Samlet er Randers placeret på en lidet flatterende 73.-plads i en undersøgelse af det lokale erhvervsklima, som Dansk Industri har gennemført blandt sine medlemsvirksomheder i 96 af de i alt 98 kommuner landet over.
Det er ringere end alle nabokommuner, på nær Syddjurs på en 86.-plads, og meget ringere end Favrskov, der topper på en tredjeplads. I hele Østjylland ligger foruden Syddjurs kun Silkeborg lavere på en 91.-plads.
Dansk Industri har målt på i alt 11 parametre, hvoraf de 9 er håndgribelige og 2 går mere på ikke-målbare fornemmelser. Sidstnævnte gælder det meget brede begreb ’overordnet vurdering af erhvervsvenlighed’, som ikke overraskende ligger tæt på det samlede resultat (nr. 72), og ’kommunens image’ (nr. 65).
Blandt de håndgribelige skraber Randers bunden med ’kommunal sagsbehandling’ (nr. 91), hvilket er noget helt andet, end man plejer at høre ved festlige lejligheder. Derimod er det næppe nogen overraskelse, at ’skatter, afgifter og gebyrer’ giver en plads som nr. 87 med kun 11 kommuner dårligere placeret. En placering der sættes i relief af byrådsflertallets ønske om at hæve kommuneskatten med 0,2% næste år.
Det ser ikke meget bedre ud for ’information og dialog med kommunen’ (nr. 76) og ’kommunens velfærdsservice’ (nr. 71), eller for kommunens ’brug af private leverandører’ (nr. 58) og de ’kommunale rammevilkår’ (nr. 57). Sidstnævnte bygger på en række statistiske data, altså ikke virksomhedernes vurdering som for de øvrige parametre.
Kun på 3 områder hæver Randers sig over gennemsnittet, men heller ikke mere end det: ’Fysisk planlægning’ (nr. 44), ’infrastruktur og transport’ (nr. 43) og adgangen til kvalificeret ’arbejdskraft’ (nr. 42), som er den højeste delplacering, Randers opnår.
Et resultat der får Den lokale DI-formand Søren Fischer til at ’glæde sig over, at Randers’ udbud af arbejdskraft tilsyneladende matcher virksomhedernes behov.’ En beskeden glæde, men hvad skulle den stakkels mand ellers sige?
(07/09 2010)
© DitRanders