Bredt budgetforlig uden om Beboerlisten
28 af 31 mandater bag budget 2010
Af Michael Kjærgård
Usædvanligt for et valgår fandt begge sider af byrådssalen mandag aften sammen om et forlig om Randers Kommunes budget for 2010.
Venstre, Dansk Folkeparti og konservative valgte at slå deres stemmer sammen med de socialdemokratiske og radikale - udtrykkeligt for at undgå alternativet: at de to sidstnævnte i stedet fandt sammen med Beboerlisten.
Forliget indebærer, at 28 af Byrådets 31 medlemmer - alle undtagen Beboerlisten - forpligter sig til at stemme for en stribe ændringsforslag til basisbudgettet, som man har forhandlet sig frem til enighed om. Og at man vil stemme imod alle andre ændringsforslag, der måtte blive fremsat.
BLANDT budgetforligets elementer spinger især ordlyden vedrørende en Nordtribune i øjnene: 'Parterne er enige om, at der kan arbejdes videre med udbygning af området ved Stadion, herunder etablering af det fulde nordtribuneprojekt, inkl. scenefacilitet, så snart der er råd til det.'
Bemærk betingelsen: 'så snart der er råd til det'.
Dermed er den blot en måned gamle aftale mellem S og SF om at gå i gang med Nordtribunen i 2010 tømt for reelt indhold. Også Venstre har måtte æde lidt i sig, dog måske knap så meget. Så sent som mandag formiddag offentliggjorde partiet et videoklip, hvor oppositionens borgmesterkandidat Anders Buhl-Christensen udelukkede, at der kunne blive tale om at bruge penge på en Nordtribune i 2010. Nu hedder det i stedet 'så snart der er råd til det' - en ændring der dog ikke undergraver den økonomiske ansvarlighed, der var Venstres argument.
På den anden side er de facto-opgivelsen af S-SF- aftalen heller ikke nødvendigvis undergravende for Socialdemokraternes position. Dels var S-SF-aftalen betinget af en om ikke aktiv, så dog stiltiende accept fra Beboerlisten, og prisen herfor ville været blevet for høj - ikke alene efter Socialdemokraternes smag, men formentlig også efter SF's. Dels har Randers FC's performance i denne sæson indtil nu gjort behovet for at kunne afvikle europæiske kampe mindre indlysende, eller i hvert fald mindre påtrængende, venligt udtrykt.
ANDRE elementer i budgetforliget er, at projektet på Thors Bakke med sundhedscenter, ældreboliger og parkering skal gennemføres, forudsat at finansieringen af den private og regionale del af sundhedscentret falder på plads - igen en tilkendegivelse af økonomisk ansvarlighed, og i samme boldgade gen-bekræfter forligsparterne det sæt økonomiske styringsregler fra 2008, som blandt andet siger, at der ikke gives ufinansierede tillægsbevillinger. Dvs. finder man i årets løb på nye udgifter, så skal der findes tilsvarende besparelser.
Endvidere er der enighed om, at hvis der opnås lånetilsagn til infrastrukturinvesteringer, så skal de bruges til at forøge anlægsbudgettet til havnevejen og Bolværkslinjen. Et par andre lokale højprofiler, Randers Egnsteater og Randers Kunstmuseum, omfattes også af budgetforligspartiernes velvilje. Kunstmuseet får en god halv mio. kr. til at konvertere støttede jobs til normalstillinger, og Egnsteatret får
et næsten-løfte om at blive holdt skadesløs, hvis det i 2011 mister statstilskud i størrelsesordenen 600.000 kr. årligt, hvilket der er en vis risiko for.
Endelig er der enighed om, at det specialiserede socialområde (udsatte børn og unge samt voksen/handicapområdet) skal gøres rammebelagt, dvs. udgifterne skal være mere kontrollérbare. Præcis hvordan skal direktionen i løbet af en lille måned komme med et oplæg til.
Og så tager budgetforliget også højde for, hvordan man skal forholde sig, hvis landets kommuner under ét ikke kan overholde den indgåede aftale mellem KL og regeringen. Ender det med en økonomisk sanktion mod kommunerne, vil det for Randers' vedkommende betyde, at der kommer til at mangle en indtægt på 17 mio. kr. Det beløb har budgetforligspartierne forpligtet sig til at finde som en varig kompensation. Hvis altså det bliver nødvendigt.
HVEM er så vindere og tabere i dette budgetforlig?
Ja, alle der foretrækker at omgås den kommunale økonomi med en vis sikkerhedsmargin, er på vindersiden, og det gælder uanset partifarve.
Partimæssigt er det naturligvis især en styrke for Socialdemokraterne som borgmesterbærende parti, at det er lykkedes at tømre et så bredt flertal sammen, men oppositionens begrundelse for at gå med, frem for at jage S og R i armene på Beboerlisten, vil helt sikkert være gangbar i det borgerlige vælgerbagland, hvor økonomisk ansvarlighed står i høj kurs, og højt spil rangerer tilsvarende lavt.
Til minussiden trækker det, at et bredt forlig i et valgår pr. definition gør de partipolitiske skillelinjer mere mudrede end krystalklare. Alle har jo stemt for det samme, hvorfor så gå op i at tippe fertallet til den anden side? er et (især socialdemokratisk) argument, som de borgerlige skal kunne argumentere imod. Det kan de også, sagtens endda, jævnfør alternativet med et Beboerliste-præget budget - men alligevel, der er nogle ting, der har det bedst med slet ikke at behøve blive argumenteret.
Den helt store taber er dog venstrefløjen under ét, dvs. både Beboerlisten som er repræsenteret i Byrådet, og SF som ikke er. Med udvalgsformandsansvar og 4 års indfedtning i magten har Beboerlisten distanceret sig fra sin egen selvforståelse som outsider, og så her fremme ved målstregen bliver partiet sat fuldstændig uden for indflydelse. Partiet kan så selvfølgelig lune sig ved igen at være blevet en slags outsider, men i det lange perspektiv tæller de første 3¾ år alligevel en del mere end det sidste ¼.
Det andet venstrefløjsparti, SF, må føle sig hårdest ramt. Inde i varmen og rampelyset i en måneds tid med S-SF-aftalen om en Nordtribune, og nu ude igen.
Politik er, blandt meget andet, en brutal business.
Tilbage til Alle artikler fra 2009
Valid HTML 4.01 Strict
Valid CSS Level 3
