Om man vil kalde det heksejagt eller ej, afhænger af, hvem man i øvrigt holder med

En giftig sag (!)

Sagen om gipsaffald på Overgaards jorder er en rigtig giftig én. Mere giftig end affaldet er, må man tro.

Selvfølgelig er Overgaard Gods helt selv ude om det. Spredning af affald på landbrugsjord rummer alle elementer til konflikt, og hvis man så oveni forsømmer at søge de nødvendige tilladelser, må man tage det som det kommer.

Da nyheden slap ud tilbage i marts, fik den da heller ikke for lidt. Godset blev politianmeldt, en beslutning man roligt kan kalde politisk motiveret, men OK — politikere har vi jo da blandt andet til at tage stilling til den slags. Det gjorde de så, især formanden for Miljø- og Teknikudvalget, SF’s Kasper Fuhr Christensen, der ligefrem kaldte Overgaards handlinger for en forbrydelse. Et ord man ellers normalt reserverer til overtrædelser af straffeloven, og om noget er dét, ved man som bekendt først når der er faldet en dom.

Om det overhovedet kommer til sådan en, er måske lidt mere end tvivlsomt, og i særdeleshed er det højst usandsynligt at gipsaffalds-spredningen vil blive takseret som en straffelovsovertrædelse. For i mellemtiden er det konkrete gipsaffald blevet undersøgt ordentligt og ikke bare, som i starten, vurderet overfladisk ud fra udseendet.

Allerede tilbage i juni blev det fastslået, at ’indholdet af dioxin og PCB ikke udgør et miljømæssigt problem’, som kommunen skrev i en pressemeddelelse. Altså ikke nær så slemt som det så ud fra starten - selv om det bestemt ikke så kønt ud, med rester af plastic, metal, isoleringsskum, flamingo og træ- og spånpladestumper i gipsaffaldet.

Yderligere prøver blev taget, for selv om den ikke var gal med dioxin og PCB, så kunne man jo ikke vide med hensyn til næringsstoffer, bly, zink, andre metaller, phtalater, olieprodukter og miljøfremmede stoffer i det hele taget. Resultatet foreligger nu og skal behandles politisk på Miljø- og Teknikudvalgets møde på torsdag.

Konklusionen — den tekniske — er, at der ’ikke er en uacceptabel risiko for jordmiljøet på markerne, overfladevand og grundvand’. Altså tæt på en total afblæsning af alarmen.

Men hvad den politiske konklusion bliver, er mindre entydigt. Rambøll der har foretaget den tekniske undersøgelse, tager en række rutinemæssige forbehold (at den oplyste mængde er korrekt, at prøverne er repræsentative etc.), og førstnævnte — mængden — er dér hvor vandene skiller politisk.

Udvalgsformand Kasper Fuhr Christensen mener, med nogen rette i betragtning af den manglende tilladelse, at man jo ikke kan være sikker på, at Overgaard Gods’ oplysninger er korrekte og vil derfor anstille yderligere undersøgelser. Et andet medlem af Miljø- og Teknikudvalget, Jens Peter Hansen (V), kalder derimod undersøgelsens resultat ’noget af en begmand’ til Fuhr, som ifølge Hansen har ’(mis)brugt sagen til politisk profilering’. Men ’her stopper festen forhåbentlig — vores kommune har i den grad andet at bruge pengene til end på politisk motiveret heksejagt’, skriver han i et debatindlæg på Venstres hjemmeside, og også det må siges at være med nogen rette, i det mindste hvad angår det med pengene. Om man vil kalde det heksejagt eller ej, afhænger af, hvem man i øvrigt holder med.

Kommunens embedsmænd holder ikke med nogen. Det gør de ikke pr. definition, og de gør det i særdeleshed ikke i denne sag, der politisk set er mere giftig end det affald, den handler om. Kommunale embedsmænd er blandt andet sat på jorden for at rådgive politikerne om, hvad der er de mest korrekte og fornuftige beslutninger i de forskellige sager, men lige præcis i denne her skal de ikke have noget klinket. Forvaltningen anbefaler hverken det ene eller det andet, men overlader det helt til Miljø- og Teknikudvalget selv, hvad der nu skal ske.

For sagen er giftig. Om affaldet også er, er enten undersøgt eller også kan det undersøges yderligere. Det ved vi efter Miljø- og Teknikudvalget har taget stilling. Tidligst, for det er også en mulighed, at sagen må en tur omkring Byrådet for at finde en afgørelse.

(17/08 2010)