Det er manden bag DitRanders, Michael Kjærgård, der står bag udsendelsen. Et halvtimes program med tid til at gå i dybden og tid til at svare, men ikke af den grund uden bid i spørgsmålene.
Gæst denne gang er Christina Kjærsgaard fra Venstre:
Christina Kjærsgaard er helt ny i politik men blev alligevel valgt ind i byrådet i november 2013, hvor hun straks har fået sin ilddåb som næstformand i præcis det udvalg hvor Bjarne Overmark (BL) er formand — en plads man ellers godt kunne have ventet, ville kræve en lidt mere erfaren politiker at udfylde. Så hvordan er det blive kastet lige ud det? Det spørger vi om, og vi hører også om hvordan man håndterer at være skolelærer i det civile liv hvor de fleste på lærerværelset hælder til den røde side, samtidig med at man beskæftiger sig med skolepolitik som borgerlig repræsentant i Byrådet.
Programmet vises tirsdag 13/05 kl. 22.00, men kan smugkikkes samme dag kl. 16.00. Det genudsendes onsdag 14/05 kl. 15.30, lørdag 17/05 kl. 14.30 og søndag 18/05 kl.11.30.
Østjysk TV’s udsendelser kan ses på den digtale Kanal Østjylland, der er et samvirke af lokale tv-stationer og TV2 Østjylland. Indefra sendes igen yderligere en tirsdag og holder derefter sommerpause, men vender tilbage efter ferien. Sendetidspunkterne er de samme hver uge: tirsdag kl. 16.00, tirsdag kl. 22.00, onsdag kl. 15.30, lørdag kl. 14.30 og søndag kl.11.30.
(19/05 2014)