Der er blot 100 dage til Graceland Randers efter planen skal åbne (15/04), men navnet — og dermed muligvis hele projektet — er uventet stødt ind i vanskeligheder. Selskabet bag The King of Rock’n’Roll, Elvis Presley Enterprises Inc., mener at navnet ’Graceland’ er deres registerede varemærke og har derfor klaget til Patent- og Varemærkestyrelsen.
Samme sted som Graceland-bagmand Henrik Knudsen fra Elvis Unlimited fik godkendt navnet i 2006, så måske er der slet ikke noget problem. Skønt — enhver, der har hørt bare en lille smule om amerikanske sagsanlæg véd, at det om ikke andet kan komme til at koste mange penge, hvis det kommer dertil.
Og penge er netop hvad det handler om, mener Henrik Knudsen. I denne Ritzau-artikel på kpn.dk kalder han amerikanernes klage ’dårlig stil’ og ’juristeri’, men han kommer dog også (over for bt.dk) med den indrømmelse, at 'Jeg troede, at jeg havde gjort alt det rigtige'.
Hvem af parterne der har ret, og hvem af dem der får ret, må vi vente og se.
(06/01 2011)
Foto: Graceland Randers