
stiansen. Foto: Randers Kommune
Et hurtigt farvel
Vicekommunaldirektør Klaus Christiansen overlevede en tjenestefritagelse i sommer og har heller ikke tænkt sig at blive sparet væk. I stedet har han skaffet sig job i Viborg.
Job-usikkerheden blev ikke lang for Klaus Christiansen, som i en besparelsesudmøntning forleden kunne se sin vicekommunaldirektørpost blive sparet væk, når hans åremålskontrakt udløber i 2012. I aftes besluttede Viborg Byråd at ansætte ham som ny økonomidirektør.
Klaus Christiansen blev i sommer udsat for en spektakulær tjenestefritagelse, men vendte tilbage efter en måneds tid. Både før og efter har det dog rumlet i kulissen, at netop vicekommunaldirektørstillingen var et oplagt spareobjekt. I stedet for at afvente det uundgåelige, giver han nu Randers Kommune en afskedsgave i form af en fremrykket lønbesparelse og skifter til nyt job i sin barndomsby.
