Det kunne godt ligne en polarisering af land-Venstre over for by-Venstre, selv om det nok ikke (kun) er det

En delvis V-fusion

4 af Venstres 7 vælgerforeninger i Randers Kommune ville have slået sig sammen, men den ene sprang i målet. Forløbet minder lidt om et tilsvarende fusionsforsøg, som Socialdemokraterne gjorde for år tilbage.

Randers Venstre er navnet på den nye V-vælgerforening, som stiftes formelt 23/02 med tilbagevirkende kraft fra årsskiftet. Den nye vælgerforening afløser de hidtidige Randers Venstreforening, Venstre Randers Nord og Venstre Assentoft og Omegn, mens Venstre Randers Syd forbliver sig selv, ligesom Venstre Langå, Venstre Purhus og Venstre Nørhald-Havndal gør det.

I de 3 fusions-vælgerforeninger var der massivt flertal for en sammenlægning (99%), mens flertallet i Venstre Randers Syd var lige så umisforståeligt imod (65%). Det kunne godt ligne en polarisering af land-Venstre over for by-Venstre, selv om det nok ikke (kun) er det, bl.a. fordi afgrænsningen til den frafaldne Syd-vælgerforening ikke er helt så entydig. Derimod er der bestemt elementer af Gl. Randers over for (resten af) Ny Randers i, at Langå, Purhus og Nørhald-Havndal har holdt sig helt uden for fusionsbestræbelserne.

Dermed er frafaldet af Venstre Randers Syd ikke nødvendigvis den svækkelse af fusionen og af Venstre i Randers Kommune under ét, som den ellers umiddelbart kunne ligne. Var fusionen af alle 4 vælgerforeninger lykkedes, ville det kun have været Ny Randers-vælgerforeninger, der stod udenfor fusionen, nu er det i stedet endt med en blanding, hvor Assentoft (Gl. Sønderhald Kommune) er med, mens den sydlige del af Gl. Randers Kommune har valgt samme position som vælgerforeningerne i de andre ikke længere eksisterende kommuner, hvis navne de fortsat bærer.

En klar illustration af at nok er sammensmeltningen af de 3 hele og 3 delvise gammelkommuner til (Ny) Randers generelt set forløbet over al forventning med kun minimale tilløb til klassisk sognerådspolitik, men helt i mål er Venstre som parti ikke endnu. Dermed er situationen for V stort set den samme som for det andet store parti, Socialdemokraterne, som allerede i Gl. Randers’ tid forsøgte at samle partiforeningerne i Randers, Dronningborg, Kristrup og Vorup til én. Sidstnævnte meldte fra dengang, med den begrundelse at der var ’for langt ind til Randers’.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Efterfølgende har S-partiforeningen i Vorup slået sig sammen med den i Assentoft, og by-Randers har delt sig i Nord og Syd i overensstemmelse med grænsen mellem de nye folketingsvalgkredse, men stadig eksisterer der for begge de 2 store byrådspartier det problem, eller skal vi kalde det en udfordring, at det nærlokale princip og behovet for overskuelige enheder trækker den ene vej, mens den kommunalpolitiske helhed trækker den anden vej. De 2 store partier står således nogenlunde lige hvad det organisatoriske angår, mens der er en klar forskel når det gælder opstilling af byråds­kandidater.

Ved det første byrådsvalg til nykommunen i 2005 opstillede både S og V hvad man kunne kalde en sammenbragt ’sognerådsliste’, hvor pladserne på opstillingslisten på forhånd var fordelt mellem de forskellige parti-/­vælgerforeninger inddelt efter de tidligere kommuner. Det kan forekomme en teknikalitet, når opstillingsformen i øvrigt er sideordnet, men det sender dog en slags signal, om det er lokalområderne eller helheden der vægter tungest. Og for den sags skyld om det er fortiden (de gamle kommuner) eller fremtiden (den nye), man orienterer sig efter.

Det var kort sagt ikke uden symbolværdi, at Socialdemokraterne ved byrådsvalget i 2009 gik over til en fri urafstemning mellem alle kandidater, mens Venstre holdt fast ved pladsfordelingsprincippet fra 2005. Et lille S-forspring, som V let kan udligne ved byrådsvalget i 2013, hvis partiet da ellers vil. De organisatoriske udfordringer, derimod, forekommer ikke så lidt vanskeligere at løse - for begge partier.

(03/02 2011)