I virkeligheden er de 50.000 kr. sandsynligvis bedst brugt på at få lavet et virkeligt gennemarbejdet projekt, med alle visioner beskrevet og illustreret

Der skal ske noget

Blankt nej til kommunale penge til restaurering af Lyshøj Mølle. Men gode råd om hvordan man i stedet gør fonde interesseret i at punge ud.

Når man ser Lyshøj Mølle i virkeligheden eller på et billede, er den ikke så inspirerende, at det gør noget. Møllehatten mangler, vingerne mangler, og det hele ser i den grad forfaldent ud. Det er det også — det er det, der er problemet — men en anden del af problemet er, at der ikke er penge til at få gjort noget ved det. Og ingen steder at hente dem, tilsyneladende.

Senest har Kultur- og Fritidsudvalget sagt nej til at spytte kommunale penge i en renovering. 5,6 mio. kr. ville det koste med det hele, og bare selve mølle­bygningen ville koste 600.000 kr. at få sat i stand. Og stadig ville resultatet ikke rigtig se ud af noget, eftersom hat og vinger fortsat ville mangle, og Lyshøj Mølle ville stadig se lige uinspirerende ud.

Måske er det dét, der er det virkelige problem. Uinspireretheden slår igennem i ansøgningen fra Møllen og dens Støtteforening til Kultur- og Fritidsudvalget, hvor vanskeligheden ved at få tilskud forklares med, at potentielle bidrag­ydere ’ikke kan se at der sker noget’. Vedligeholdelse og renovering er ikke en storsælger over for fonde, der gerne vil have mest muligt for pengene, herunder gerne liv og aktiviteter.

Møllen og Støtteforeningen er selv inde på noget af det samme: planen er, at møllen ’med tiden’ skal kunne male mel med vindkraft, og at man skal kunne købe det eller købe brød, der er bagt med det. Men altså først ’med tiden’. Egentlig en ganske snusfornuftig tilgang, for rammerne skal jo være i orden, før man kan kaste sig ud i aktiviteterne, men måske også for beskedent. I hvert fald har ingen bidt på, og kommunen har da også tidligere rådet Møllen og Støtteforeningen til at gøre lidt mere ud af sine ’visioner om aktiviteter ud over selve bygningsbevarelsen’.

Møllen og dens Støtteforening har selv 50.000 kr. at skyde ind, men de penge forslår hverken helt eller halvt. I virkeligheden er de 50.000 kr. sandsynligvis bedst brugt på at få lavet et virkeligt gennemarbejdet projekt, med alle visioner beskrevet og illustreret. Det er rent ud utroligt, hvor stor forskel det kan gøre med et par lyse og lette tegninger af en færdigrestaureret arbejdende mølle med solskin over landskabet, frokostspisende familier og legende børn, interiører med mølleværk, melsække og brødudsalg osv. osv., og som delopgave burde sådan en projektbeskrivelse kunne hente en vis støtte hos fx LAG Randers.

For det er jo ikke, fordi Møllen og dens Støtteforening ikke har ideerne, de mangler bare det sidste pift og især mangler man at få gjort endemålet til hovedsagen. Ikke istandsættelsen, ikke renoveringen, men det færdige resultat og de aktiviteter, det kan blive ramme om. Dét ville sandsynligvis kunne påkalde sig større interesse i diverse fonde end en trist konstatering af, at det haster, hvis det ikke skal blive endnu værre.

Sådan her ser møllehatten ud i dag ifølge en rapport fra Center for Bygningsbevaring:

Møllehatten står hos en møllebygger på Sjælland, der skal sætte den i stand, når/hvis der engang bliver penge til det. Derimod er møllens inventar ’komplet og meget velbevaret med valse, havregrynsmaskine, afskaller, renseri og melsigte’, som Kulturhistorisk Museum skriver i en kulturhistorisk vurdering.

Der er altså noget at bygge på. Der skal bare lidt mere... — ja, lidt mere luft under vingerne.

(26/08 2010)

Lyshøj Mølle.
Foto: Center for Bygningsbevaring