Det hele begyndte med et ret ubehersket udfald fra Danske Handicaporganisationers formand Stig Langvad, der beskyldte kommunerne under ét for at drive ’decideret hetz’ mod handicappede ved at omtale offentligt, hvad hjælp og pleje til handicappede koster. Handicapformanden oversatte det selv til ’hvis vi slog dem ihjel, eller hvis de var ude af øje og sind i en anden kommune, så kunne vi bruge pengene på noget andet’.
Nu var der ganske vist ikke nogen (andre) der havde sagt sådan — naturligvis ikke — og foruden den berettigede opsigt blev handicapformandens udfald derfor også mødt med betydelig afstandtagen, fx i denne blog på jp.dk, hvor det blev fortolket ’således, at han forsøger at hindre kommunernes politikere i frit at debattere alle reelle dilemmaer, der måtte være i lokaldemokratiet’.
Det var i lørdags, og sammenligningen var så langt ude, at ingen rigtig tog sig af det, og sagen var på vej mod en hurtig død. Men søndag aften var der pludselig medvind til handicapformanden, da TV2 News meget belejligt var faldet over et 3½ måneder gammelt notat til socialudvalgsmødet 23/02 2011. En løsrevet sætning på side 4 i notatet: ’Til at få gennemført besparelserne er der kun den mulighed, at nogle af borgerne afgår ved døden’, blev i sin tilsyneladende umenneskelighed hjulpet godt på vej af socialdirektør Knud Aarup, der beredvilligt på tv kaldte sig selv en ’kompetent barbar’ med henvisning til et udtryk der er blevet brugt om ’dem, der drev maskinrummet i Nazityskland’, som han selv påpegede.
I løbet af ingen tid blev det derfor på TV2 News til, at det er et ’budgetkrav’ i Randers Kommune at ’Handicappede skal dø tidligt’.
Så fik vi den.
Efter ’voldens by’, banderne og personaleskandalerne er Randers nu stedet hvor man gerne ser handicappede lægge sig til at dø. Gl. Randers’ gamle slogan ’Mod på livet’ afløst af ’Mod på døden’.
Ser man imidlertid bare en smule mere grundigt på sagen, er dens indhold noget mere nuanceret, for ikke at sige helt anderledes. Den løsrevne sætning der bar forargelsen, står ikke alene, tværtimod efterfølges ’Til at få gennemført besparelserne er der kun den mulighed, at nogle af borgerne afgår ved døden’ af ’Imidlertid er det samlede krav til besparelse nu af en sådan størrelse, at det ikke er sandsynligt, at der vil være så høj en dødsrate’.
Dvs. læst i sammenhæng er der ikke tale om udmøntning af en særlig randrusiansk umenneskelighed, men om et wake-up-call fra embedsmændene til politikerne. Oversat: ’Problemet går ikke væk af sig selv. Det består, indtil I løser det. Løser det med penge’.
Dét kunne Knud Aarup passende have sagt på tv i stedet for at kokettere med en nazi-sammenligning, der på få sekunder slog års arbejde med at brande Randers tilbage til start. Man kan næsten fornemme borgmesterens indestængte tænderskæren, da han i onsdags i Randers Amtsavis under streng overholdelse af formalia kommenterede Aarups tv-optræden med en bemærkning om, at ’ytringsfriheden gælder for alle’.
Man må gå ud fra, at borgmesteren uden nogen som helst indestængthed har sagt noget ganske andet og langt mindre formelt bag lukkede døre. I hvert fald var der samme dag indkaldt til brandslukningsmøde mellem diverse lokale interessenter, hvilket resulterede i en relativt intetsigende nu-til-noget-helt-andet-fælleserklæring fra diverse handicaporganisationer, Socialudvalget og socialdirektøren, suppleret med en uspontan og tydeligt halvhjertet pligt-undskyldning fra Knud Aarup og en lettere slatten udtalelse fra Socialudvalget, der hænger fast i den omstridte sætnings påstået uheldige formulering i stedet for at påvise at den var løsrevet fra sammenhængen.
Helt i forlængelse af dette har ingen i nu en hel uge foretaget sig noget som helst i forhold til det totale tilbageslag for bestræbelserne på at pleje Randers’ omdømme i omverdenen. Vi ved alle sammen hvor lang tid der gik med at slippe af med volds-, bande- og skandale-prædikaterne, nu er det i stedet emmen af kommunal økonomisk kynisme der stort set uimodsagt hænger ved. Der er nok at tage fat på, hvis Randers igen skal huskes for noget andet.
(10/06 2011)
Socialdirektør Knud Aarup.
Foto: Randers Kommune