DitRanders

|  FORSIDE  |  BLOG  |  POLITIKVÆRKSTED  |  FRA PARTIERNE  |  FRA KOMMUNEN  |  OM  |

Derfor var det, at bibliotekets profil en skønne dag var blevet slettet

Biblioteket slettet

Kan man være ven med sit bibliotek? Nej, i hvert fald ikke på Facebook. Randers Bibliotek lærte på den hårde måde, hvad forskellen er på en personlig profil og en side.

Næsten 2 millioner danskere har en personlig Facebook-profil, og så kan fx et bibliotek vel også have det? Nej, en personlig profil er — ja, personlig, dvs. knyttet til en person, og det er et bibliotek jo ikke.

Institutioner, firmaer, organisationer og andre ikke-personer skal i stedet oprette en side, som man ikke kan blive ’ven’ med, men i stedet kan ’synes godt om’. Sådan en side fx DitRanders, og Randers Bibliotek har også en — nu, efter først at have begået samme begynder fejl som en stribe andre biblioteker, der havde oprettet sig med en personprofil.

Det må man nemlig ikke ifølge Facebooks regler, og selv om brugerne ikke følger dem, så gør Facebook, der betragter den slags som falske profiler. Derfor var det, at bibliotekets profil en skønne dag var blevet slettet, fortæller denne artikel i Bibliotekarforbundets magasin Perspektiv.

(09/02 2011)

© DitRanders
© DitRanders

DitRanders   ·   Uafhængigt lokalpolitisk website   ·   Kontakt: Redaktion@DitRanders.dk


Valid HTML 1.0 Strict   Valid CSS Level 3