jensen som overborgmester.
SOM politisk håndværk betragtet kan man ikke sige det noget på. Problemet blev løst.
Men skabte måske/måske ikke et andet. Eller tre. Det ene - at fagbevægelsen søger indflydelse på partipolitik - er hverken overraskende eller nyt, og et problem er det langt fra heller i fagbevægelsens egen optik, og næppe heller for de tre nævnte partiers vælgere. Det andet problem - at der er bundet kontant valgkampstøtte op på indholdet af politikken - er vel også knap nogen nyhed, om end det som regel sker lidt mere diskret og underforstået, både i de nævnte partier og i andre. Det tredje problem er det eneste virkelig usædvanlige, nemlig den håndfaste forhånds-konstitueringsaftale, herunder især at den er medunderskrevet af ikke-partiet LO.
NÅR aftalen og LO Storkøbenhavns rolle i den er blevet et problem - måske - så er det, fordi de tre partiers politiske modstandere betragter det som et resultat af 'købt' politisk indflydelse. Heller ikke det er på nogen måde overraskende, og det er også et stort spørgsmål, om det i virkeligheden, når det kommer til stykket, er et problem for dem, som de borgerlige gerne vil have det til at være et problem for. Hverken LO eller de tre partier ser det på den måde, og heller ikke dét kan overraske nogen, og det er også højst tvivlsomt, om deres vælgere gør det. Vælgere der aldrig i livet kunne finde på at stemme på S, SF eller Enhedslisten, ser det sandsynligvis som et stort problem, men hvad forskel gør det?
Idet man jo ikke skal glemme, at der ikke er tale om en juridisk bindende aftale, som sætter grundloven ud af kraft. Hvad det angår, er der, som en tidligere statsminister plejede at sige, ikke noget at komme efter. Hvis det er angribeligt, er det moralsk/politisk angribeligt, og hvis det er dét, det er, så er det ikke alligevel, hvis de der angribes - og i særdeleshed deres vælgere - ikke er enige i angribeligheden.
Hvilket de ikke er. Hvad man ikke bør overraskes af.
DERFOR kan hele diskussionen i store træk afskrives som endnu en af de rituelle danse, der ustandselig trædes i politik, og i særdeleshed under valgkampe. Og derfor kunne det hele også stort set være lige meget, i hvert fald her hos os, hvis ikke lige det var, fordi der under nyhedsdækningen af dette københavnske politiske spil var trukket tråde til lignende S-SF-m.fl.-aftaler med LO-deltagelse i Århus, Odense og andre steder, herunder i Randers, hvor Beboerlisten er trådt i Enhedslistens sted.
Som altid når det går hurtigt i mediebranchen, ryger nogle af de finere detaljer af undervejs, og derfor er de LO-inspirerede aftaler i de nævnte byer i dag blandet sammen, så man kunne tro, at aftalen i Randers er magen til den i København. I den situation foretog LO Randers i går en kommunikationsmæssig genistreg, idet man nemlig simpelthen lagde aftalen ud på sin hjemmeside, så enhver selv kan læse den og se, hvad der står i den. Og ikke står.
For eksempel kan man se, at aftalen er dateret 14/11 2008, altså for næsten et år siden.
Meget langt fra at være en nyhed, kort sagt. Og overraskende kan det heller ikke være for nogen, alene af den grund at der blev indgået en tilsvarende aftale i 2005 gældende for indeværende byrådsperiode. Hvor ingen så vidt vides har kunnet spore LO-indflydelse i S' og BL's stemmeafgivning, idet man jo ikke skal overse, at både S og BL i forvejen, med eller uden aftale, grundlæggende hælder til nogenlunde samme samfundssyn som LO. Og hvis det endelig skal være, kan man med nogen rette spørge, hvorfor kritikken kommer nu og ikke for 4 år siden, da den første aftale blev indgået. Og offentliggjort.
NÆ, SÅ er det langt mere udbytterigt at interessere sig for, hvad der ikke står i LO Randers' aftale med S, SF og Beboerlisten.
Eksempelvis står der ikke noget om, at der ikke kan lukkes folkeskoler. Der står bare, at skolelukninger ikke må ske 'udelukkende på grund af økonomi', hvilket åbner for en verden af fortolkninger. Og i særdeleshed står der ikke noget om konstitueringen efter valget. Alle aftalepartierne - det vil i praksis især sige Socialdemokraterne - har altså fuldstændig frie hænder, når der skal fordeles poster efter valget.
Man kan altså forsøgvis tænke sig et valgresultat, der giver S mulighed for at forsætte i samme eller lignende konstituerings-kombination som i indeværende byrådsperiode, hvor det som bekendt var
S, BL og R, der dikterede vilkårene. Skulle S gå hen og få så mange mandater, at man igen kan tælle til et flertal sammen med 1, 2 eller 3 af partierne R, SF og BL - hvilket ikke er ganske usandsynligt - så kan S lige så godt vælge at konstituere sig uden om Beboerlisten, hvis ellers de borgerlige partier denne gang har en Plan B og er klar til at agere - dvs. tilbyde noget og sluge nogle kameler - allerede på valgnatten, så snart valgresultatet foreligger, og de indbyrdes styrkeforhold mellem partierne står klart.
Er de borgerlige klar til det, er deres appetit på kamelerne tilstrækkeligt stor, og er deres tilbud tilstrækkeligt fristende for S, så kan det meget vel ende med at koste Beboerlisten dens udvalgsformandspost. Altså en tilbagevenden til tidligere tiders tilstande i Gl. Randers Byråd, hvor alle var enige om at minimere Beboerlistens indflydelse. En taktik der ikke var optimal, men der er mange - og de findes i begge sider af byrådssalen - som, efter at have prøvet det, heller ikke finder det optimalt at have Beboerlisten inde i varmen som en del af magten.
Opdatering (23/10): LO-aftalen er på få dage blevet det altoverskyggende emne i Venstre. Hele 6 indlæg på Venstres hjemmeside er det blevet til: Først byrådskandidat Ole Hansens indlæg LO-borgmester eller borgmester for alle borgere i Randers Kommune?, så en pressemeddelelse fra borgmesterkandidat Anders Buhl-Christensen: Den røde fløj sælger ud, så Nyt politisk parti i Randers Kommune af Arne Erikslev og et Opråb af Henning Brøgger, og nu senest LO-aftalen virker fra byrådsmedlem Jens Peter Hansen og Den røde købekontrakt af politisk ordfører Hans Kortbek.
Det næstsidste af de nævnte indlæg kommer efter et lille mellemspil på Facebook, som Jens Peter Hansen refererer til i kommentaren nedenfor. Man kan diskutere, hvor kvalificeret det var af V at overse miseren i 2005, alternativt hvor ægte forargelsen
i 2009 så skal takseres til at være - men lad det nu ligge. Det store spørgsmål er naturligvis, om der er stemmer at flytte med denne debat. Og hvem der
i givet fald vil få gevinsten.
Det spørger Venstre da også selv sine hjemmeside-brugere om, og svaret i skrivende stund er, at cirka halvdelen regner debatten for at være en fordel for Venstre, cirka en fjerdedel placerer gevinsten hos S, BL eller (især) SF, og den sidste fjerdedel regner det for at være fuldstændig hip som hap. Nu er den slags internetafstemninger hverken videnskabelige eller repræsentative, og da slet ikke på en hjemmeside der repræsenterer den ene part, men selv hvis vi tager resultatet for pålydende, så må budskabet være, at Venstre måske burde adressere sine kræfter til noget andet end at forsøge at føre valgkamp på LO-aftalen.
DEN KOSTEDE jo ikke ligefrem røde stemmer i 2005, selv om (eller måske fordi?) den var almindeligt kendt. Amtsavisen bragte nyheden om aftalen 26/10 2005, og der var ikke noget at tage fejl af: 'Vi kom med nogle politiske udmeldinger, som vi bad dem skrive under på', udtalte LO-formand Ejvind Clemmensen således ganske bramfrit i artiklen, der også udtrykkeligt nævnte LO's valgkamptilskud til de tre partier. I Beboerlistens partipræsentation 28/10 2005 fremhæves aftalen af Bjarne Overmark: 'Vi er med i et ligeværdigt samarbejde med LO, SF og Socialdemokraterne. Det glæder mig, at LO er begyndt at formulere betingelser i stedet for automatisk at støtte S'. Altså heller ikke noget at tage fejl af, og aftalen nævnes da også igen i SF's partipræsentation 31/10 2005, foruden i et par læserbreve (dog ikke fra Venstre).
Så det er sikkert et godt gæt, at S', SF's og Beboerlistens vælgere har været helt klar over forholdene. Det fik dem ikke til at flygte over til de borgerlige dengang, så hvorfor skulle det gøre en forskel for disse vælgere i år, at Venstre nu har opdaget, hvad der foregår?
> LO-aftalen 2008/2009
> L0-aftalen 2005
Tilbage til Alt om byrådsvalget
© DitRanders
Valid HTML 4.01 Strict
Valid CSS Level 3
Tilføj kommentar:
